Dansk Magisterforening

Der er blot 3 kvinder blandt mediernes 50 mest brugte eksperter

Mænd ’vurderer’, ’fastslår’, ’påpeger’ og ’forklarer’. Kvindelige eksperter ’oplever’, ’erfarer’, ’udtaler’ og ’siger’, viser medieforskningen. Professor Lone Simonsen har spekuleret over, om hendes pressestrategi er typisk kvindelig: ”Jeg er ikke typen, der slænger en jakke på og fyrer tre pointer af, når kameraet bliver tændt”. © Foto: Sara Galbiati

Top 50 Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

Den manglende diversitet på Akademikerbladets liste over de 50 mest citerede ekspertkilder i 2022 bør give anledning til selvransagelse - hos medierne, men også på universiteterne, lyder det fra flere.

En rigtig ekspert er en hvid, midaldrende mand i jakkesæt, hvid kittel eller til tider uniform.

Det er indtrykket, hvis man ser på den liste over danske mediers 50 mest citerede ekspertkilder, som Infomedia har udarbejdet for Akademikerbladet. Her optræder nemlig kun tre kvinder:

  • Lone Simonsen, professor i epidemiologi ved RUC
  • Camilla Foged, professor i vaccinedesign ved Københavns Universitet
  • Christine Nissen, der forsker i international politik ved DIIS (med på listen for første gang)

”Listen er domineret af hvide mænd. Og mens der er stort fokus på diversitet i Danmark og i verden, så serverer medierne stadig ofte én bestemt vinkel på virkeligheden”, påpeger Rikke Andreassen, der er professor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på RUC.

Dækningen af begivenheder bliver mere stereotyp, når eksperterne bliver for ens, forklarer RUC-lektor Hanne Jørndrup, der forsker i mediernes kildebrug.

”Det er ikke nok at tale om krudt, kugler og kampvogne, hvis man vil forstå hvad der sker i en krig. Det er bare rapporter fra slagmarken, der passer bedst til en nyhedsdækning”, siger Hanne Jørndrup.

Mænd associeres med kompetence

Problemet er ikke bare, at mænd optræder langt hyppigere som eksperter. De bliver også rammesat på en måde, der er problematisk for kvinderne, siger Anna Karina Kjeldsen fra DMJX, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun er akademisk projektleder på et forskningsprojekt om kønsubalancen i de nordiske medier.

”Mændene ’vurderer’, ’fastslår’, ’påpeger’ og ’forklarer’. Kvinderne ’oplever’, ’erfarer’, ’udtaler’ og ’siger’. På den måde bliver det selvforstærkende, at mænd fremstår som de rigtige eksperter, mens kvinder fremstilles mere neutralt eller mindre ekspertagtige”, forklarer Anna Karina Kjeldsen.

Da Akademikerbladet opgjorde brugen af ekspertkilder for første gang i 2020, var der seks kvinder med på top 50-listen. Sidste år var der syv.

At kønsfordelingen kun er blevet skævere siden Akademikerbladets første top 50-liste for tre år siden bør give anledning til selvransagelse, både hos medier og på universiteter. Det mener Christoph Ellersgaard, der er magtforsker på CBS.

”De professorer, der altid bliver ringet op, glemmer, at de en gang imellem godt kan stille telefonen videre og på den måde give plads til nye stemmer i debatten”, påpeger Christoph Ellersgaard.

Mænd er i højere grad end kvinder opdraget i troen på, at de er genier, mener han, og "derfor bliver det hurtigt et mandefelt at optræde som fortolker og analytiker i medierne”.

Den pointe bakkes op af Sarah Louise Muhr, der er professor i diversitet og lederskab på CBS.

”Der er formentlig en række bias på spil, fordi vi alle har en tendens til at associere kompetence mere med mænd end kvinder. Når en journalist leder efter kilder, kan det påvirke, hvem der bliver vurderet som kompetente til at udtale sig om en given sag”, forklarer Sarah Louise Muhr.

(Artiklen fortsætter under listen)

36 professorer på top 50

Ifølge DMJX-docent Line Schmeltz, der er med til at kortlægge kønsubalancen i de nordiske medier, kunne universiteterne med fordel varedeklarere deres forskere mere tydeligt. Mange journalister har måske ikke helt styr på universiteternes hierarkier, påpeger hun.

