Censor slår alarm: Uddannelsesinstitution bruger agenter til at skaffe udenlandske studerende med lavt fagligt niveau

En ekstern censors brev til Folketinget om sine oplevelser til en eksamen har pustet nyt liv i debatten om SU til EU-studerende i Danmark.

I december sidste år var Tine Mathiassen ekstern censor for et hold professionsbachelorstuderende i International Sales and Marketing på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense. Her studsede hun over det høje antal af spanske studerende, der hverken kunne pensum eller kunne tale engelsk. En stor del af dem lod endda til at komme fra samme by, Valencia. 

”Den første spanske studerende havde tydeligvis slet ikke læst op til eksamen, han kunne simpelthen ingenting. Han undskyldte over sit manglende engelsk, men selvom han havde taget eksamen på spansk, var det ikke blevet bedre. Under voteringen (voteringsmødet) diskuterede vi om det var et 00 eller et -3. Derefter kom den næste spanske studerende ind og det samme skete”, skriver Tine Mathiassen i et åbent brev, hun har sendt til Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg.

”Mange af de studerende fra holdet havde slet ikke købt bøgerne. Underviseren fortalte mig, at en agent i Valencia havde skaffet 17 studerende til skolen i Odense. Agenten får betaling pr. studerende”, fortsætter hun i brevet.

Tine Mathiassen er selvstændig og bor til dagligt bor i Spanien. Hun har selv arbejdet for det private universitet ESADE i Barcelona, der benyttede sig af agenter. Agenternes job er at markedsføre universitetet og finde studerende til at fylde holdene, forklarer hun.

”Det er jo problematisk, hvis de for at få flere taxameterpenge henter spanske studerende op, der ikke har de akademiske forudsætninger. Er det de danske skatteborgeres penge værd? Måske skal vi have en diskussion om, hvem Danmark skal betale uddannelse og SU til”, siger Tine Mathiassen til DM Akademikerbladet

Rektor på UCL: Det kan vi gøre meget bedre

På UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense er rektor ”ked af sagen”.

”Jeg troede faktisk, at vi var bedre kørende end det. Der er helt sikkert noget i den her historie, der er kritisabelt, og det vil helt klart føre til, at vi kigger på, om vi har skrappe nok kriterier i vores optagelsesproces og sammensætning af hold”, siger rektor Jens Mejer Pedersen.

I et notat fra UCL delt med DM Akademikerbladet erkender man, at der har været en overrepræsentation af spaniere på holdet, og at der har været sproglige og faglige vanskeligheder.

”Der har været en uventet stor søgning fra spanske fuldtidsstuderende”, fordi ”brexit har fået de spanske studerende til at søge på uddannelser i andre europæiske lande med et højt engelskniveau end England”, lyder det i notatet.

Lederen for uddannelsen har derfor sat gang i ”initiativer til at forebygge, at en lignende situation gentager sig”, skriver UCL. Blandt andet ønsker man nu at indføre obligatorisk undervisning i dansk sprog og kultur for internationale studerende.

I notatet afviser UCL, at 17 ud af holdets 27 studerende var fra Spanien, som Tine Mathiassen fremfører i brevet til Folketinget. Det var derimod 12 spanske studerende ud af 34, hvoraf 40 procent dumpede eksamen på 1. semester. Problemet er dog begrænset til det ene hold og er ikke generelt for uddannelsen, skriver UCL.

Bruger 11 agentfirmaer i 14 lande

I notatet fremgår det, at UCL samarbejder med 11 agentfirmaer i 14 forskellige lande.

Formålet med samarbejdet er ifølge UCL ikke hvervning, men markedsføring. Agenterne laver desuden en faglig og sproglig screening af de studerende for at sikre, at de har det nødvendige niveau for at gå på uddannelsen.

”Man skal være mere end almindeligt opsøgende, hvis man skal høre om UCL som studerende i Spanien, så det er en form for informationsformidling”, forklarer rektor Jens Mejer Pedersen.

UCL vil fortsat bruge agenter til at skaffe udenlandske studerende til Danmark, men procedurerne vil nu ”helt sikkert” blive ændret, siger han.

”Den måde, vi rekrutterer på, skal blive meget skarpere. Som det første skal vi blive meget bedre til testning af de studerende. Derfor taler vi om at overtage sprogtestningen af de studerende for at undgå, at der bliver snydt. Det er jo en pestilens for de øvrige studerende, hvis de ikke engang kan tale ordentligt engelsk”, siger Jens Mejer Pedersen.

”Som det andet skal vi kigge på dannelsen af hold. Det går ikke, at så mange, der taler samme sprog, ender på samme hold, da det hindrer integrationen og samarbejdet med de øvrige studerende”.