Dansk Magisterforening

Bæredygtighed bliver virksomhedernes nye license to operate

"Både ledelse og bestyrelse er nødt til at forholde sig til virksomhedens rolle i samfundet. Det handler om samfundsansvar", siger Jeanette Fangel Løgstrup, som har skrevet bogen "Bæredygtig ledelse – ESG som den nye ABC for ledelser og bestyrelser". © Foto: Helene Hallager

Anna Dalsgaard
Del artikel:

Eksistensberettigelsen er truet, hvis man som virksomhed ikke forstår, hvor vigtig bæredygtighedsdagsordenen er, mener Jeanette Fangel Løgstrup, som i flere år har arbejdet med bæredygtighed i virksomheder.

"Da jeg for mange år siden bragte en ny strategi for CSR og bæredygtighed ind i en koncernledelse, fik jeg svaret "show me the money". Dengang var holdningen, at bæredygtighed var fint nok, men ikke nogen nødvendighed", fortæller Jeanette Fangel Løgstrup i sin nye bog "Bæredygtig ledelse".

"I dag er det helt anderledes. Nu skal virksomheder levere hele vejen rundt, og ledelsen skal have et holistisk greb om den", siger Jeanette Fangel Løgstrup, som er medlem af en række bestyrelser og CEO i investeringsvirksomheden Expon.

Hun mener ikke, det er nok længere at være en profitabel og veldreven virksomhed til gavn for ejere og aktionærer. Både ledelse og bestyrelse er nødt til at forholde sig til virksomhedens rolle i samfundet. Det handler om samfundsansvar. Om at bidrage positivt til det samfund, man er en del af.

"Gør man ikke det, er virksomhedens eksistensberettigelse truet på længere sigt", mener Jeanette Fangel Løgstrup.

For uden en seriøs bæredygtighedsindsats bliver det svært at få investorer, banklån, operere som underleverandør og tiltrække nye medarbejdere på den lange bane.

ESG bliver virksomhedernes nye ABC

Bogen har undertitlen "ESG som den nye ABC for ledelser og bestyrelser", og ifølge Jeanette Fangel Løgstrup skal virksomhedsledelser fremover kende de tre bogstaver E, S og G til fingerspidserne.
De tre bogstaver står for:
• E – environmental (miljømæssige faktorer)
• S – social (sociale faktorer)
• G – governance (god selskabsledelse).

"ESG bliver en kernekompetence, som skal ind i de strategiske og finansielle drøftelser", siger Jeanette Fangel Løgstrup, som tidligere har været direktør med ansvar for blandt andet bæredygtighed i virksomheder som Danske Bank, Codan og Carl Bro Gruppen.
Hun oplever, at mange ledelser er i gang, godt hjulpet og skubbet af FN’s verdensmål, Paris-aftalen og senest EU’s fælles klassificering af bæredygtige aktiviteter. Det er den grønne taksonomi, som skal fremme grønne investeringer frem for sorte.

"Det er supervigtigt at forstå, at den nye taksonomi bliver en gamechanger, fordi det i høj grad stiller krav til den finansielle sektor. Investorer og banker vil begynde at stille krav til dokumentation og performance, og derfor bliver virksomhederne nødt til at gå i gang med at dokumentere deres bæredygtighed", siger Jeanette Fangel Løgstrup, som mener, at mange virksomheder har et arbejde foran sig.

"De skal sætte sig ind i ESG-begreberne, og det tager tid at få gode data på bæredygtighed, som fremover skal have lige så høj kvalitet som finansielle data for at blive taget alvorligt", siger hun.

Det ved de i NIRAS, som er en rådgivende ingeniørvirksomhed. De er i fuld gang med at finde ud af, hvordan man får de rigtige data.

"Lige nu skal man rapportere på klimagasser, og så kommer det rullende med alle de andre dele af taksonomien såsom forurening, vandressourcer, biodiversitet og social bæredygtighed", siger Tom Heron, som er direktør for bæredygtighed, digitalisering, planlægning og miljø i NIRAS.

Han fortæller, at de har nogle superkompetente folk til at foretage de beregninger, der ligger bag ved taksonomien, og at de fx har deltaget i udviklingen af klimakompasset og hjulpet Energistyrelsen med at udregne CO2-aftrykket fra det offentlige område.
"Derfor ved vi, hvor der mangler data, og hvor det er svært. På nogle områder kæmper vi sammen med kunder og kollegafirmaer med at få det sat i skabelon og få det gjort ensartet, så det bliver sammenligneligt og operationelt og ikke kommer til at koste for meget i konsulenttimer for virksomhederne", siger Tom Heron.

Topledelsen skal eje det, og bestyrelsen skal skubbe på

Jeanette Fangel Løgstrup forklarer, at selv om det lige nu handler om klimarapporteringer, skal man på den lange bane også være en god og ordentlig arbejdsplads og arbejde seriøst med fx ligestilling, inklusion og diversitet.

