Dansk Magisterforening

Fremtidens humanist er en doven perfektionist

Kristina Ledertoug Lissau er den eneste magister i sit team. Hun skiftede branche efter en karrieresamtale i DM og har ikke fortrudt det. »Jeg tog en ny faglighed på mig og kom til en helt ny kultur, nye traditioner og et nyt sprog. Men det var det hele værd«. © Foto: Kasper Løftgaard

Anna Dalsgaard
Del artikel:

Erhvervslivet råber det, og politikerne stemmer i. Vi skal være digitale! Men hvad er det egentlig, du skal kunne for at være en højtuddannet digital superbruger?

Advokatselskabet Plesner har mødelokaler på 16. etage i Kobbertårnet med udsigt til Københavns havnefront. Kristina Ledertoug Lissau kommer gående med en reMarkable under armen, en digital notesblok, som kan bruges på samme måde som en analog blok. Den store forskel er, at alle noter bliver gemt digitalt i skyen.

Hun er Project Manager hos Plesner, hvor hun er en del af et team, som arbejder med automatisering, digitalisering og innovation inden for legal tech eller juridisk teknologi.

Hun blev for snart fire år siden ansat hos Plesner til at optimere ikkejuridiske processer og har blandt andet været med til at udvikle et værktøj, der kan trække offentligt tilgængelige dokumenter fra mange forskellige kilder og navngive dem automatisk.

"Vi sparer tid, minimerer fejl og kan bruge tiden på den del af processerne, som man ikke kan digitalisere", siger Kristina Ledertoug Lissau, der er cand.mag. i historie med sidefag i engelsk.

"Det er fedt, når man kan gøre ting smartere. Når jeg har en manuel opgave, overvejer jeg altid, om den kan løses digitalt, så man ikke skal gøre det samme igen og igen".

Den tilgang til opgaverne har ændret indholdet i jobbet. Kristina Ledertoug Lissau har fået et tæt samarbejde med it-afdelingen og er med til at udvikle værktøjer i samarbejde med eksterne leverandører.

"Jeg har en forståelse for, hvordan man koder og programmerer, og det gør det nemmere for mig at snakke med eksterne leverandører. Jeg fungerer som en slags brobygger", siger hun.

Arbejdsgiverne efterspørger Kristinas kompetencer

Kristina Ledertoug Lissau lever dermed op til regeringens og arbejdsgivernes ønsker om, at flere medarbejdere skal have digitale kompetencer.

Jeg vil gerne have det hele, og jeg vil gerne have, at det er rigtigt, men gider ikke gøre det samme 100 gange

Kristina Ledertoug Lissau, Project Manager hos Plesner

I Dansk Erhvervs digitale politik fra september 2020 hedder det fx: "I dag står teknologien på spring for at højne produktiviteten og kvaliteten i dansk erhvervsliv, men den positive udvikling er truet af en massiv mangel på medarbejdere med digitale færdigheder".

Og det er ikke kun it-specialister, der efterspørges. Ifølge Dansk Erhverv er medarbejdere, der kan integrere digital teknologi i udviklingen af nye produkter, koncepter og forretningsudvikling, en mangelvare.

En analyse fra Det Digitale Kompetencebarometer viser, at såkaldte digitale integratorer udgjorde cirka 18 procent af virksomhedernes og myndighedernes samlede efterspørgsel efter arbejdskraft i 2019, mens efterspørgslen efter digitale specialister udgjorde 6 procent.

Efterspørgslen er vokset for begge grupper, men mest for de digitale integratorer.

Excel var en åbenbaring

Kristina Ledertoug Lissau er drevet af en stor nysgerrighed. Allerede i folkeskolen kodede hun hjemmesider i html og kiggede på kildekoder for at se, hvordan hjemmesiderne var bygget op.

"Det var en hemmelig verden, man ikke kunne se. Jeg fandt ud af, at man kunne finde oplysninger i koderne, som man ellers ikke fandt", siger hun.

Senere fik hun som nyuddannet et administrativt fuldtidsjob. Her fik hun øje på Excel og fandt ud af, at programmet kunne bruges til at gøre opgaver meget nemmere.

"Jeg er en doven perfektionist. Jeg vil gerne have det hele, og jeg vil gerne have, at det er rigtigt, men gider ikke gøre det samme 100 gange. Så jeg leder altid efter genveje", siger Kristina Ledertoug Lissau.

I dag kan hun bruge timer på at finde ud af, om der findes et program, der kan løse en opgave, som juristerne efterspørger.

"Jeg kan bruge lang tid på at google, og jeg bruger også LinkedIn rigtig meget. Jeg følger nogle forskellige tags inden for legal tech og følger nogle af dem, der udvikler den type programmer, vi har brug for. På den måde får jeg rigtig megen viden".

6 kompetencer, du skal mestre i den digitale samtale

1. Forståelse for teknologiens opbygning
Forståelse for it-sikkerhed, kategorisering og workflow. Evne til at reflektere over sammenhængen mellem egen arbejdspraksis og brugen af teknologi.

2. Forståelse for kategorier
Hvert eneste it-system er opbygget på sin egen måde. De kategorier, man putter ind i systemet, styrer og påvirker arbejdet. Det fordrer en forståelse af, hvad der er synligt og ikke synligt i it-systemet.

3. Forståelse for arbejdsprocesser
For at kunne indgå i et godt samarbejde om at udvikle et it-system skal du evne at forstå arbejdsprocesserne og give forståelsen videre til udviklere.

