Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Troels Kølln er konstitueret ansvarshavende redaktør for Akademikerbladet.
Foto: Rasmus Kongsgaard.

Teknologien er fascinerende. Mennesker er afgørende


Lidt nord for Reykjavik ligger verdens største CO2-opfanger, Orca, en enklave af blanke maskiner i det vilde, islandske klippelandskab. Dette fremtidens våben mod klimaforandringer suger hvert år 4.000 ton CO2 ud af luften. Teknologien er fascinerende. Anlægget fanger kuldioxid ind og varmer gassen op, så den kan blandes med vand. Herefter bliver væsken pumpet en kilometer ned i den vulkanske undergrund, hvor kuldioxiden på bare to år forvandles til kalksten. Processen er også kendt fra naturen. Her tager det bare op til 10.000 år.

Om alt går vel, vil bladet her dumpe ind ad din brevsprække, på selvsamme dag som min kone med planlagt kejsersnit føder vores datter. Orca indgyder håb for, at også hendes fremtid vil være bæredygtig – ja, eller sådan føltes det, da jeg først hørte om opfindelsen. Realiteten er desværre den, at CO2-støvsugeren gør en forsvindende lille forskel for klimaet. Bare i år vil verden udlede op mod 50.000.000.000 ton CO2.

I den kontekst er Orcas 4.000 ton næsten usynlige og svarer til udledning fra blot 363 danskere.

For mig illustrerer Orca, at nye dimser ikke kan løse klimakrisen alene. Vi er nødt til også at forandre den måde, vi fungerer som samfund på. Alligevel satser politikerne altovervejende på teknologisk innovation på bekostning af viden om menneskers adfærd, og hvad der i praksis skal til for at ændre kurs. Blot én procent af de offentlige forskningsmidler til klima og energi går til humanistisk forskning.

For mig illustrerer Orca, at nye dimser ikke kan løse klimakrisen alene. Vi er nødt til også at forandre den måde, vi fungerer som samfund på

Troels Kølln, redaktør

I dette nummer sætter vi fokus på den grønne omstilling, og hvordan vi som akademikere kan sætte turbo på processen i arbejdslivet. De store tiltag skal selvsagt ske på helt andre områder – ingen fossile brændstoffer, skovbeskyttelse, bæredygtig madproduktion og den slags – men den personlige klimabevidsthed er afgørende for at skabe forandring nedefra.

"Jeg er nødt til at bruge min samfundsbetalte uddannelse og den stemme, jeg har fået, til hverdagsaktivistisk at forsøge at overtale nogen til at tænke over, hvad vi selv kan gøre", siger retoriker og influencer Signe Wenneberg, mens DM’eren Inge Olsen kæmper for at gøre Sønderborg Kommune CO2-neutral i 2029 (s. 16).

På jobbet kan vi gøre klimakampen helt konkret. Vi har fået foretaget en Gallup-undersøgelse, der viser, at danskerne nu er klar til at spise mere grønt på jobbet.

"Kan vi præge 200 mennesker i vores kantine – og i masser af andre kantiner – hver dag til at spare på kødet og spise mere grønt og vegetarisk, så er vi godt på vej til at reducere på CO2", lyder motivationen i it-virksomheden KOMBIT, der har gjort kantinen grønnere. Måske vil DM’s nye direktør trække din fagforening i samme retning – han spiser i hvert fald selv grønt de fleste af ugens dage.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Syddansk Universitet

Lektor i Religionsstudier

Syddansk Universitet

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

REKTOR

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

BUPL Hovedstaden

Professionsmedarbejder i BUPL Hovedstaden

BUPL Hovedstaden

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?