Ny kortlægning af udenlandske agenter får minister til at varsle nedskæringer af engelsksprogede uddannelser

14 af landets uddannelsesinstitutioner har brugt op imod 23 millioner kroner til betaling af udenlandske agenter i 46 lande. Agenterne bliver hyret til at trække internationale studerende til Danmark. Det viser en ny opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, som Berlingske har offentliggjort. 

Opgørelsen kommer efter DM Akademikerbladets dækning af sagen tidligere år. Her beskrev en censor en eksamen, hvor mange af de studerende var udvekslingsstuderende, der knapt kunne tale engelsk, ikke havde bøgerne fra pensum og dumpede eksamen i stor stil. Studerende, der netop var hentet til uddannelsen via en udenlandsk agent.

De nye tal vidner om, at der kan være et behov for at indskrænke udbuddet af engelsksprogede uddannelser, siger Ane Halsboe-Jørgensen ifølge Berlingske.

Men det vil være stærkt kritisabelt, hvis ministeren benytter den aktuelle debat til at skære yderligere i antallet af internationale uddannelser i Danmark. Det mener Jesper Langergaard, der er direktør i interesseorganisationen Danske Universiteter.

”Analyser viser, at internationale kandidater fra universiteterne er en gevinst for samfundet og virksomhederne. Og så styrker internationale studerende kvaliteten og miljøet på de danske universiteter, og det gælder både STEM, samfundsvidenskab og humaniora”, siger Jesper Langergaard til DM Akademikerbladet.

En beregning fra Damvad Analytics i 2017 nåede frem til, at udenlandske kandidater i gennemsnit bidrager med 779.000 kroner til den danske statskasse, når alle udgifter er trukket fra.

"Antallet af internationale dimittender, der bliver og arbejder i Danmark, har i en årrække ligget stabilt på knap 35 procent. Internationale studerende er til gavn for Danmark, så vi skal tale om hvordan vi kan fastholde dem, frem for hvordan vi skal holde dem væk”, siger Jesper Langergaard.

Politikerne reducerede engelsksprogede studiepladser i 2018

Så sent som i 2018 blev antallet af engelsksprogede studiepladser reduceret med 1000. Det skete under den forrige regering, og reduktionen fandt sted på både professionshøjskoler og seks af landets universiteter.

Aalborg Universitet måtte i 2018 indføre et adgangskrav om Dansk på A-niveau på to engelsksprogede uddannelser på humaniora.

Når Ane Halsboe-Jørgensen igen rasler med sablen, er det ifølge Berlingske, fordi "det lugter lidt af, at man driver de videregående uddannelser mere som en forretning end til at uddanne til vores fælles bedste", som hun siger til avisen.

Den melding udløser stor frustration hos lektor Hanne Tange, der forsker i internationalisering.

”Vi har længe ønsket at indgå i en faglig dialog med ministeren, hvor vi kunne forklare, hvilken faglig værdi det giver at have internationale studerende på en uddannelse med et globalt udsyn eller genstandsfelt. Vi har ikke hørt noget fra ministeren, men vil naturligvis fortsat gerne møde til en samtale”, siger Hanne Tange.

Den fordanskning, som bl.a. Aalborg-uddannelserne blev tvunget til i 2018, kan fremover få betydning for Danmarks muligheder for at samarbejde med omverdenen, mener forskeren.

"De uddannelser, der blev ramt i 2018, var for eksempel Internationale Studier, som var kendetegnet ved at uddanne dimittender til arbejde i diplomatiet, EU-systemet, FN og de fredsbevarende missioner", påpeger Hanne Tange.

2018-indgrebet har forvoldt stor skade på flere solide uddannelser, mener hun.

"Det ville ministeren også finde ud af, hvis hun undersøgte sagen. I stedet vælger hun at bruge visse uddannelsers store forbrug af agenter som et påskud for at snakke om mere dimensionering”, siger Hanne Tange.

Akademikerbladet har tidligere skrevet en række artikler om uddannelsesinstitutionernes brug af udenlandske agentbureauer. Læs mere her. 

Se listen: Disse institutioner betaler udenlandske agenter for at skaffe internationale studerende