Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Foto af Inge Olsen
Mens Sønderborg Kommunes borgmester tog til FN’s klimatopmøde i Glasgow, tog Inge Olsen, chef for Bæredygtighed, Natur & Landdistrikter, ud til Sønderskov-Skolen, hvor elever på alle klassetrin har arbejdet med FN’s verdensmål. "Det er en bottom-up-proces i særklasse, når børnene i vores folkeskoler tager viden om klima og bæredygtighed med hjem til deres familier", siger hun.
Foto: Lone Esthave

Borgerne presser på for lokale klimaindsatser

Tre ud af fire kommuner arbejder med borgerinddragelse på klimaspørgsmål. Et vedvarende pres fra borgere har givet kommunerne en større betydning for den grønne omstilling. Permanente klimaborgerting bør være næste skridt, mener professor.

Da verden samledes til COP26 i Glasgow i starten af november, var det Sønderborg Kommune, der på topmøder med borgmestre og ledere fra hele verden blev fremhævet som et lokalt eksempel til efterfølgelse.

Med en målsætning om at være CO2-neutral i 2029 har Sønderborg-området lagt sig helt i front.

"Vi har kunnet handle resolut på en række områder, ikke mindst fordi vores lokale erhvervsliv har stået klar med knowhow, set muligheder i at prøve nye ting af i Sønderborg og også investeret, fx når vi renoverer vores bygningsmasse", forklarer Inge Olsen, der er chef for Bæredygtighed, Natur & Landdistrikter i kommunen.

Sønderborg Kommune er et eksempel på, hvordan landets kommuner arbejder for at bidrage til den grønne omstilling. De seneste tal fra KL, der bygger på svar fra 80 kommuner, viser, at:

  • 69 pct. har opstillet mål for reduktion af CO2-udledningen.
  • 90 pct. af kommunerne oplever "bred politisk opbakning til at prioritere klimaindsatsen".
  • 76 pct. iværksætter tiltag i forhold til borgerinddragelse på klimaområdet.

"Bottom-up i særklasse"

Sønderborg er en af pionererne. Allerede i 2007 besluttede byrådet i Sønderborg at indgå i partnerskabet ProjectZero med en række lokale virksomheder og Bitten & Mads Clausens Fond. Siden har kommunen ifølge Inge Olsen opnået en CO2-reduktion på 52 pct.

Læring og holdningsbearbejdning er en del af indsatsen, og det strækker sig "fra børnehave til ph.d.", som chefen for Bæredygtighed, Natur & Landdistrikter udtrykker det. Blandt andet er kommunen som den første herhjemme trådt ind i det globale netværk UNESCO Sustainable Learning Cities.

"Det er en bottom-up-proces i særklasse, når børnene i vores folkeskoler tager viden om klima og bæredygtighed med hjem til deres familier. Borgernes adfærd er helt afgørende for, om vi som kommune når vores mål om at begrænse CO2-aftrykket", siger Inge Olsen.

Så mens kommunens borgmester tog til FN’s klimatopmøde i Glasgow, tog Inge Olsen på besøg på Sønderskov-Skolen i udkanten af Sønderborg. Her havde eleverne fra 0. til 10. klasse inviteret forældre og søskende til at se resultatet af en uges temaarbejde om FN’s verdensmål.

"De større elever havde fx undersøgt, hvor meget vand det kræver at fremstille en T-shirt, og hvor meget ekstra CO2-udledning det giver, at den skal fragtes langt for at blive solgt i Danmark", forklarer Inge Olsen.

Andre skoleklasser havde kigget på, hvor meget affald en gennemsnitsfamilie producerer.

"Og så er det jo godt at kunne fremhæve, at vores kommune nu genanvender over halvdelen af husholdningernes affald", siger hun.

Foto af Inge Olsen
"Vi har kunnet handle resolut på en række områder, ikke mindst fordi vores lokale erhvervsliv har stået klar med know-how, set muligheder i at prøve nye ting af i Sønderborg og også investeret, fx når vi renoverer vores bygningsmasse", siger Inge Olsen, Sønderborg Kommune.
Foto: Lone Esthave

Pariserne beslutter vindmøller og solcelleanlæg

"Miljø og klima" var det tredjemest omtalte emne i årets kommunale valgkamp. Det viser en analyse, som Altinget har udarbejdet i samarbejde med RUC.

Når det nyligt overståede kommunalvalg også var et klimavalg, skyldes det et vedvarende pres fra borgerne, vurderer professor i statskundskab Lars Tønder, der forsker i borgerinddragelse på KU.