"Så det handler ikke kun om klima. Det handler også om, hvordan man forholder sig til mennesker gennem hele værdikæden", siger Jeanette Fangel Løgstrup, som mener, det er relevant at tale om en ny form for lederskab:

"Hvis bæredygtighedsdagsordenen skal slå igennem, er det afgørende, at den øverste ledelse ejer og driver dagsordenen, og at bestyrelsen ved, hvordan den bedst kan tage de rigtige strategiske diskussioner og understøtte den daglige ledelse".

Men ifølge en undersøgelse, som VL (netværk for virksomhedsledere), Copenhagen Business School og Megafon har foretaget blandt 345 repræsentanter for danske virksomheder, er der et stykke vej, inden bestyrelserne er klar til opgaven. 52 procent vurderer, at deres virksomhedsbestyrelse kun i nogen eller mindre grad er kvalificeret til at håndtere spørgsmål om bæredygtighed, mens 39 procent mener, det er tilfældet.

"Det viser, hvor vigtigt der er, at bestyrelserne tager det ind i deres strategidrøftelser", siger Jeanette Fangel Løgstrup.

Og de skal have fokus på i hvert fald tre områder:

  1. De skal forstå, hvordan virksomhederne bidrager til samfundet – deres purpose.
  2. De skal vide, hvad interessenterne forventer af dem.
  3. De skal sørge for, at kulturen understøtter deres purpose og interessenternes forventninger, og det kræver en kultur, hvor bæredygtighed flytter ind i topledelsens agenda.

 

To eksempler fra bogen

Isoleringsproducenten Rockwool fik i juni 2021 en kredit på 600 mio. euro. Omkostningerne afhænger af, hvor godt Rockwool lever op til sine tre bæredygtighedsmål: at reducere CO2-udledningen, øge antallet af lande, der tilbyder Rockwools genbrugsordninger, og reducere fabriksaffald ved deponering.

Smykkevirksomheden Pandora
refinansierede i 2021 et lån på 7 mia. kr., som udgør hovedparten af Pandoras samlede banklån. Hvis det lykkes virksomheden at indfri sine ESG-målsætninger, udløser det en årlig rentebesparelse på 7 mio. kr. over lånets løbetid på 5 år. Hos Pandora er målet i 2015 at blive CO2-neutral og udelukkende bruge genanvendt sølv og guld i sine smykker.

Find bogen.

Bæredygtighed er nøglen til overlevelse

Når virksomhedsrepræsentanterne i undersøgelsen bliver bedt om at give sig selv en karakter for bæredygtighedsindsatsen, ender den samlede karakter på lidt under 7 på karakterskalaen.

Som Jeanette Fangel Løgstrup ser det, er der stor forskel på indsatsen.

"På den ene side har vi ifølge World Economic Forum nogle af de mest bæredygtige virksomheder i verden såsom Ørsted, Vestas, Novo og Chr. Hansen. Men på den anden side har vi et mellemlag, som først skal i gang nu. Og det skal de blandt andet, fordi de store virksomheder begynder at stille krav til deres leverandører", siger hun.

Tom Heron er enig. Han siger, at lige nu er det de allerstørste virksomheder, der skal taksonomirapportere. Men de store virksomheder kommer til at kigge på det, der ligger uden for deres egen produktion, og derfor stille krav til underleverandørerne om at arbejde med bæredygtigheden i deres leverancer. Dette er ufravigeligt nødvendigt, når de store virksomheders regnestykke skal gå i grøn.

"Man kan sige, at de virksomheder, der er i gang eller snart kommer det, vil stå sig godt som leverandører til de store, og de, der ikke kommer i gang, ryger ud af leverandørkæden", siger Tom Heron, som mener, at EU’s taksonomi kommer til at få en kæmpe betydning, og at det kommer hurtigere, end man tror:

"Jeg er ret sikker på, at i løbet af 2-3 år er over halvdelen af alle danske virksomheder i gang med at måle og rapportere på deres bæredygtighed. Ikke kun på CO2, men også på andre parametre såsom ligestilling og ulighed", siger han.

Hos Novo kræver de fx allerede, at alle deres underleverandører bruger grøn strøm i 2030. Det gør de blandt andet, fordi det tæller med i deres eget bæredygtighedsregnskab.

"Derfor bliver bæredygtighed en konkurrenceparameter. Og det bliver forretningskritisk, hvis man ikke kan være underleverandør og ikke kan tiltrække medarbejdere", siger Jeanette Fangel Løgstrup.

"Sådan var det ikke for 10-15 år siden, men nu er bæredygtigheden license to operate. Det bliver svært at være i markedet, hvis man ikke lever op til bæredygtighedskravene, så på den måde kan man sige, at markedet kommer til at drive bæredygtighedsudviklingen", siger hun.

}