Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Jesper Jørgensen er arkivar på Arbejdermuseet
"Globaliseringen gør, at det er svært for fagforeningerne at få indflydelse på de områder, som er domineret af multinationale firmaer, udenlandsk arbejdskraft eller reguleret af EU", siger Jesper Jørgensen, der er arkivar på Arbejdermuseet.
Foto: Sara Gangsted.
Valg i DM

Store dilemmaer venter DM's nye politikere

Et nyt hold af DM-politikere bliver snart valgt til at lede DM sikkert ind i fremtiden. Det er ikke nogen nem opgave, for den moderne fagforening har mange udfordringer og dilemmaer at løse, siger to eksperter.

Arbejdsmarkedet er under forandring, og det giver nye udfordringer i en fagforening som DM. En moderne fagforening skal nemlig kunne meget mere end bare at forhandle løn og arbejdstid for sine medlemmer. Det fortæller Jesper Jørgensen, der er arkivar på Arbejdermuseet.

"Frem til 1960’erne var der en rimelig klar arbejdsdeling mellem fagbevægelsen og politikerne. Men især siden den første trepartsaftale i 1987 har fagforeningerne udvidet deres indflydelse, så de nu har noget at sige i flere samfundsspørgsmål", siger han og peger på, at fagforeninger i dag varetager medlemmernes interesser på områder som ligestilling og klima.

Jesper Jørgensen ser desuden to helt store historiske tendenser, der har skabt nye udfordringer for nutidens fagforeninger. Den ene er en stigende individualisering, den anden er globaliseringen.

"Globaliseringen gør, at det er svært for fagforeningerne at få indflydelse på de områder, som er domineret af multinationale firmaer, udenlandsk arbejdskraft eller reguleret af EU-lovgivning. Blandt andet fordi overenskomsterne jo er nationale, og fordi det er vanskeligt at opnå resultater i samarbejde med fagforeninger i andre lande, hvor fagbevægelsen typisk står svagere end i Danmark", siger han.

Globaliseringen gør, at det er svært for fagforeningerne at få indflydelse på de områder, som er domineret af multinationale firmaer, udenlandsk arbejdskraft eller reguleret af EU

Jesper Jørgensen, arkivar på Arbejdermuseet

Individualiseringen i samfundet har betydet, at fagforeninger skal arbejde ekstra hårdt for at være relevante for deres medlemmer.

"Forhandlingerne med arbejdsgiver bliver i stigende grad decentraliseret, og flere bliver atypisk ansatte. Det gør dem også sværere at organisere, og de atypisk ansatte har ikke nødvendigvis samme interesser som de fastansatte", fortæller Jesper Jørgensen.

Fra jobøkonomi til opgaveøkonomi

En anden udfordring for DM er udviklingen i arbejdsmarkedet fra en jobøkonomi til en opgaveøkonomi. Vi bevæger os i stigende grad mod en økonomi, hvor man ansætter og bliver ansat til at løse bestemte opgaver frem for at blive ansat i et fast job. Det forsker lektor Anna Ilsøe for tiden i ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på KU.

"Det er ikke noget, som lige sker fra den ene dag til den anden. Det er en trend, der har været i gang længe, og som udfordrer fagforeningerne både nu og på sigt", siger hun.

Anna Ilsøe understreger, at selvom trenden kan udfordre fagforeningerne, og selvom der er usikkerheder forbundet med den for både arbejdsgivere og arbejdstagere, så fører den også gode ting med sig for alle parter.

"Vi ved fra store spørgeskemaundersøgelser, at mange vælger atypisk beskæftigelse frivilligt, for eksempel i tidsbegrænsede stillinger som freelancere eller som kombinatører. Det giver dem en større fleksibilitet i planlægning af arbejdstiden og en bedre mulighed for at trappe op eller ned i mængden af arbejde", siger hun.

Den traditionelle fagforening er bygget op omkring netop brancher og organisationer, og den opbygning bliver udfordret

Anna Ilsøe, arbejdsmarkedsforsker på FaOS

Udfordringen for en fagforening som DM er blandt andet at finde ud af, hvordan man forhandler overenskomster og vilkår for den voksende gruppe af atypisk ansatte.

"Mange atypiske ansatte får ikke forsikret sig selv godt nok, så de pludselig står uden indkomst, hvis de bliver syge. Eller de får måske ikke betalt nok ind til deres pensionskasse, hvilket set over et helt arbejdsliv kan få stor betydning for deres samlede opsparing", fortæller Anna Ilsøe.

Det kan også være en udfordring i sig selv, at man som fagforening skal organisere to forskellige typer af arbejdstagere.

"Der er dem, som har et mere traditionelt mindset og gerne vil have en fast stilling. Og så er der dem, som gerne glider ind og ud af faste og løse stillinger, eller som kombinerer forskellige typer af stillinger. Det er to grupper, som ikke altid har samme interesser. Mange fagforeninger overvejer lige nu, om de kan rumme begge grupper og i så fald hvordan," siger Anna Ilsøe.

Endelig er der også et skift i måden at tænke brancher på, som en fagforening som DM er nødt til at forholde sig til, forklarer Anna Ilsøe.

"Mange arbejder i dag på tværs af flere forskellige brancher i deres arbejdsliv – eller i løbet af deres arbejdsliv. Men den traditionelle fagforening er bygget op omkring netop brancher og organisationer, og den opbygning bliver dermed udfordret".

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad