Dansk Magisterforening

Kritik: Udlændinges uddannelse har ingen værdi i jobcenteret

Arkivfoto. Sabhana på 29 fik arbejde i Bilka i Hundige efter hun kom til Danmark. © Foto: Sophia Juliane Lydolph/STF

Lasse Højsgaard
Del artikel:

Når udlændinge kommer til Danmark, er myndighedernes fokus, at de skal i arbejde hurtigst muligt. Derfor får de ikke tilstrækkelig hjælp til at få brugt deres uddannelseskvalifikationer, siger seniorkonsulent i Foreningen Nydansker.

Historierne om højtuddannede fra 3.-verdenslande, som nu kører taxa eller gør rent i Europa, har man hørt mange gange.

Men problemstillingen er desværre stadig aktuel, selv i Danmark og selv i en tid, hvor arbejdsmarkedet skriger højere og højere på veluddannet arbejdskraft.
For et halvt år siden udarbejdede Fagbladet 3F en opgørelse, der viste, at der i Danmark er 45.000 udlændinge med minimum 3 års universitetsstudier eller anden videregående uddannelse. Halvdelen af disse har arbejde, der slet ikke kræver uddannelse. Og ser man på enkelte nationaliteter som Ukraine, Litauen eller Nepal, er det under 10 procent, der bruger deres uddannelse.

Det er også den oplevelse, seniorkonsulent Sofie Havn Jensen fra Foreningen Nydansker har.

"Nej, tingene er ikke blevet voldsomt meget bedre. Hvis man vil bruge sin uddannelse, er man meget på egen hånd. Men selv når flygtninge eller andre udlændinge får godkendt deres uddannelser, er det min erfaring, at de er dårligere stillet end danskere. De mangler netværk og viden om det arbejdsmarked, de prøver at komme ind på", fortæller hun.

Arbejdsgiveren ved ikke nødvendigvis, hvad man har lært som civilingeniør fra Syrien, særligt ikke hvis eksamenspapirerne er på arabisk

Sofie Havn Jensen, seniorkonsulent Foreningen Nydansker

Arbejdsgivere tager ikke chancen

Samtidig er mange arbejdsgivere usikre på indholdet og niveauet, særligt ved uddannelser fra ikkevestlige lande.

"Arbejdsgiveren ved ikke nødvendigvis, hvad man har lært som civilingeniør fra Syrien, særligt ikke hvis eksamenspapirerne er på arabisk. Så det er en udfordring, der påhviler de enkelte jobsøgende at få forklaret. Og har man så flere kandidater i et felt, er det ikke sikkert, man tager chancen".

Mange, der kommer med videregående uddannelse hjemmefra, vil gerne supplere med en dansk overbygningsuddannelse. Men det er ikke en løsning, som det danske integrationssystem umiddelbart lægger op til.

"Jobcentre er meget fokuserede på, at udlændinge skal vælge kortest mulig vej til selvforsørgelse. Og den hurtigste vej er ofte ensbetydende med job, der ikke kræver uddannelse", siger Sofie Havn Jensen, der godt kunne ønske, at Danmark ville lægge sig mere op ad vores naboer i Sverige og Norge.

"Både Sverige og Norge er bedre til at have et spor for dem, der kommer med uddannelse. Jeg kunne godt ønske mig, at det havde større fokus hos danske myndigheder. Det kan være ved at hjælpe med at få uddannelserne godkendt eller hjælpe til at finde supplerende uddannelse", siger hun.

}