For tredje år i træk vil politikerne lukke Grundtvig-centeret: Vi føler os som en ligegyldig skakbrik

Hvornår fandt du ud af, at I ikke er en del af det nye finanslovsudspil?

Fra slutningen af august googler jeg gerne ’finanslovsudspil’ dagligt: Når jeg møder ind på arbejde, når jeg er på vej til frokost, og når jeg tager en kop kaffe.

Vi får ingen heads up, så jeg må selv tjekke det. I år gik der igen et sug gennem maven, da jeg fandt formuleringen i udspillet. »Der budgetteres ikke længere på kontoen«, lyder det med den lakoniske brutalitet, jeg efterhånden kender så godt.

En kollega var kommet mig i forkøbet og havde allerede sendt det ud på en alle-mail. Det var et genkendeligt kaos, folk blev urolige, slukørede, vrede. Så må jeg sætte mit bogarbejde på pause og til at ringe til politikere, min bestyrelsesformand, min institutleder og dekan. Same procedure as last year.

Hvordan er det at arbejde et sted, hvor politikerne gang på gang vil fjerne bevillingen?

Det er slidsomt ikke at kunne vide sig sikker i sit job år efter år. Som leder forsøger jeg at berolige, når jeg har mulighed for det og grund til det. Men man vænner sig ikke til uroen.

Det, som fylder hos os på kontoret, er den ringeagtelse af vores arbejde, som det er udtryk for. Vi mener jo vel at mærke, at det er vigtigt, det vi laver. Det er manglen på anerkendelse, der gør os allermest slukørede. Vi føler os som en ligegyldig skakbrik.

Hvordan håndterer I situationen?

For det første er det jo ikke en situation, som kun begrænser sig til månederne omkring finanslovsforhandlingerne. Vi har haft foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget for at oplyse om vores arbejde.

Vi har også forsøgt at få ministeriet i tale – indtil videre uden held. Men i fohandlingsmånederne går meget af min tid med at tale om penge og usikkerhed.

Det er helt ærligt forstyrrende, at så meget af tiden går med at tale med velmenende kolleger og nysgerrige journalister om finansieringen. Jeg vil jo meget hellere tale om arbejdet. Om at vi er front-runners i arbejdet med digital kulturarvsbevaring. Om vores forskning i Grundtvigs fantasy-kristendom. Og så videre. Heldigvis oplever vi høj opbakning fra universitetsledelsen og fra folk generelt. Det trøster.

Har det nogle konsekvenser for arbejdsmoralen?

Jeg vil gerne skærme centerets ansatte fra uro, så de faktisk kan koncentrere sig om det, vi får løn for. Men det er svært at modvirke mismodet.

Forskning og sund fornuft viser, at jo mere ro, der er om et forskningsprojekt, des bedre bliver kvaliteten af arbejdet. Det giver en årlig mulig fratagelse af bevilling til centeret os ikke.

Vores største drøm er at få en længerevarende bevilling, så vi kan planlægge langsigtet arbejdsmæssigt – og privat for den sags skyld. Staten har brugt over 100 mio. kr. på et projekt, som ikke er meget værd i en halvfærdig udgave. Vi overholder alle tidsfrister og har væsentlige stigninger i besøgstallene på grundtvigsværker.dk. Lad os nu få ro til at færdiggøre projektet. Sådan lyder mit daglige hjertesuk