"Når vi ser katastrofen ske for øjnene af os, vokser ønsket om selv at gøre noget. Vi bliver ikke som borgere inddraget i videnstunge beslutninger om fx kæmpeinvesteringer i ny teknologi, men vi kan bidrage konkret med en ændret adfærd der, hvor vi bor og arbejder. Så det er en reel transformation, der sker nedefra og op", siger Lars Tønder.

I Danmark er der ingen national strategi for kommunernes indsats, og der følger ikke ekstra penge med fra staten.

"Så hvis man vil arbejde med konkrete, pragmatiske løsninger, og det skal ske ad frivillighedens vej, så bør næste skridt for kommunerne være at nedsætte et klimaborgerting", siger Lars Tønder.

Den kommunale indsats vokser i betydning, især hvis en kommune tør afgive mere kontrol og indflydelse, mener han.

"Paris har fx nedsat et panel, hvor det er borgerne, der kommer med forslag, som primært vedrører turisme og økonomisk udvikling. Det er værd at kigge til Frankrig for inspiration".

Det koster ikke alverden at drive et borgerting. Men det batter virkelig at engagere sine borgere, mener Lars Tønder.

"Den grønne omstilling er et gigantisk samfundseksperiment, som kræver alle mand på dæk. Der bliver brug for, at borgerne tager mere ejerskab over klimadagsordenen, for vi mangler at gøre en hel masse".

Det er en bottom-up-proces i særklasse, når børnene i vores folkeskoler tager viden om klima og bæredygtighed med hjem til deres familier.

Inge Olsen, chef for Bæredygtighed, Natur & Landdistrikter

Borgerne presser dagsordenen frem

Også Realdania var på klimatopmøde i Glasgow i selskab med borgmesteren fra Sønderborg.

Siden 2019 har den filantropiske forening gennem milliontilskud og et fagligt partnerskab med den grønne tænketank CONCITO ved hjælp af kampagner og vidensopbygning støttet kommunernes indsats for at opfylde Paris-aftalens mål om at blive klimaneutrale i 2050.

Projektet, der kaldes DK2020, har i dag opbakning hos 95 ud af 98 kommuner. Så høje lokale ambitioner møder man ikke noget andet sted i verden, siger Realdanias administrerende direktør, Jesper Nygård.

"Når der hos kommunerne er en stærk bevidsthed om, at vi står på tærsklen til det sidste årti, hvor vi kan nå at handle, så skyldes det ikke mindst, at borgerne er med til at presse en grøn dagsorden frem. Det så vi også ved kommunalvalget", siger Jesper Nygård.

I Glasgow mødte han repræsentanter fra byer i hele verden, der mærker et tilsvarende pres nedefra.

"De ville høste af vores erfaringer med fx bæredygtig transport, klimatilpasning, energiforbedringer og affaldshåndtering", forklarer Realdanias direktør.

Klimapartnerskaber, som involverer både borgere og lokale virksomheder, er helt afgørende for kommunernes succes. Samtidig blev det i Glasgow tydeligt, at man ikke altid kan skelne mellem den lokale indsats i byerne og den nationale.

"Selv om NGO’er og borgere hverken kan foretage de helt tunge investeringer eller pålægge nogen at betale en CO2-afgift, har de en kæmpe vigtig rolle at spille", siger Jesper Nygård.

Center for Verdensmål

Kigger man på det samlede kommunale landskab, er det en postgang for tidligt at vurdere, hvilken effekt de ambitiøs kommunale klima­planer får. Det vurderer seniorkonsulent Tue Damsø fra CONCITO.

"Først til sommer, hvor der er gået et år, siden de første DK2020 planer blev vedtaget, kan vi begynde at måle på effekten", siger Tue Damsø.
Kommunerne går ambitiøst til opgaven, men det kan være en udfordring, at det hele bygger på frivillighed, mener han.

"Staten kunne vælge på en række områder at fjerne barrierer eller give kommunerne nye værktøjer. Nu kan vi kun håbe på, at det, vi bygger frivilligt, også kan stå i fremtiden", siger CONCITOs seniorkonsulent.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Carlsbergfondet

Scientific Officer til Carlsbergfondet

Carlsbergfondet

Nationalmuseet

Vicedirektør

Nationalmuseet

Københavns Professionshøjskole

To ledere til Institut for Socialrådgiveruddannelse

Københavns Professionshøjskole

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?