”De tror, professoren er den klogeste. Men der sidder ofte både adjunkter og ph.d.-studerende rundt om på forskningsinstitutionerne, som kender et specifikt emne langt mere i dybden. Professorer bruger jo også meget tid på at være ledere og ikke kun på at forske”, understreger Line Schmeltz.

Professorerne fylder 36 pladser på top 50-listen, men blandt professorerne er det fortsat kun 23 procent, der er kvinder.

”Blandt de forskere, der har ydet et stort bidrag til dækningen af krigen i Ukraine, har flere været yngre og kvinder. Hvis man i metoden til at opgøre de mest citerede havde inkluderet postdocs og ph.d.-studerende, havde det måske rykket nogle navne lidt rundt”, vurderer Nete Nørgaard Kristensen. der er professor ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet.

Chefens job er på højkant

Når diversiteten glimrer totalt ved sit fravær, serverer medierne igen og igen de samme vinkler på virkeligheden. Og det er ikke kun et demokratisk problem, mener Rikke Andreassen, der er professor på RUC. Det er også forretningsmæssigt dumt.

”Undersøgelser viser, at det i stor stil er de unge, kvinderne og minoriteterne, der falder fra som nyhedsmedieforbrugere. Og det er svært ikke at se den tendens i sammenhæng med, at det oftest er hvide mænd, vi ser i ekspert-rollen”, siger Rikke Andreassen.

Ifølge lektor Hanne Jørndrup, der forsker i mediernes kildebrug på RUC, er der forskningsmæssigt belæg for at dreje på nogle helt andre håndtag, hvis repræsentationen af både køn og etniske minoriteter skal rettes op.

”Man kunne fx overveje at binde mediestøtten op på en mangfoldighedsredegørelse fra modtagerne”, foreslår Hanne Jørndrup.

På britiske BBC bliver cheferne målt på, om deres kildebrug afspejler det multikulturelle samfund, som mediet er en del af. Og det gør en forskel, siger Hanne Jørndrup:

”Når både mediets økonomi afhænger af det, og chefens job er på højkant, så sker der noget”.

Sådan gjorde vi

Listen er udarbejdet for DM Akademikerbladet af Sebastian Hall Skjøt, der er analytiker i Infomedia. Listen er baseret på en søgning i Infomedias database, der omfatter både kilder på web, print, radio og tv.  

Først er der søgt i alle medier på omtaler, der indeholder en eksperttitel*. Efterfølgende er der søgt eksplicit på hver af de identificerede eksperters navne. Der er taget højde for, at eksperttitlen står i nærheden af forskellige udsigelsesord som fx ’siger’ og ’vurderer’**.  

Personer, som optræder med en ekspertrolle i medierne, men ikke tiltales med en af de udvalgte titler, vil ikke være indfanget af søgningen. Metoden er baseret på søgestrenge, og artiklerne er ikke gennemgået manuelt, hvilket betyder, at der kan forekomme mindre unøjagtigheder i tallene.

Dette års liste er i modsætning til tidligere år renset for personer, der er ansat i statslige styrelser, tænketanke og lignende. For eksempel optræder Søren Brostrøm ikke, selv om han også er uddannet læge og ellers ville med i top-50. Det samme gælder for Mads Lundby Hansen, der foruden at være en af landets mest citerede økonomer, er vicedirektør i CEPOS.

* Følgende ord er taget med i søgningen: ekspert, professor, forsker, seniorforsker, forskningschef, forskningsleder, institutleder, centerleder, lektor, adjunkt, rektor, dekan, ph.d., uddannelsesdirektør, uddannelseschef, uddannelsesleder, professionshøjskolerektor, museumsdirektør, museumsleder, arkæolog, overlæge, speciallæge og læge.

** Følgende ord er taget med i søgningen: siger, oplyser, afdækker, erfarer, forklarer, fortæller, indrømmer, erkender, forsvarer, undersøger, svarer, siger, mener, fastslår, fortæller, ifølge.

}