Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Der er for mange studerende i de store byer og for få i de mindre, mener regeringen, der senere i dag præsenterer en plan for udflytning af studiepladser.
Der er for mange studerende i de store byer og for få i de mindre, mener regeringen, der senere i dag præsenterer en plan for udflytning af studiepladser.
Bjarke MacCarthy/CBS
Uddannelse

Overblik: Det ved vi om regeringens udflytning af uddannelser

10 procent færre studerende i storbyerne, og 1.300 nye studiepladser i resten af landet. Det er kernen i Socialdemokratiets nye uddannelsesplan. Læs planen her. Opdateres løbende.

1.300 uddannelsespladser skal flyttes fra landets fire største byer og ud i resten af landet. Oveni skal der oprettes 1.000 nye pladser på velfærdsuddannelser.

Samtidig skal de videregående uddannelser skære 10 procent af optaget i de største byer. Universiteterne optog sidste år 68.700 studerende. 

Det er grundstenen i det politiske udspil, som regeringen præsenterede i dag kl. 13 under overskriften "Tættere på - flere uddannelser og stærke lokalsamfund".

"For at sikre denne udvikling har vi måttet tage nye - og måske kontroversielle - værktøjer i brug. Det er ikke et nemt politisk valg, men med de seneste års massiv søgning mod storbyerne, er det det, der skal til, hvis vi skal have uddannelserne tættere på, hvor danskerne bor", sagde uddannelses- og forskningsordfører Ane Halsboe-Jørgensen til pressemødet i Foulum.

Udmeldingen om at fjerne uddannelsespladser i de store byer bekymrer DM-formand Camilla Gregersen.

"Regeringen vil reelt lave et uddannelsesloft i de store byer. Derfor risikerer man faktisk, at færre unge vil tage en uddannelse, og det er et stort problem, når vi i forvejen har små ungdomsårgange. Vi skal uddannet flere unge, ikke færre", siger hun.

Også Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteter og rektor på DTU, ser skeptisk på udmeldningen.

”Vi skal finde ud af, om vi kan flytte ud og skabe forskningsmiljøer af en tilstrækkelig størrelse. Jeg uddanner selv ingeniører, og det kræver store laboratorier, som man ikke bare lige kan flytte. Der er en masse uafklarede spørgsmål, og dem kunne vi have klaret ved at tale os på universiteterne”, siger han til DR.

Planen lyder, at der skal oprettes mindst 25 nye uddannelsestilbud rundt om i landet. Mindst 10 skal være velfærdsuddannelser og mindst 5 være universitetsuddannelser uden for København, Aarhus, Aalborg og Odense. 

De udflyttede uddannelser får taxametertaksten forhøjet med fem procent. Det svarer til 3.500 kr. om året for en sygeplejerskestuderende, står det i udspillet. Dertil kommer et tilskud på 4 mio. kr. om året per uddannelsessted. 

Det er endnu uklart, hvilke konkrete uddannelser regeringen ønsker at flytte eller oprette. Indtil videre er følgende meldt ud:

  • Der er særligt fokus på velfærdsuddannelserne, som skal have mindst 10 nye studiebyer. I 2025 skal 60 procent af alle studiepladser ligge i provinsen
  • 5 nye udbud af universitetsuddannelser uden for de største byer
  • Der skal oprettes en ny pædagoguddannelse i Holbæk og en læreruddannelse i Svendborg
  • Dyrlægeuddannelsen skal flyttes helt eller delvist til Foulum ved Viborg
  • Danseuddannelser fra scenekunstskolen i København bør flyttes til Holstebro, der også skal have en ny musikuddannelse med 30 pladser
  • Militære Studier skal kunne tages som fjernuddannelse

Udspillet er endnu ikke vedtaget og skal først forhandles igennem i Folketinget, før det bliver en realitet. 

I første omgang er der udbredt skepsis fra undervisere

Den foreløbige udmelding har på de sociale medier mødt bred undren fra undervisere og forskere fra landets uddannelsesinstitutioner.

