Frustrerede soloselvstændige: Myndigheder og politikere mangler forståelse for enmandsvirksomheder

Bettina Prühs søgte og fik en hjælpepakke, da landet første gang lukkede ned på grund af corona. Hun har også for længst indsendt dokumentation for indtægtstabet til Erhvervsstyrelsen. Alligevel er hun en af mange soloselvstændige, som bliver bedt om at indsende endnu mere dokumentation.

Det vil hun sådan set gerne, men problemet er, at hun ikke forstår, hvad det er, Erhvervsstyrelsen vil have, og at hun ikke kan komme i kontakt med sin sagsbehandler i Erhvervsstyrelsen for at få det forklaret, og derfor er hun nødt til at kontakte sin revisor.

”Min virksomhed er mig. Jeg har ikke en regnskabsafdeling, som kan tage sig af det, så det koster mig penge, energi og tabt arbejdsfortjeneste, hver gang Erhvervsstyrelsen beder om mere dokumentation”, siger Bettina Prühs, som blev så frustreret, da hun for anden gang blev bedt om mere dokumentation, at hun i det øjeblik fortrød, at hun havde søgt om en hjælpepakke.

425 kommentarer på Facebook

For at komme af med sin frustration og for at få bekræftet sin fornemmelse af, at hun ikke var alene med problemet, skrev hun en kommentar i en lukket Facebookgruppe for soloselvstændige om sit forløb med hjælpepakken og fik 425 kommentarer.

”Jeg er rystet over, at der er så mange fortællinger, der ligner min. Det viser, hvor lidt forståelse der er for små selvstændige", siger Bettina Prühs, som ikke forstår, at Erhvervsstyrelsen bruger så megen tid på soloselvstændige, som ofte ikke har fået de store beløb i hjælpepakkerne.

”Jeg fik omkring 72.000 kroner. For mig er det ikke småpenge, men det er det for samfundsøkonomien, og det er spild af samfundets ressourcer. Der burde være en bagatelgrænse, så det krænker min retsfølelse”, siger Bettina Prühs, som har brugt omkring fire arbejdsdage på at dokumentere, at hun er berettiget til hjælpen.

Bettina Prühs opgaver forsvandt, da landet lukkede ned

Da statsminister Mette Frederiksen (S) den 11. marts erklærede, at landet grundet coronapandemien lukkede ned, gik Bettina Prühs konsulentvirksomhed i stå.

”Alle mine opgaver forsvandt. Jeg lever af at tage ud på arbejdspladser og rådgive om arbejdsmiljø, men alle aftaler blev annulleret, og det gik benhårdt ud over min omsætning”, fortæller Bettina Prühs.

Derfor søgte hun om en hjælpepakke, som hun fik i november 2020 og slutafregnede med Erhvervsstyrelsen i marts 2021.

”Jeg skulle dokumentere, at jeg havde haft en nedgang i omsætning, som svarede til det, jeg havde fået i hjælpepakken, og det er selvfølgelig helt efter bogen. Min revisor hjalp mig med den nødvendige dokumentation, og jeg fik efterfølgende en kort besked om at betale 300 kroner tilbage. Det gjorde jeg selvfølgelig bare og antog, at alt var godt", fortæller hun.

Men sidst på året 2021 - lige før jul - fik hun en mail fra Erhvervsstyrelsen, som bad om yderligere dokumentation med en benhård deadline. Hun ved ikke hvorfor, men gætter på, at hun blev udtrukket til kontrol.

”Det var lige op til jul, og jeg fik cirka en uge til at skaffe den nødvendige dokumentation, så jeg gik lidt i panik. Jeg forstod ikke, hvad det var, de ville have, så jeg ringede til min revisor, som hjalp mig”, fortæller Bettina Prühs.

Ifølge mailen skulle hun uploade dokumentationen i et selvbetjeningssystem, som ikke virkede. Sagsbehandleren i Erhvervsstyrelsen svarede ikke, så hun sendte en mail til sagsbehandleren og vedhæftede screendump af dokumentationen.

Da hun stadig ikke kunne komme i kontakt med sagsbehandleren og heller ikke hørte noget fra styrelsen, ringede hun til deres hovednummer og fik at vide, at hun ikke skulle tage deadline så alvorligt, for nu var de ved at drukne i nye ansøgninger.

”Det synes jeg var en underlig tilbagemelding. Jeg er et meget retskaffent menneske, så det stressede mig enormt, at jeg ikke kunne få afklaret, om det var i orden. Men jeg tænkte, at det måtte det være, når jeg ikke hørte andet”, siger Bettina Prühs, som blev provokeret over svaret.

”Jeg synes, det er frækt og respektløst eller manglende indblik i, hvad det betyder for mig, og hvad de sætter i gang. Det går ud over mit mentale overskud og min sundhed. Jeg ved jo ikke, om de vil kræve det hele tilbage”, siger hun.

Foreningen for soloselvstændige får mange henvendelser

At det ikke kun er Bettina Prühs, der flere gange er blevet bedt om at indsende mere dokumentation, bekræfter foreningen Danske Soloselvstændige, som blev oprettet i marts 2020.

Foreningen udsprang af Facebookgruppen af samme navn, som på under en uge fik flere end 38.000 medlemmer.

”Vi hører fra mange medlemmer, som bruger megen tid, energi og penge på at dokumentere hjælpepakkernes berettigelse”, siger Birgitte Feldborg, som er formand for foreningen.

Hun siger, at soloselvstændige selvfølgelig skal overholde lovgivningen lige som alle andre og betale tilbage, hvis de har tjent mere, end de har fået i hjælpepakken.

