Dansk Magisterforening

Er ambitionen et lavere uddannelsesniveau?

Forperson i DM Camilla Gregersen skriver, at vi skal have respekt for de forskellige uddannelser i stedet for at ensliggøre dem. © Foto: Rasmus Kongsgaard

Camilla Gregersen, forperson for DM
Del artikel:

Når regeringen planlægger at halvere nogle af kandidatuddannelserne, så fristes man til at tro, at en del politikere ikke helt ved, hvad der foregår på universiteterne, skriver DM's forperson Camilla Gregersen.

Arbejdsløsheden blandt dimittender er lav, vores medlemmer er attraktive, og i de seneste to år er hver tredje af DM’s privatansatte medlemmer blevet forsøgt headhuntet. Det må vi ikke sætte over styr!

Bliver regeringens planer om at forkorte en del universitetsuddannelser en realitet, risikerer universitetsuddannede med fireårige uddannelser at komme til at stå dårligt på arbejdsmarkedet. Det er dybt bekymrende, for som fagforening arbejder vi for at sikre god beskæftigelse og ordentlig løn. Mange arbejdsgivere har allerede tilkendegivet, at de vil foretrække at ansætte kandidater med femårige uddannelser.

Det er første gang, vi har en regering, der har en ambition om at sænke uddannelsesniveauet i Danmark. En halvering af flere kandidatuddannelser kan komme til at have store konsekvenser. Både for universiteterne, der skal implementere endnu en reform med kort varsel, og for Danmark, der kommer til at mangle noget af det brændstof, der har bragt os så langt. Det kan blive dyrt, for Danmarks velfærd bygger blandt andet på stærke, videnstunge erhverv, der kræver højtkvalificeret arbejdskraft.

Der er allerede gode uddannelser, som er skabt til at vare tre eller fire år. Vi skal have respekt for de forskellige uddannelser i stedet for at ensliggøre dem.

Regeringens udspil om at skære flere af kandidatuddannelserne ned til kun et år bliver forsøgt solgt under slagord om livslang læring og tættere tilknytning til arbejdsmarkedet, så dimittenderne hurtigere finder første job. Er der udfordringer mellem endt uddannelse og det første job? Ja, det er der for nogle. Men det er svært at se, hvordan man gør overgangen mellem studie og job lettere ved at forkorte uddannelsen.

Studerende skal have tid til at dygtiggøre sig

Når regeringen planlægger at halvere nogle af kandidatuddannelserne, så fristes man til at tro, at en del politikere ikke helt ved, hvad der foregår på universiteterne. Der må være en forestilling om, at de studerende udelukkende sidder begravet i bunker af bøger i læsesalen uden fokus på, hvad der skal ske, når dimissionsfesten er slut. Sådan er virkeligheden ikke. Det er netop på kandidatuddannelsen, der bliver bygget bro til arbejdsmarkedet.

Den nuværende toårige kandidatuddannelse giver mulighed for, at de studerende kan komme i praktik og kan udføre projekter og specialeskrivningen i samarbejde med potentielt kommende arbejdsgivere. Og det er netop kontakt til arbejdsmarkedet allerede under studiet, der er afgørende for, hvor hurtigt den nyuddannede kommer i arbejde. Det bekræfter en ny undersøgelse fra Dansk Industri.

Vi skal sikre, at de studerende både kan fordybe sig, have studierelevant arbejde, og at der kan skabes iværksætteri på kandidatuddannelserne, som på sigt skaber arbejdspladser og indtægter til statskassen. Det er afgørende, at de studerende stadig har tiden til at dygtiggøre sig og sætte sig ind i komplicerede problemstillinger, for det er de evner, som de skal bruge resten af livet.

Er man så færdig med at lære efter fem års uddannelse? Nej, og derfor deler jeg ambitionen om livslang læring. Men vi opnår det ikke ved at skære et år af grunduddannelsen og placere det enkelte år som en klods, der kan tages efter fx to år på arbejdsmarkedet. Vi skal i stedet sikre, at alle løbende gennem livet kan få efter- og videreuddannelse uanset uddannelseslængde.

}