Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Anna Kryvous 1
At engagere sig i frivillige organisationer er ikke noget nyt for Anna Kryvous. Da hun flyttede til Aarhus for at studere, meldte hun sig ind i næsten alle foreninger, hun kunne. "Det eneste, jeg ikke var med i, var studenterforeningen. Det havde jeg ikke tid til", siger hun med et glimt i øjet.
Foto: Mads Teglers

Anna arbejder overtid for hjemlandet

Anna Kryvous er sirlig perfektionist, glødende heavy metal-fan og ukrainer. Hun bor i Danmark og hjælper hjemlandet gennem sin faglighed, men efter flere måneders fuldt blus er der hårdt brug for en pause.

Det var egentlig lidt tilfældigt, at Anna Kryvous endte i Danmark.

"Jeg har allerede haft én karriere, som er færdig nu", siger hun og smiler. Før hun flyttede til Danmark, boede hun i den ukrainske hovedstad, Kiev, hvor hun er vokset op. Her læste hun engelsk og tysk på universitetet og oversatte tekster på ukrainsk, engelsk, russisk og tysk. Hun elskede sit job, men ville gerne noget mere. Noget mere med sprog.

På internettet læste hun om kognitiv semiotik, en blanding af lingvistik og kognitiv videnskab. Det lød helt perfekt, tænkte hun. Hun søgte ind på uddannelsen, der lå på Aarhus Universitet, og kom ind.

Hun tæller på fingrene, hvor mange år hun nu har boet i Danmark. "Seks år", siger den nu 32-årige Anna Kryvous lidt overrasket: "Efter to års coronapandemi smelter alt lidt sammen".

I løbet af de seks år er hun flyttet til København og arbejder i dag med conversational artificial intelligence, som handler om at skabe den bedste samtale mellem menneske og algoritmisk chatbot.

"Det er et meget intenst job, og jeg lærer noget hver dag. Der er ikke en dag, hvor jeg bare kan læne mig tilbage og arbejde", siger hun.

Bruger faglighed til at hjælpe ukrainere

Det er flere år siden, Anna Kryvous blev færdig med sin kandidat i kognitiv semiotik. Men ikke længere tid, end at hendes gamle underviser, Peter Bakker, lektor i lingvistik på Aarhus Universitet, godt kunne huske hende.

"Jeg fik en meget kort besked fra Peter. Den lød noget i retning af: Hej Anna. Jeg skal til at lave en dansk/ukrainsk ordbog. Vil du være med?"

Det blev et stort ja!

Lynhurtigt fik hun samlet et hold af ukrainere i Danmark og Ukraine, som skulle korrigere, om oversættelserne var korrekte og oversat til den rigtige kontekst. Et umiddelbart udramatisk arbejde, men krigen kom alligevel tæt på:

Anna Kryvous

Da udkastet til ordbogen var færdigt, sendte hun den til gennemlæsning hos en bekendt i Ukraine. Han befandt sig nær den krigshærgede ukrainske by Kharkiv og vendte tilbage med beskeden: Jeg er i et beskyttelsesrum for bomber. Jeg vender tilbage i morgen.

Anna Kryvous tænkte, at det var malplaceret at spørge om hans hjælp, men han insisterede. "Det var ret vildt, hvor mange der gerne ville hjælpe, selvom bomberne faldt om ørerne på dem".

Allerede tre måneder efter Peter Bakkers besked udkom ordbogen på både print og net. Dog stadig med et par små fejl, fortæller Anna Kryvous.

Hun vidste godt, at bogen hurtigt skulle ud, men hun havde det ikke godt med, at sende noget ufærdigt af sted. "Jeg er perfektionist. Hvorfor udgive den, hvis ikke den er korrekt?" siger hun. Men det er svært at gøre alt til perfektion, når skemaet er proppet.

Lynhurtigt fik hun samlet et hold af ukrainere i Danmark og Ukraine, som skulle korrigere, om oversættelserne var korrekte og oversat til den rigtige kontekst. Et umiddelbart udramatisk arbejde, men krigen kom alligevel tæt på:

Da udkastet til ordbogen var færdigt, sendte hun den til gennemlæsning hos en bekendt i Ukraine. Han befandt sig nær den krigshærgede ukrainske by Kharkiv og vendte tilbage med beskeden: Jeg er i et beskyttelsesrum for bomber. Jeg vender tilbage i morgen.