”Udfordringen er, at hver gang, de skal svare på henvendelser fra Erhvervsstyrelsen, skal de bruge eksterne penge, fx til revisor, da man ikke nødvendigvis har forstand på regnskaber, hvis man er konsulent eller frisør”, siger Birgitte Feldborg.

”Vi synes ikke, det er i orden, at styrelsen bliver ved med at bede om dokumentation, hvis man har afleveret dokumentation for indtjeningen en gang. Det må være godt nok, for hvad skal man næsten ellers gøre”, siger hun og fortæller, at nogle er blevet bedt om at fremsende hver enkelt faktura.

For Bettina Prühs er udfordringen fx, at det er svært at dokumentere, hvornår hun har tjent pengene i forhold til, hvornår hun har udført opgaverne.

”Måske er det nemmere, hvis man har en fysisk butik, som får penge ind med det samme. Men når man er en konsulentvirksomhed, giver det ikke mening at sende kontoudtog, for det er langt fra sikkert, at pengene er kommet ind i den periode, jeg skal dokumentere, da indtægten som regel er forskudt i forhold til, hvornår opgaverne ligger”, siger Bettina Prühs.

Hun mener, dette er udtryk for, at hjælpepakkerne ikke er tænkt til sådan nogle som hende.

Erhvervsstyrelsen vender tilbage

I midten af maj 2022 fik Bettina Prühs endnu en mail fra Erhvervsstyrelsen om, at de ikke havde fået tilstrækkelig dokumentation.

”Jeg gik i selvsving igen, og der blev ikke arbejdet mere den dag. Jeg græd simpelthen i frustration og skrev tilbage, at jeg ikke forstod, hvad de manglede. Jeg forsøgte også igen at ringe, men kunne ikke komme igennem til sagsbehandleren”, fortæller hun.

Hun ringede igen til hovednummeret, og efter at en venlig medarbejder havde lyttet i et stykke tid, sagde hun: "du bliver nødt til at skrive til din sagsbehandler".

”Det gjorde jeg og henviste til den dokumentation, jeg allerede havde sendt. Herefter fik jeg en mail fra sagsbehandleren, som undrede sig over, hvad det var for yderligere dokumentation, jeg refererede til. Så hun havde åbenbart ikke set min mail fra december”, siger en overrasket Bettina Prühs.

”Så jeg fremsendte den samme mail, og skrev: Du kan se, at jeg sendte det her i december, og nu sender jeg det igen”, siger hun.

Hun synes, det er noget rod, at de ikke kunne se, hvad hun skrev i december.

Birgitte Feldborg bekræfter også, at mange medlemmer ikke forstår, hvad det er, de skal dokumentere, og at de ikke kan komme i kontakt med deres sagsbehandler i Erhvervsstyrelsen.

”Jeg kan slet ikke forstå, at man ikke kan komme i kontakt med de medarbejdere, som beder om oplysninger fra en. Og medlemmerne har jo sendt dokumentation en gang, så hvad mere vil styrelsen have? Det virker som om, de vil finde noget, der ikke er som det skal være, og det er ikke i orden", siger Birgitte Feldborg.

Erhvervsstyrelsen må komme ind i kampen

Foreningen har ikke ressourcer til at hjælpe de enkelte medlemmer, men bruger kræfterne på at råbe op på medlemmernes vegne.

De har haft foretræde for forskellige erhvervsudvalg, har kontaktet medier og bruger de sociale medier til at fortælle om medlemmernes situation.

”Erhvervsudvalgene hører på os, men det virker ikke som om, de har forståelse for, at man som soloselvstændig ikke har en stor afdeling i ryggen, som kan bruge tid, eksempelvis på at finde yderligere dokumentation”, siger Birgitte Feldborg.

Foreningen har også gjort Erhvervsstyrelsen opmærksom på, at det er svært at komme i kontakt med sagsbehandlerne, og svaret er, at de har travlt og ikke har tid til at snakke med folk.

”Det er frustrerende, og nu må Erhvervsstyrelsen komme ind i kampen og forklare mere nøje, hvad de har brug for. Taxameteret starter jo forfra hos revisoren, hver gang en soloselvstændig skal have hjælp, og det kan ikke blive ved”, siger formanden.

Jeg har jo brug for pengene

Rent moralsk, fortryder Bettina Prühs ikke, at hun søgte om hjælpepakken, selv om hun i bar frustration gjorde det i det øjeblik, Erhvervsstyrelsen for anden gang bad om yderligere dokumentation.

”Jeg havde brug for de penge, og det var ren overlevelse”, siger hun.

”Min mand oplevede min frustration på nærmeste hold og sagde, at jeg bare skulle sende alle pengene tilbage. Men gu’ ville jeg ej. Jeg ved ikke, hvor jeg skulle finde dem henne, og så var de berettigede og gav mad på bordet, så det blev en principsag”, siger hun og anbefaler andre i samme situation at holde fast og bruge fællesskaber til at række ud til andre.

Hun regner med, at det nu er i orden for hendes vedkommende, men har endnu ikke fået en mail om, at sagen er lukket.

”Jeg har dog lige fået en mail om, at den fremsendte dokumentation er journaliseret på min sag, men om det betyder, at sagen er afsluttet, ved jeg ikke. Det bekymrer mig. Jeg ved jo ikke, om de henvender sig igen. Så det ligger i baghovedet og murrer og skaber utryghed”, siger hun.

Birgitte Feldborg håber, at politikere og myndigheder lærer af det her forløb.

For vi kommer formentlig derhen igen”, siger hun.