Dansk Magisterforening

Valgt for tredje gang: Her er din nye, gamle formand

"Det er vigtigt, at vi også er et attraktivt fællesskab for de medlemmer, der er ansat i den private sektor", siger Camilla Gregersen, der er blevet valgt til formand for DM for tredje gang. © Foto: Rasmus Kongsgaard

Valg i DM William Leerbeck Meyer
Del artikel:

Camilla Gregersen stiller op til formandsvalget uden modkandidat og er derfor garanteret sit tredje valg. Vi har talt med hende om forandringer, fællesskab og fremtidens udfordringer.

I 2018 fyldte DM 100 år, og en større proces med at forny fagforeningen blev sat i gang. Hvad er det vigtigste, der er sket siden?

Vi har arbejdet meget bevidst med at skabe større medlemsengagement, og vi kan se, at antallet af medlemmer, der er aktive i DM, er steget. Vi har på kort tid fået mange nye netværk overalt i landet. Netværkene gror nedefra, og det er en succes.

Du skriver i dit valgprogram, at DM er nødt til at udvikle sig, så fagforeningen fortsat er relevant for alle medlemmer. Hvordan ser du den udvikling for dig?

Vi har en stærk organisering omkring overenskomster, TR og klubber på nogle arbejdspladser. Men samtidig bliver flere og flere ansat på arbejdspladser, hvor der ikke er den organisering. Det er vigtigt, at vi også er et attraktivt fællesskab for de medlemmer, der er ansat i den private sektor.

Du lægger vægt på ligestilling i dit valgprogram. Hvad vil du og DM kæmpe for i de kommende år?

Ligeløn. Når vi renser for deltid, anciennitet, branche osv., så tjener mandlige akademikere i snit 5,1 procent mere end deres kvindelige kolleger på det private arbejdsmarked. Det handler ikke om, at mænd skal tjene mindre, men om at kvinderne skal løftes. Et vigtigt redskab er at få gjort op med tabuet om at tale om løn.

Kvinder er underrepræsenterede på ledelsesposter. Ulige fordeling af barslen er en årsag. Jeg bakker op om øremærkning af barsel, også fordi det er på tide med rettigheder til partneren.

Ligestilling handler også om mangfoldighed i et bredere perspektiv. Fx om at gøre op med aldersdiskrimination, forskelsbehandling pga. etnicitet og respekt for personer med nedsat arbejdsevne.

De seneste år har været præget af den nok største krise i Danmark siden 2. verdenskrig. Hvordan har det ændret DM, og kan I lære noget af krisen som fagforening?

Vi skal indrette arbejdslivet med mere fleksibilitet der, hvor det kan lade sig gøre i forhold til arbejdsopgaverne. DM’s medlemmer efterspørger mulighed for mere regelmæssigt at kunne arbejde på distancen, da det kan hjælpe med at få enderne til at gå op i en travl hverdag. Vi skal finde løsninger, som styrker arbejdsmiljøet og work-life-balance.

Ved kongressen i 2019 blev det bl.a. vedtaget, at DM skal arbejde for, at dimittender får en god overgang til arbejdslivet. Hvilke udfordringer står dimittenderne aktuelt over for, og hvad kan DM gøre for at hjælpe?

Aktuelt er de nyuddannede pressede af, at politikerne skærer deres dagpenge ned. Vi forsøger at mindske nedskæringen.
Jeg er meget optaget af, at de unge får en god start på arbejdslivet. Det er spild af talent og ressourcer, når de nyuddannede ikke kommer hurtigt i gang, for de har så meget at byde på.

Studerende bør få mulighed for at afprøve deres faglighed gennem studenterjob, casesamarbejder mv., fordi det gør vejen til et første job kortere. Og så håber jeg, at arbejdsgiverne vil være åbne for at ansætte nyuddannede med forskellige fagligheder.

Du er medlem af Dataetisk Råd og har bl.a. brugt kræfter på at rådgive om en coronaapp. Hvordan er det relevant for medlemmerne, at du bruger tid på den form for arbejde?

I mine øjne skal DM præge den teknologiske udvikling og implementering af digitale løsninger, fordi det påvirker hele vores samfund. Både med smittestopappen og med coronapasset fik jeg sikret, at vi ikke gik på kompromis med borgernes retssikkerhed og privatlivets fred, og det er jeg stolt af.

}