Der er blandt andet bekymring for, at det vil svække studie- og fagmiljøer, hvis uddannelsernes spredes ud over et stort område i stedet for at være samlet på ét sted.

Andre pointerer, at det kan blive en dyr affære. Det har været tilfældet for de uddannelsesstationer, som den tidligere regering oprettede. 

Formand for DM Camilla Gregersen har i første omgang peget på tre opmærksomhedspunkter ved regeringens plan:

  1. Hvis ikke undervisere og forskere følger med de nye uddannelsespladser, kan det medføre et videnstab, der skader kvaliteten
  2. De lokale studiemiljøer vil forsvinde, hvis uddannelserne bliver spredt for meget
  3. Det er ikke en gratis omgang at flytte uddannelser, men kræver ekstra finansiering, hvis det ikke skal blive en spareøvelse.

Også de studerende er skeptiske, lyder det fra Danske Studerendes Fællesråd. 

"Det kommer til at forringe den kvalitet, vi har på vores uddannelser, og så tror vi på, at det kommer til at have nogle store negative konsekvenser på trivslen på vores uddannelser", siger han til DR.

Afsætter 2 milliarder

Regeringen afsætter 2 milliarder kroner til at finansiere det ambitiøse udspil. Pengene skal ifølge Ane Halsboe-Jørgensen blandt andet komme fra nedskæringer i antallet af engelsksprogede uddannelser.

”I forhold til uddannelsesøvelsen, så ser vi blandt andet på en begrænsning af engelsksprogede uddannelsespladser. Det giver et overskud, som vi vil føre ind til blandt andet at hæve taksterne for uddannelse uden for de største byer. Derudover kigger vi på institutionernes brug af konsulenter og markedsføring”, siger hun til pressemødet.

DM Akademikerbladet har tidligere dækket sagen om brug af udenlandske agenter af de danske uddannelsesinstitutioner, der var medvirkende til, at Ane Halsboe-Jørgensen tilbage i april varslede nedskæringer af engelsksprogede studiepladser.

Regeringen: Unges fremtid skal ikke afhænge af storbyerne

"Regeringen ønsker et Danmark, hvor unge menneskers muligheder i livet ikke bliver afgjort af, om man bor i en af de største byer eller i resten af landet. Der skal være gode muligheder for uddannelse i hele Danmark", står det i introduktionen til udspillet.

"Der skal skabes bedre varige vilkår for at drive uddannelser de steder i landet, hvor det er svært at rekruttere eller at få de unge med på  uddannelsesvognen. Det kræver både etablering af nye uddannelsesudbud og udflytning af uddannelsespladser på tværs af alle slags videregående uddannelser", står der videre.

For at sikre praktikpladser rundt om i landet vil regeringen oprette et Nationalt Partnerskab for Velfærdsuddannelser, hvor KL og Danske Regioner skal sidde med.

Lignende planer har slået katastrofalt fejl

Socialdemokratiets udspil minder på mange måder om de uddannelsessationer, som Lars Løkke Rasmussens regering gennemførte i 2018.

Ambitionen var "et Danmark i bedre balance" og metoden 10 nye satellituddannelser rundt om i landet, der skulle flytte op til 1.000 studerende fra storby til provins. 

10 uddannelsesstationer, der har kostet 160 millioner kr., har mere end svært ved at tiltrække studerende. Ansøgertallet daler, godt hver tredje studerende er faldet fra undervejs, og fire ud af 10 stationer er lukket igen.

“Det blev politisk besluttet, hvor stationerne skulle ligge, og at kun en del af en uddannelse skulle lægges geografisk ud. Det gør det meget vanskeligt at skabe noget, som er holdbart, attraktivt, fedt, og som også hænger godt sammen fagligt”, sagde rektortalsmand Stefan Hermann til DM Akademikerbladet sidste år.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad