Privatlivspolitik

Her kan du læse, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Her kan du læse om, hvordan vi behandler dine personoplysninger. Alle slags oplysninger og informationer, der på en eller anden måde kan henføres til dig er personoplysninger. De personoplysninger, som vi behandler om dig, kan vi have fået fra dig eller fra andre, opsamlet når du har besøgt dm.dk eller fået i forbindelse med at du har søgt et job hos os eller tilmeldt dig et af vores kurser, arrangementer, netværk eller nyhedsbreve.

1. Dataansvarlig og DPO

DM er dataansvarlig for de oplysninger, som vi behandler om medlemmer, ikke-medlemmer, andre parter og besøgende på dm.dk. I DM prioriterer vi datasikkerhed højt, og vi sørger for, at behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning.

Vores kontaktoplysninger er:

DM
CVR-nr.: 17542028
Peter Bangs Vej 30
2000 Frederiksberg
Telefon 38156600

Hvis DM fungerer som databehandler, vil vi foruden lovgivningen altid være underlagt en skriftlig databehandleraftale, der beskriver, hvordan vi beskytter personoplysninger.

DM har udpeget en databeskyttelsesrådgiver (DPO), der kan oplyse dig nærmere om reglerne for databeskyttelse samt vejlede dig om dine rettigheder i forhold til behandlingen af personoplysninger hos DM. Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver ved at skrive en e-mail til dpo@dm.dk.

2. De forskellige typer af behandling

Nedenfor kan du læse om, hvordan vi behandler dine personoplysninger og til hvilke formål.

3. Hvordan

For at vi kan tilbyde dig medlemskab, en god hjemmeside, nyhedsbreve, kurser, arrangementer, netværk, rådgivning, organisering, jobs, osv., er det nødvendigt for os at behandle dine personoplysninger ved at indsamle, systematisere, opbevare, bruge, gemme, slette, overføre og videregive dine oplysninger.

4. Overførsel af dine personoplysninger til tredjelande

DM overfører som udgangspunkt ikke dine personoplysninger til modtagere i tredjelande. Hvis vi gør det, anvender vi altid Kommissionens standardkontraktbestemmelser eller andre fornødne garantier i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 46 som overførselsgrundlag. Du kan kontakte dpo@dm.dk, hvis du ønsker oplysninger om, hvordan du kan få en kopi af det relevante overførselsgrundlag.

5. Sikkerhed

De personoplysninger, vi behandler om dig, sørger vi for at opbevare sikkert og fortroligt. Rent teknisk sørger vi for altid at bruge databehandlere, som vi har sikret os, har den samme sikkerhed omkring dine personoplysninger, som vi har. Derudover har vi internt på organisatorisk plan fokus på at uddanne og undervise hinanden i at sikre høj datasikkerhed.

Vi anvender forskellige krypteringsløsninger for at imødegå den risiko, der er forbundet med vores fremsendelse af følsomme og fortrolige personoplysninger via e-mails til medlemmer, andre fagforeninger mv. Når vi sender e-mails anvender vi krypteringsløsningen opportunistisk TLS suppleret med vores kontrol af, om modtagerdomænerne understøtter TLS. Kontrollen foretages ved opslag i en udarbejdet liste over sikre modtagerdomæner. I de tilfælde, hvor modtagerdomænerne ikke kan modtage e-mails via TLS, vil de pågældende e-mails ikke blive sendt. Derudover anvender vi krypteringsløsningen end-to-end kryptering, når vi sender e-mails, der indeholder en stor mængde af følsomme og fortrolige personoplysninger. Når vi sender nyhedsbreve til medlemmer og ikke-medlemmer anvender vi krypteringsløsningen tvungen TLS. Denne krypteringsløsning indebærer, at vores nyhedsbreve ikke vil blive sendt, hvis modtagerdomænerne ikke understøtter TLS kryptering.

6. Retten til at trække dit samtykke tilbage

Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke til vores behandling af dine personoplysninger tilbage. Det kan du gøre ved at sende en e-mail til dpo@dm.dk. Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for din tilbagetrækning. Hvis du trækker dit samtykke tilbage, har det derfor først virkning fra det tidspunkt. Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det heller ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit medlemskab eller eventuelle køb hos os, hvor behandlingen af dine personoplysninger sker som følge af andre behandlingsgrundlag end samtykke.

Husk, at hvis du trækker dit samtykke tilbage til, at vi kan sende dig et af vores nyhedsbreve eller anden markedsføringsmateriale, kan vi ikke længere sende dig vores kommunikationer.

7. Dine rettigheder

Du har en række rettigheder i forhold til vores behandling af dine personoplysninger:

  • Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
  • Ret til berigtigelse (rettelse)
  • Ret til sletning
  • Ret til begrænsning af behandling
  • Ret til indsigelse
  • Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du kan finde på Datatilsynets hjemmeside: datatilsynet.dk.

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, kan du sende os en e-mail til dpo@dm.dk.

8. Klage til Datatilsynet

Hvis du er utilfreds med vores behandling af dine personoplysninger, kan du klage til Datatilsynet.

Du finder Datatilsynet her:
Carl Jacobsensvej 35, 2500 Valby, 
tlf.: 33 19 32 00, eller via e-mail: dt@datatilsynet.dk.

9. Har du spørgsmål?

Hvis du har nogle spørgsmål til vores behandling af dine personlige oplysninger, er du til enhver tid velkommen til at sende os en e-mail til dpo@dm.dk.

Opdateret 2. januar 2024

Seneste nyheder

Alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}