Et enkelt brev fra en styrelsesdirektør kan koste hundredvis af studiepladser

Man afværgede et 'blodbad'. Det var ifølge TV 2 Pernille Skippers begrundelse for, at Enhedslisten 25. juni gik med i aftalen om udflytning af uddannelser.

Men et blodbad ligner det alligevel på Københavns Universitet (KU), hvor rektor Henrik C. Wegener har offentliggjort en plan om at fjerne i alt 1.590 studiepladser, herunder 25 pct. af humanioras samlede optag, for at leve op til aftalen.

Det er uklart, hvorfor det er kommet så vidt på KU, men til gengæld kan andre universiteter glæde sig over,at KU åbenbart er villig til at gå langt mere drastisk til værks i sine lukkeplaner. Forklaringen følger her.

Regeringen fik sidst i maj den ide at flytte studiepladser ud af de store byer. Konkret skulle universiteterne reducere deres optag med præcis 10 pct. Enten ved at flytte pladser væk fra de store studiebyer eller ved helt at nedlægge dem.

At udflytte 5.700 studiepladser anses dog af universiteterne som helt urealistisk, hvorfor der ifølge Pernille Skipper reelt ville være tale om en massakre. Og det blev så angiveligt forhindret i et politisk kompromis. I den endelige aftaletekst lyder det i stedet, at universitetssektoren skal udarbejde en plan for at reducere optaget med "op til" 10 pct. frem mod 2030. Og der er vel at mærke tale om en "målsætning", ikke et uigenkaldeligt krav.

KU rettede sig efter styrelsen

Den større smidighed kom ligeledes til udtryk ved, at universiteterne ifølge aftalen i første omgang skulle udarbejde oplæg med reduktioner på mellem 5 og 10 pct., og at en samlet sektorplan herefter skulle drøftes af aftalepartierne.

Den drøftelse kan blive besværlig. Ifølge flere rektorer, som Akademikerbladet har talt med, herskede der mellem ordførerne betydelig uenighed om omfanget af reduktioner og dermed aftalens indhold, da universiteterne på et orienteringsmøde fik udlagt aftaleteksten af forligskredsen. SF og Enhedslisten talte omfanget ned, mens regeringen og de blå partier trak i modsatte retning.

Håbet blandt rektorerne er dog, at regeringen og uddannelsesminister Jesper Petersen (S) tager bestik af Socialdemokratiets vælgerlussing i de store byer ved kommunalvalget og bløder op for kravene til reduktioner. De hæfter sig ligesom valgforskere ved, at den markante tilgang er sket i de samme universitetsbyer, fra hvilke partiet vil fjerne uddannelsespladser.

Efter mødet med forligskredsen blev forvirringen endnu større. For i det såkaldte udmeldebrev, hvor styrelsen fastlægger rammerne for nedskæringerne, står der noget andet end i den politiske aftale. I brevet hedder det, at planerne fra universiteterne skal tage afsæt i en "udflytning/nedskalering på 10 pct." og altså ikke på 5-10 pct. Herefter oplister styrelsen en række særhensyn, der vil kunne sænke reduktionen ned mod 5 pct.

Det har fået Enhedslisten og SF til at advare om, at regeringen trods forliget forsøger at tvinge sit oprindelige udspil igennem. Og forskellen på aftale og meldebrev er ikke lille. Henrik C. Wegeners plan indeholder en reduktion på 10 pct. Det er på humaniora 628 studiepladser. I modsætning ville 5 pct. være 318 studiepladser.

På spørgsmål stilet til Henrik C. Wegener har KU’s vicedirektør, Jasper Steen Winkel, til Akademikerbladet oplyst, at styrelsen utvetydigt har slået fast over for KU, at reduktionen skal være på 10 pct.

Hvem bestemmer?

Men Henrik C. Wegener må samtidig være bekendt med, at flere af de øvrige universiteter ser anderledes på sagen.

"Min indstilling har været, at vi som rektorer er ansvarlige over for Folketingets beslutninger. Det er det, vi skal forholde os til, og ikke en fortolkning et eller andet sted", siger eksempelvis formanden for Danske Universiteter, DTU-rektor Anders Bjarklev.

Den tilgang afspejler sig i flere af de øvrige universiteters planer. DTU vil ikke reducere med 10 pct., men med 5 pct., Aalborg Universitet med 7 pct. og AU med 6 pct.

Godt nok lægger AU i en pressemeddelelse op til, at dets plan kun er den første af "to faser", hvor der i næste kan komme yderligere reduktioner. Men i selvsamme pressemeddelelse vurderer AU, at der ikke kommer nogen fase 2, fordi "Aarhus Universitet reelt med fase 1 lever op til de krav og de intentioner, der ligger i den politiske aftale".

Men hvorfor har styrelsen krævet mere end den politiske aftale? Styrelsesdirektør Mikkel Leihardt har til Akademikerbladet kortfattet oplyst, at det skal ses "på baggrund" af den politiske aftale.

Jesper Petersen har til Berlingske fortalt, at kravet om 10 pct. skal give mulighed for en "så fleksibel proces som muligt", når den endelige plan skal udvikles. Med andre ord: Hvis hvert universitet alene leverer mellem 5 og 10 pct., kan det samlede resultat i sidste ende risikere at lande på "blot" 5 pct. Det er der dog ikke noget, der tyder på med KU’s udmelding.

Tillidsrepræsentant: Besynderligt

Hvorfor siger KU, at universitetet skal adlyde Uddannelsesstyrelsen, mens AU udtrykkeligt fastslår, at universitetet holder sig til den politiske aftales "intention"? Der er reelt tale om en forskel på hundredvis af studiepladser, og flere rektorer har til Akademikerbladet givet udtryk for, at netop KU’s store reduktion forhåbentlig kan få det samlede puslespil til at gå op.

Samtidig har tillidsrepræsentanter på KU’s humanistiske fakultet ved flere lejligheder protesteret mod det, de opfatter som en overimplementering af aftalen fra ledelsens side.

"Det virker mystisk, at KU anlægger en så rigid fortolkning, når rektoratet formentlig udmærket kender de andre universiteters overvejelser. Det kan få enorme konsekvenser for de små uddannelser og fagmiljøer på humaniora", siger tillidsrepræsentant Brian Arly Jacobsen.

Akademikerbladet har spurgt Henrik C. Wegener, om KU vil revidere sin plan i lyset af bl.a. AU’s udmelding, men har ikke fået svar.

DTU-rektor: Hastværk

Ifølge Danske Universiteters formand, Anders Bjarklev, har aftalen om udflytninger lagt universiteterne ned, blandt andet fordi den økonomiske model er uklar og de pædagogiske udfordringer betydelige. Samlet karakteriserer han aftalen som "hastværk".

"Man har undladt at snakke med de parter, der kunne komme med indspil. Derfor sidder vi nu og bruger kolossale mængder af ressourcer. Og så handler det om mennesker. Vi er arbejdsgivere for undervisere, der er undervisere for en masse studerende. Når de pludselig får at vide, at de skal udflyttes og nedlægges, så påvirker det dem selvfølgelig på en måde, der ikke er særlig smart".