Vellykket hverdagsaktivisme: Her er 3 faglige kampe

Underskrifter mod sexisme i fagbevægelsen

I foråret 2020 rullede anden bølge af #metoo over landet, og branche efter branche sagde fra over for sexisme og seksuelle krænkelser. Det satte tanker i gang hos blandt andre Yasmin Davali fra Akademikerne og Julia Hunt fra DM, for de vidste, at problemerne også eksisterede inden for fagbevægelsen.

Det blev startskuddet til et samarbejde på tværs af fagbevægelsen. Samarbejdet resulterede i et fælles opråb fra 12 kvinder fra alle dele af fagbevægelsen. Fælles for alle var en tro på, at det var nu, de havde momentum til at rykke noget – én gang for alle.

Det var vigtigt for gruppen, at de kom med forskellige uddannelser og baggrunde, og at de var aktive på forskellige niveauer i deres respektive fagforeninger, for målet var at vise, at problemerne med sexisme og seksuelle krænkelser er udbredt.

Samtidig var forhåbningen, at en bred initiativgruppe ville gøre det nemmere for folk at skrive under, fordi de kunne se, at de ikke var alene.

Det endte med 278 underskrifter og 36 vidnesbyrd fra en lang række forbund og fra aktive på mange niveauer. Historien ramte forsiden af Politiken og spredte sig derfra til en lang række medier. I flere forbund var det med til at starte snakken om, hvordan man skaber en bedre kultur.

Fælles kontaktperson gav fælles husaftale

I 2018 blev Daniel Nygaard Madsen valgt som medarbejderkontaktperson for alle medarbejdere uanset faggruppe i Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde. Målet var at opdatere en 10 år gammel personalehåndbog. Efter en lytterunde med samtlige kolleger kunne han identificere de tre vigtigste temaer: lønudvikling for medarbejdere på slutløntrin, bedre aftale om rådighedsforpligtelse og timeregistrering ved udlandsrejser.

Medarbejdersiden nedsatte et forhandlingsudvalg med løbende rådgivning fra DM og Djøf. Første delmål var at opnå enighed med ledelsen om at konvertere personalehåndbogen (ledelsesbestemt) til en husaftale, der var gensidigt forpligtende. Det gik hurtigt.

Dernæst gennemgik medarbejderne personalehåndbogen og præsenterede efter et par måneder ledelsen for en redigeret version som udkast til en ny husaftale og en ny lønpolitik. Efter yderligere en måneds forhandling opnåede medarbejderne en samlet aftale om rådighedsforpligtelse og timeregistrering, mens det ikke var muligt at opnå enighed om lønpolitikken.

Medarbejdersiden indhentede lønstatistikker for andre DM’ere, der blev præsenteret for bestyrelsen, hvorefter man blev enige om den samlede lønsumsstigning. Viden og data var nøglen til at opnå enighed.

I løbet af endnu nogle måneder blev også lønstrukturen forhandlet på plads, så der nu er både funktionstillæg og anciennitetsbaserede kvalifikationstillæg i CKU.

Herefter blev en ny 3-årig husaftale underskrevet med en tydeliggørelse af rådighedsforpligtelsen, en opdateret aftale om timeregistrering ved udlandsrejser og et lønløft til alle medarbejdere uanset faggruppe.

Flexwerker handler kollektivt

Flexwerker er et medarbejderejet kooperativ stiftet af fire kvinder med baggrund i design, pædagogik, antropologi og journalistik.

Oprindeligt gik kvinderne sammen om at udforske vilkårene for atypisk beskæftigede videns- og kulturarbejdere og udgav i 2018 et kollektivt magasin om emnet. Efter magasinudgivelsen stod gruppen alene tilbage og manglede nogle at dele frustrationerne med.

Alle havde mærkelige job med udløbsdatoer eller sammenstykkede deres indkomster af honorar- og freelanceopgaver. De var hver især medlem af en fagforening, men havde alle svært ved at se, hvordan deres arbejdssituationer, problemer og behov blev repræsenteret hos deres respektive fagforening.

De besluttede derfor at gå sammen og inviterede andre akademikere og kreative ind til en fælles udforskning af prekære arbejdsvilkår.

Bare det at tale sammen gjorde det hele meget bedre. Pludselig var de mange, der kunne spejle sig i hinanden, selvom der også var forskelligheder. Det handlede om at sætte folks erfaringer, idéer og tanker i spil med hinanden og på den måde producere viden til prekære af prekære for blandt andet at gøre op med tabuiseringen af prekære arbejdsforhold.