Dansk Magisterforening

Vinder af Anders Bording-prisen: Oprøret i socialpsykiatrien

Akademikerbladet vandt i 2022 Anders Bordings Idépris for denne tegnede reportage: "Det er en nyskabende og modig fortælleform til et publikum, der ellers kan være glade for lange tekstartikler. Man får fortalt meget med få og enkle virkemidler", lød en del af Anders Bording-juryens begrundelse. © Tegning: Jakob Fälling.

Af Jakob Fälling
Del artikel:

Kan en geolog håndtere skrøbelige mennesker? Christina Færch-Jensen gik ned under sit speciale, men vendte tilbage otte år senere for at ruske op i det socialpsykiatriske system.

© Tegning: Jakob Fälling.

Listed, Bornholm, 1999. 34-årige Christina Færch-Jensens introtur på geologi.

En busfuld nye studerende bliver læsset af og får til opgave at datere klippeformationerne. 

"Det her er en kæmpe fejtagelse", tænker Christina. 

© Tegning af Jakob Fälling

Men Christina og de andre går i gang med at studere klipperne.

Dag for dag forstår hun en større bid af de hemmeligheder, stenene gemmer.

Hendes studietid udvikler sig vidunderligt både fagligt og socialt.

Indtil fire uger før hun skal aflevere sit speciale.

Christina går ned med et brag. 

Specialet, et traume fra fortiden og en række andre livsomstændigheder bliver for tunge at bære på. I en alder af 41 opgiver hun at gøre studiet færdig.

Hun holder op med at betale sine regninger og ender med at stå på gaden med sit barn.

De næste otte år er en grød af psykiatriske diagnoser, indlæggelser og isolation. Hun får bl.a. stillet diagnosen kronisk depression.

© Jakob Fälling

Christina får kommunal hjælp til en ny bolig og tøjvask, rengøring og indkøbsordning.

Hvis hun ikke havde haft sin søn, ville hun nok ikke have holdt fast i livet, siger Christina i dag.

© Tegning af Jakob Fälling

Som 47-årig søger Christina førtidspension.

Hun forventer at være på antidepressiv medicin resten af livet.

Hun er slidt ned.

© Tegning af Jakob Fälling

I 2013-15 sker en række ting, der ændrer Christinas liv markant: 

  • Hun får afslag på pension

  • Hun bliver frivillig i det sociale projekt ’stemmer på kanten’

  • Hun bliver del af et brugerpanel i socialpsykiatrien i København NV

  • Hun får revalidering og trives med 5-8 timers jobpraktik om ugen i et kommunalt tilbud for psykisk sårbare borgere

  • Hun bliver ansat samme sted 30 timer om ugen og besøger et stort antal socialpsykiatriske botilbud ifm. en kommunal akkreditering
© Tegning af Jakob Fälling

Pludselig er Christina ikke længere klient eller patient.

Hendes ideer og erfaringer bliver taget alvorligt. Hendes chefer og samarbejdspartnere lytter...

... også da hun foreslår en enkel måde at løfte livskvaliteten på botilbuddene på.

© Tegning af Jakob Fälling

Tre måneder senere besøger hun og andre frivillige beboerne på de socialpsykiatriske botilbud.

Christina bliver ansat på ordinære vilkår som udviklingskonsulent i Københavns Kommunes socialpsykiatri.

En af cheferne siger:

"Du er ansat til at lave revolution"

Christinas erfaringer fra psykiatrien spiller en vigtig rolle i hendes revolution.

Men det virkeligt nyskabende?

Hun kombinerer det med geologiens verdenssyn, når hun skaber sociale rum for sårbare mennesker.

© Tegning af Jakob Fälling

Christinas 4 principper

Ydmyghed: Du træder ind i et lillebitte øjeblik af historien. Betragt det og lyt nøje, før du forsøger at forstå

Ærlighed: Beskriv sandfærdigt, hvad du ser, ikke hvad du tror, du ser eller ønsker at se.

Tålmodighed: Landskaber formes over millioner af år. Problemer kan sjældent fikses på et øjeblik

Respekt: Der er store og komplekse processer i gang under overfladen. Respekter dem.

© Tegning af Jakob Fälling

I 2015 stiftede Christina Team Mod på Livet, som hun i dag leder.

Det består af et stort antal frivillige, praktikanter og ordinært ansatte med egne erfaringer fra psykiatrien. De besøger botilbud, afholder madklub, udendørs aktiviteter og meget andet.

I 2020 tog Christina en master i socialt entreprenørskab. 

 

 

 

Tekst og tegning af Jakob Fälling.

 

Alle tegninger er blevet til på stedet i København, Veddinge Bakker og på Bornholm. ​

 

© Tegning: Jakob Fälling

Anders Bording-priserne

Reportagen om Christina Færch-Jensen, tegnet og skrevet af Jakob Fälling, vandt Idéprisen ved udelingen af Anders Bording-priserne i 2022

Idéprisen gives til et specialmedie med en enestående journalistisk idé eller projekt, der er eksekveret originalt og kreativt og dermed tjener som inspiration for den journalistiske udvikling for andre medier.

Anders Bording-priserne er indstiftet af Dansk Fagpresse i 1964.

}