Unge akademikere vil have bæredygtighed ind i karrieren

"Jeg er ambitiøs med de aftryk, jeg ønsker at sætte"

Mari-Louise Hattesen
30 år
Kandidat i designledelse fra SDU
Bosætningskoordinator i Randers Kommune.

"Erkendelsen af mit medansvar for den grønne omstilling er kommet til mig gradvist over tid. De bæredygtige og grønne takter i mit liv skal selvfølgelig også afspejle sig i mit arbejdsliv. Jeg er ambitiøs med de aftryk, jeg ønsker at sætte gennem karrieren, og det er afgørende, at jeg lever i overensstemmelse med mine værdier. Det skal gå hånd i hånd – og være bæredygtigt i bred forstand.

Da jeg snublede over Klimaakademiet, ansøgte jeg med det samme, og min chef var enig i, at det skulle prioriteres – af hensyn til mig og af hensyn til den grønne omstilling. På Klimaakademiet oplever jeg et læringsmiljø med rum til fordybelse og diskussion om, hvordan vi kan være medskabere af et bæredygtigt samfund. Alt sammen spændingsfeltet mellem dyb frustration over klimakrisen og håb for den grønne omstilling.
I mit arbejde med bosætning i Randers Kommune er der stor spændvidde i mine arbejdsopgaver – alt fra borgerinddragende bosætningskampagner til bæredygtig byudvikling ved at understøtte etablering af bofællesskaber. Flere og flere viser interesse for, hvordan vi bygger, bor og lever bæredygtigt – sammen".

"Jeg mærker indignationen"

Anna-Kathrine Madelung Fries
33 år
Cand.mag. i psykologi og kommunikation fra Roskilde Universitet
Projektleder i Teater Hund & Co.

"Et nærværende ønske i mit arbejdsliv er at få et ordentligt greb om, hvad vores eget bidrag til den grønne omstilling kan være som "kulturmagere".
Jeg begynder så småt at se min rolle mere klart. Jeg vil som eco manager på børne- og familieteatret Hund & Co. være med til at sikre, at vi går foran i den bæredygtige udvikling. Bæredygtig scenekunst kan handle om både det kunstneriske indhold og de samtaler, vi starter, men også om at gøre produktionerne og organisationerne så klimavenlige som muligt.

Kulturlivet spiller en helt central rolle for opbygningen af narrativer, men også som medskaber af et meningsfuldt fællesskab på flere planer.
Personligt mærker jeg indignationen over, at så meget vigtigt arbejde i verden ikke for længst er sat i gang. Hos mig bliver det til en følelse af, at der er en ubalance i verden og i vores liv. Den frustration kan være en konstruktiv drivkraft til selv at komme i gang med at skabe de små forandringer. Og til at stille større krav til sine omgivelser".

"Det antropologiske blik bliver helt vildt vigtigt"

Kasper Havemann
30 år
Antropolog fra Københavns Universitet
Jobsøgende.

"Det største problem i menneskehedens historie er klimaforandringerne. Det antropologiske blik på den opgave bliver helt vildt vigtigt, og jeg kan simpelthen ikke forestille mig, at mit professionelle virke skal handle om noget andet.
Derfor er det selvfølgelig også fedt, at flere og flere virksomheder efterspørger nye medarbejdere med viden om bæredygtighed. Og jeg er blevet bevidst om, at min antropologiske vinkel skal toppes op med en indsigt i fx teknologispørgsmål og samfundsperspektiver. Det er det, der i sidste ende vil gøre mig interessant i en arbejdsgivers øjne.

Det fede ved klimaakademiet er, at jeg pludselig oplever at stå midt i en samtale med økonomen, psykologen, den techmindede ingeniør og så hende fra Extinction Rebellion. Det er så vigtigt, at vi ikke bliver fanget i osteklokker med dem, der ser verden nøjagtigt som os selv, for vi skal til at udvikle et fælles sprog om de udfordringer, vi står over for".