Dansk Magisterforening

Professor: ”Jeg har aldrig før skænket det en tanke, at jeg var en kvindelig ekspert”

”Det undrer mig, at ikke flere af mine dygtige kvindelige kolleger er med på Akademikerbladets liste over mest citerede eksperter”, siger Lone Simonsen. © Foto: Sara Galbiati

Top 50 Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

Blot 3 ud af 50 af landets mest citerede eksperter er kvinder. Professor Lone Simonsen er den højest placerede, selv om hun ikke er "typen, der slænger en jakke på og fyrer tre pointer af, når kameraet bliver tændt”.

Lone Simonsen – der i folkemunde var bedre kendt som corona-Lone, mens pandemien rasede – har gjort sig en del tanker om både sin egen og kollegernes rolle som ekspertkilder.

”Jeg bruger enormt meget tid på forberedelse til interviews, og jeg udtaler mig kun om emner, som jeg brænder for, og hvor min ekspertise kommer i spil. Jeg er ikke typen, der slænger en jakke på og fyrer tre pointer af, når kameraet bliver tændt - er min mon en typisk kvindelig strategi?”, overvejer Lone Simonsen.

I 2020 bragede den internationalt anerkendte epidemiolog igennem den hjemlige lydmur efter en lang karriere i udlandet. I år ligger RUC-professoren på en 23. plads på Akademikerbladets ekspertliste, fire pladser højere end sidste år. Hun er en af blot tre kvinder ud af de i alt 50 eksperter. Og dét til trods for, at hun ikke altid tager telefonen, når journalisterne ringer.

”Jeg prøver, men kan ikke altid lige nå det, når journalister ringer. Og når jeg finder tid en time senere, har de ofte allerede fundet en anden kilde. Jeg har jo et grundforskningscenter om pandemier at få på benene, og det tager meget tid,” forklarer Lone Simonsen.

Hvor er kvinderne?

I 2022 blev hun brugt som ekspertkilde 431 gange i danske medier. Derudover giver hun jævnlige interviews til både Science, Time Magazine og Der Spiegel.

”Det betyder meget for mig, at jeg har et godt ry, og at min viden om pandemier kan bruges i en krisesituation. Jeg bliver glad, når folk genkender mig på gaden”, siger Lone Simonsen.

Det er først efter at hun er flyttet tilbage til Danmark og er kommet med i pandemiresponset i medier og ekspertgrupper, at hun overhovedet i faglig sammenhæng har skænket det en tanke, at hun er kvinde.

”Det bliver pludselig bemærkelsesværdigt, fordi vi er så få kvinder, der ofte får eller tager ordet som eksperter. Det undrer mig, at ikke flere af mine dygtige kvindelige kolleger er med på Akademikerbladets liste over mest citerede eksperter”, siger Lone Simonsen.

Næste generation kommer også til at mangle videnskabskvinder som rollemodeller

Professor Lone Simonsen

Det kunne nok hjælpe, hvis kvinder var bedre til at netværke, og være opmærksomme på at understøtte hinanden, vurderer hun.

”Men vi må altså til bunds i problemet, for effekten er selvforstærkende, og næste generation kommer også til at mangle videnskabskvinder som rollemodeller”, mener Lone Simonsen.

Det er også dem, som citeres ofte, der oftere inkluderes i ekspertudvalg og nyt bestyrelsesarbejde, påpeger hun.

”Og så er det jo skruen uden ende. Så det er klart, at journalister og medier spiller en vigtig rolle og har et ansvar her”, uddyber Lone Simonsen.

}