Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Jobcenter-ftoo
Det er ikke nemt at fjerne regler og krav til ledige. Men der er nogle steder, der er oplagte at starte.
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix.

Mette F. vil rydde op i regler og krav til ledige: Her er 10 bud på, hvor hun skal starte

Statsminister Mette Frederiksen (S) ønsker hovedrengøring i beskæftigelsessystemet - dårlige regler og overflødige love skal kasseres. Men hvor skal regeringen starte?

I midten af januar måned luftede statsminister Mette Frederiksen, at det er tid til et opgør med de mange regler og love i beskæftigelsessystemet. 

Statsministeren, der er i øvrigt er tidligere beskæftigelsesminister, erklærede sig klar til at rydde bordet og starte forfra. Det er ikke nogen nem opgave, påpeger flere eksperter. Så hvor skal regeringen egentlig begynde, når det handler om at gøre op med regler, krav og bureaukrati, som står mere i vejen end direkte hjælpe med at få ledige i arbejde?

DM Akademikerbladet har spurgt en række parter, som er beskæftiget i og/eller har flere års erfaring med beskæftigelsessystemet indefra. Her er deres 10 konkrete bud til regeringen.

De 10 bud er sammensat af kilderne og er tænkt som et oplæg til debat.

Selv om lovgivningen ikke har noget krav om et specifikt antal jobs, der skal søges hver uge, så er det en tommelfinger for mange a-kasser, at der skal kunne dokumenteres 1-2 jobsøgninger hver uge. Det er en stressfaktor, og det er ikke hver uge, der er lige mange relevante jobs at søge. Lige nu presser man ledige ud i at påtage jobfunktioner, der gør dem endnu mere triste, end de er i forvejen.

Det fører desuden alt ofte bare til et dårligt match mellem jobsøger og virksomhed. Vejen til at få et passende og relevant job skal aftales individuelt mellem den ledige og sagsbehandleren.2. Skær ned på krav til processenMan slipper nok ikke for alle proceskrav, men det kan gøres langt enklere end i dag. Det skal dokumenteres, hvad systemet har gjort for at hjælpe den ledige, så det er gennemskueligt for alle, hvilke behov den ledige har, og hvilke krav der er opfyldt. Men afskaf alle proceskrav, der står i vejen og tager tid. 

Sidste år viste en undersøgelse fra forskere på Roskilde Universitet, at færre krav til ledige har givet mere meningsfuld jobsøgning under corona.

"Indsatsen omkring ledighed har været baseret på, at man tjekker flueben af for at sikre, at de ledige er berettigede til dagpenge, hvilket på mange måder er meget mekanisk. Det har handlet om kontrol. På den måde er det paradoksalt, at når man stopper med aktivt at forsøge at motivere folk, så bliver de det”, bemærkede Sabina Pult, der er den ene af de to forskere i bag undersøgelsen.3. FOkuser på de individuelle behovLige nu skal ledige igennem et kæmpe tandhjul af processer og krav, før de får en individuel samtale. Der er stor forskel på, om man er primært teoretisk eller praktisk uddannet. Alligevel behandles alle ens i en standardiseret indsats med mange kurser og eksterne forløb. Det fungerer ikke. 

De mange kurser har igennem tidens løb resulteret i en del mere eller mindre bizarre jobkurser. For eksempel blev 400 ledige i 2009 sendt på et jobsøgningskursus, hvor de blev testet hvilke fugl, de mest minder om. Deltageren Jytte Larsen fortalte dengang til DR, at hun var blevet vurderet til at være 68 pct. due og 32 pct. ugle.4. Fjern regler til løntilskudOrdninger som løntilskud og virksomhedsforløb er i dag omgærdet af en række indviklede regler og krav, der er svære at gennemskue for den enkelte ledige, og som ikke altid passer ind i den lediges jobsøgningsforløb. Der bør kigges på at skære krav og regler ned til et minimum for at gøre ordningerne så fleksible som muligt.

Forslag oprydning i beskæftigelsessystemet

Forslagene til oprydning i beskæftigelsessystemet er udvalgt og redigeret af Akademikebladet efter en række interview med parter i beskæftigelsessystemet:

  • Bent Greve, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet
  • Verner Sand Kirk, direktør i Danske A-kasser
  • Camilla Gregersen, formand i DM
  • Lærke Thrysøe Nielsen, talsperson for Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere (LONA)
  • Josefine Geisler, humaniorakandidat fra Aalborg Universitet og tidligere ledig
  • Jesper Dahlgaard, job- og uddannelseschef i Aalborg Kommune

Ikke alle interviewede er nødvendigvis enig i alle forslagene, der er tænkt som et oplæg til debat om fremtidens beskæftigelsesindsats.

5. Afskaf virksomhedspraktikVirksomhedspraktikker bliver af mange virksomheder udnyttet til at bruge gratis arbejdskraft i en måneds forløb igen og igen, oplever mange ledige. Og hvor meget er det overhovedet værd på CV'et, at man har været ansat et sted i bare én måned?6. Giv virksomheder incitament til at ansætte nyuddannede

Der er i dag meget fokus på, at det er ledige uden arbejde, der er dovne og ikke vil i arbejde. Men det er et stort problem, at mange virksomheder ikke vil ansætte nyuddannede, fordi de ikke lige har fem års erhvervserfaring.

Højtuddannede kan være med til at skabe vækst og udvikling i virksomhederne. Virksomhederne bør derfor have et fokus på det potentiale, der ligger i at ansætte dimittender og have en åben og divers tilgang til dimittendernes uddannelsesbaggrund.

Indfør individuelle samtaler fra start afVend det hele på hovedet. I dag er det sådan, at man som ledig får en helt særlig indsats med individuelle aftaler i slutningen af dagpengeperiode. Det burde ske allerede i starten af ledighedsforløbet for at give størst effekt.Indfør mere fleksibilitet og medbestemmelse til jobcentreneJobcentrene skal lokalt have lov til at håndtere opgaven uden kontrol og mistillid oppefra som i dag. Jobcentrene skylder, at borgerne kan både mærke og hjælpe dem. Og med det økonomiske ansvar vil jobcentrene gøre alt for at lykkes bedst muligt. Det er faktisk i alles interesse.

Styrk jobformidlingen og revurdere måden vi gør det på:Jobcentrene bør bruge flere kræfter på opsøgende virksomhed og finde de rigtige job og mindre tid på at afholde samtaler. Det kan ske med de langtidsledige og kontanthjælpsmodtagere, der har brug for mere omfattende hjælp for at komme i arbejde. Samtaler med ledige i øvrigt i de første seks måneder bør a-kasserne overtage.10. Brug tiden på karriereafklaringMange unge akademikere bliver fyret flere gange, fordi de havner et forkert sted. Den karriereafklaring kan man ikke få i jobcentret på nuværende tidspunkt. Det skal der langt mere fokus på.

Det kunne blandt andet ske gennem en særlig indsats for at løfte universiteternes karriererådgivning – f.eks. på 5. og 8. semester forud for bachelor- og kandidatgrad, så de studerende i god tid kan begynde at fokusere på, hvad de vil bruge deres uddannelse til, som de akademiske fagforeninger tidligere har anbefalet.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Professionshøjskolen Absalon

Konsulent til fundraising og forskningsstøtte

Professionshøjskolen Absalon

Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen

Specialkonsulent til politisk betjening i Teknik- og Miljøforvaltningen

Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen

SVENDBORG GYMNASIUM

REKTOR

SVENDBORG GYMNASIUM

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?