4. Forståelse for computerens sprog
For at vide, hvad der skal bygges ind i et it-program, er du nødt til at have en grundlæggende forståelse af, hvordan en pc virker – at programmering er et sprog, hvor alt skal forklares og gøres tydeligt.

5. Interesse for at skabe teknologi
Alle bør være med til at udvikle teknologi til egen
arbejdspraksis. Hvis kun ledelsen er med, ryger det kreative brugerblik.

6. Indsamling af relevant data
Det er helt grundlæggende vigtigt at vide, hvilke data det giver mening at samle, når man taler om big data og data-tracking. Kun dem med faglig indsigt i området kan afgøre det.

Kilde: Pernille Bjørn, professor i teknologi på Københavns Universitet

Digitalisering ændrer arbejdsopgaver grundlæggende

Christopher Gad er lektor ved Institut for Business IT på IT-Universitetet i København, og for ham er det selvfølgeligt, at vi alle skal være digitale i en eller anden grad. Spørgsmålet er bare hvordan, og hvad det betyder.
"Det digitale er ved at blive en del af, hvordan man er en kompetent borger. Vi skal være digitale for at agere med staten og offentlige myndigheder, og folkeskolen eksperimenterer med undervisning i teknologiforståelse. Det siger noget om, hvor bred denne samfundsdagsorden er", siger Christopher Gad.

Der findes ikke noget nemt svar på, hvad højtuddannede medarbejdere skal kunne for at agere på et arbejdsmarked, som har fokus på digitalisering. Hans bud er, at der er behov for en række mere bløde, udviklingsmæssige og ledelsesmæssige kompetencer, men også at humanister og samfundsfaglige medarbejdere får større indsigt i det tekniske.

"Når man digitaliserer noget, ændrer det grundlæggende ved, hvordan man løser en arbejdsopgave. Det er aldrig bare en simpel forbedring. Så det er vigtigt, at man kan deltage i at udvikle, hvordan man konkret gør ting på arbejdspladsen", siger han.

Det er Pernille Bjørn enig i. Hun er professor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet (DIKU) og understreger, at et nyt it-system styrer, hvordan arbejdet skal udføres. Hun forklarer det med et eksempel:

"Når jeg skal udfylde en digital skabelon med en obligatorisk dropdownmenu, betyder det, at jeg skal vælge en af kategorierne, og jeg kan ikke undgå at svare for at komme til det næste felt i den digitale skabelon", siger hun.

I nogle tilfælde har skabelonen ikke den valgmulighed, som brugeren er interesseret i, da kategorien ikke indgår i dropdownmenuen.

"Det betyder, at brugeren kan være nødt til enten at vælge en forkert kategori eller helt lade være med at bruge it-systemet og finde sin egen måde at løse det eller omgå det på og derved ikke opnår de fordele, it-systemet skulle bidrage med", siger Pernille Bjørn.

Akademikerbladet Image

 

Akademikere skal bidrage med argumenter og indsigt

Pernille Bjørn mener, at alle skal være med til at definere den digitale fremtid, som er stærkt på vej.

"Ingen ved, hvor den digitale fremtid ender, og dataloger ved ikke alt om verden. Derfor har vi brug for input fra andre fagligheder", siger hun.

For akademikere handler det om at få kompetencer, der gør dem i stand til at have gode drøftelser om it-systemer i samarbejde med dataloger og udviklere.

"De skal kunne give kvalificeret feedback og kunne have meningsfulde samtaler om, hvorfor deres arbejdsplads skal have digitale løsninger, og hvad disse løsninger skal kunne opnå. De skal kunne bidrage med argumenter og indsigt", siger Pernille Bjørn.

Kristina Ledertoug Lissau håber, at hun fremover vil møde flere humanister i "den digitale branche". Det er der behov for.

"Det handler om måden, vi ser verden på. Når jeg arbejder med projekter, tænker jeg 360 grader rundt og overvejer alle elementer og mulige bump. Jeg stiller spørgsmål til udviklerne, indtil jeg ved, hvad de skal bruge, og det samme gør jeg med juristerne. På den måde forbinder jeg enderne", siger hun.

De kategorier, man putter ind i et it-system, styrer og påvirker vores arbejde

Pernille Bjørn, teknologiprofessor, Københavns Universitet

Det viste sig at være rigtig positivt, at hun havde læst noget andet end erhvervsjura og it, som resten af hendes team har gjort.

"Jeg kommer med nogle andre betragtninger og går anderledes til opgaven. Jeg tænker abstrakt på en måde, som komplementerer mine kollegers betragtninger. Vi ser forskellige dele af konteksten og de menneskelige elementer, og på den måde er vi et stærkere team, fordi vi har forskellige kompetencer".

Det var DM’s karriererådgivning, der pegede Kristina Ledertoug Lissau i retningen af et arbejde i den digitale branche, som hun ellers ikke havde overvejet. Hun opfordrer derfor andre til at være nysgerrige på andre fag end de klassiske.

"Nogle tænker: Jeg er humanist, så jeg behøver ikke at tænke over og vide noget om teknologi. Men vores spidskompetence er at sætte os ind i nye ting og at tænke abstrakt", siger hun.

"Vi har så mange små softwarevirksomheder, som kan bruge os, og de kræver ikke, at man skal være en ørn til at tale om kpi’er. De kræver bare, at man har en ide om, hvad en forretningsplan er, og er villig til at sætte sig ind i et nyt område".

}