Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Marianne Mikkelsen
”Sanserne kan gå bag om demens og skabe billeder. En kvinde kom fx i tanke om årlige nattergaleture tidlige morgener langs åen i Odense", fortæller cand.mag. og naturvejleder Marianne Mikkelsen, som besøger plejehjem med sit planteværksted.
Foto: Simon Jeppesen

Sanserne vækker erindringer

Med sit planteværksted besøger Marianne Mikkelsen aarhusianske plejehjem for at skabe fælles oplevelser og glæde.

Marianne Mikkelsen er cand.mag. i dansk og idéhistorie og har i godt 15 år arbejdet som projektleder for it-uddannelser på forskellige universiteter. I 2019 blev hun selvstændig og fik i 2021 papir på naturvejlederuddannelsen, som hun blandt andet har omsat til tilbagevendende besøg på en række aarhusianske plejehjem, hvor hun med sit planteværksted skaber en fælles oplevelse med beboerne.

"Jeg fylder min ladcykel med planter fra haven, grøftekanten og vindues­karmen, så vi sammen kan opleve det grønne. Mange beboere er så svage, at de ikke kommer ret meget ud, men når vi sidder ved kaffebordet på plejehjemmet, kan alle være med".

"Det grønne er en forbindelse til et levet liv hen over tid, sted og alder. Flere af dem savner de haver, de selv har dyrket, eller at tage på tur langs Brabrandstien i Aarhus".

"Vi oplever planter sammen, rører ved blade og dufter til blomster og urter. Sanserne vækker erindringer og kan gå bag om demens. En kvinde kom i tanke om årlige nattergaleture tidlige morgener langs åen i Odense. En mand kendte de latinske navne på pyntegrønt og fortalte pludselig, at han havde dyrket og solgt en masse af det ved siden af sin karriere som arkitekt. Planterne giver os noget at mødes og tale om. Vi er sammen om en opmærksomhed og et nærvær. Der skal så lidt til for at gøre livet lidt mere værdifuldt".

Marianne Mikkelsen 2
Cand.mag. og naturvejleder Marianne Mikkelsen besøger plejehjem med sit planteværksted.
Emneord:
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

The Danish Institute at Athens

DIREKTØR

The Danish Institute at Athens

Roskilde Universitet

Postdoc/PhD in Digital Alternative News Use

Roskilde Universitet

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?