Anna Kryvous tænkte, at det var malplaceret at spørge om hans hjælp, men han insisterede. "Det var ret vildt, hvor mange der gerne ville hjælpe, selvom bomberne faldt om ørerne på dem".

Allerede tre måneder efter Peter Bakkers besked udkom ordbogen på både print og net. Dog stadig med et par små fejl, fortæller Anna Kryvous.

Hun vidste godt, at bogen hurtigt skulle ud, men hun havde det ikke godt med, at sende noget ufærdigt af sted. "Jeg er perfektionist. Hvorfor udgive den, hvis ikke den er korrekt?" siger hun. Men det er svært at gøre alt til perfektion, når skemaet er proppet.

Et proppet skema

"No stress er mit motto for tiden", siger Anna Kryvous med et blink i øjet. Hun ved godt, at det i praksis ikke altid virker sådan, men det er en god reminder, når skemaet er fyldt til randen.

Siden krigen brød ud i hendes hjemland, har hendes skema været fyldt med arbejde i forskellige frivillige organisationer, blandt andre Association af Ukrainere i Danmark. På rockfestivalen Copenhell var hun med til at organisere et ukrainsk telt for at indsamle donationer og sprede viden om Ukraine og krig.

Hun nåede ikke selv at høre noget musik, desværre. Selv er hun stor rockfan, og når hun bliver spurgt ind til sit yndlingsband, udbryder hun: "Kun ét?!"

Hun kan simpelthen ikke vælge ét. Det tætteste, man kommer på, er hendes to yndlingsgenrer for tiden: industrial og folk/pagan.

Efter indsatsen på Copenhell blev hun spurgt, om hun også ville være med til at organisere noget lignende på Roskilde Festival. Men det blev et rungende nej: "Jeg har brug for ferie".

Oven på en pandemi og så en krig oveni er man helt mentalt drænet

Mentalt drænet

De første to uger efter krigens udbrud var Anna Kryvous i chok. "Jeg sov med min telefon i hånden og turde næsten ikke falde i søvn", forklarer hun. "Jeg var på vagt hele tiden".

Derfor prøvede hun i starten af krigen at få sin familie til Danmark.

"Men Danmark er for langt væk", forklarer hun: "Der er helt sikkert noget psykologisk i, at de gerne vil være tæt på deres hjem".

Hendes mor og bror befinder sig stadig i Kiev. Hendes brors familie i Polen ved den ukrainske grænse.

Nu flere måneder efter krigens start sover hun ikke længere med telefonen i hånden. Krigen er ikke blevet hverdag, men den er blevet et faktum, hun lever med.

Derfor greb Anna Kryvous hurtigt til frivilligt arbejde. Et eller andet måtte hun gøre: "Jeg kunne ikke lade være. Jeg følte, at jeg havde et ansvar for at hjælpe mit land", siger hun.

Men det har også betydet, at der har været knald på de seneste måneder for Anna Kryvous. For når man skal organisere rigtig mange mennesker, der gerne vil hjælpe, kan man hurtigt blive lost in translation, og det er hårdt: "Oven på en pandemi og så en krig oveni er man helt mentalt drænet", forklarer hun og fortsætter:

"Den menneskelige hjerne kan ikke klare et højt stressniveau i mere end nogle måneder. De måneder er ved at være brugt for mig", siger hun med tunge øjne og glæder sig til næsten en måneds ferie i Bulgarien sammen med sin mand og familie.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Carlsbergfondet

Scientific Officer til Carlsbergfondet

Carlsbergfondet

Danmarks Meteorologiske Institut

Experienced ocean remote sensing scientist

Danmarks Meteorologiske Institut

ABSALON, Professionshøjskolen

Chefkonsulent til forretningsudvikling af efter- og videreuddannelse

ABSALON, Professionshøjskolen

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?