Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Pige ned foldede hænder
Det er de rammer, som politikerne sætter omkring de studerende, der lægger et pres, som mange ikke kan fungere under, siger Sidsel Tønder Koudahl.
Foto: Ben White/Unsplash

1 ud af 4: Stressede studerende går til læge og psykolog

Hver fjerde stressede studerende har måttet søge professionel hjælp. Studielivet kan føles som »et uoverskueligt monster«, forklarer én. Løsningen kan være mere åbenhed.

Esben Frank er ved at gøre sit speciale færdigt efter en pause på 13 år fra universitetet. Han er glad for at studere musikvidenskab på KU, men trods flere år med fuldtidsjob er han alligevel overvældet af det pres, der følger med studielivet.
»Når man starter på universitetet, er man på 24/7. Det er enormt svært at holde fri, man har hele tiden noget hængende over hovedet«, siger Esben Frank, der er 40 år og med egne ord en lidt atypisk studerende.

Noget, der desværre ikke er atypisk for Esben Franks studieliv, er dundrende stress og mistrivsel. Flere gange har han blanket eksamener, forsinket sin specialeskrivning, og utallige lægeerklæringer har hobet sig op.

»Først bliver jeg sur på mig selv. Så bliver jeg irriteret over, at jeg ikke får tingene gjort. Det forstærker hinanden. Den her følelse af, at det er et uoverskueligt monster, man har givet sig i kast med«, forklarer Esben Frank.

En undersøgelse foretaget af DM viser, at Esben Frank ikke er alene med sin oplevelse. 8 ud af 10 studerende medlemmer har i løbet af sidste semester følt sig stressede, og af dem har hver 4. søgt hjælp hos en læge eller psykolog.

»Desværre er det ikke særligt overraskende. Vi har set en høj forekomst af stress og generel mistrivsel blandt studerende i andre undersøgelser«, siger Charlotte Bjerre Meilstrup, der er postdoc i mental sundhedsfremme på Københavns Universitet og selv forsker i unges mentale sundhed.

Mistrivsel skal være mere end tal i statistik

Thomas Braun, der er direktør i organisationen Studenterrådgivningen, som tilbyder gratis psykologhjælp til studerende, genkender konklusionen i DM’s analyse. Men den slags tal kan ikke stå alene, pointerer han.
»Der bliver samlet en masse uafhængige data, der viser, at unge har det skidt. Problemet er, at der bliver udarbejdet statistik, uden at der bliver gjort noget ved det«, siger Thomas Braun, der oplever, at de studerende har fået det værre i de seneste år.

I DM’s undersøgelse svarer blot 12 procent af de stressede studerende, at de har søgt hjælp hos en studievejleder. Studenterrådgivningen håber med et nyt initiativ på at nå netop de studerende, der har det svært, men ikke søger hjælp. Det skal ske ved at ringe alle studerende op til en snak om deres trivsel – en indsats, der er finansieret med tre mio. kr. af Folketingets hjælpepakke til bedre studietrivsel.

Charlotte Bjerre Meilstrup håber også på mere handling. Hun er ved at udvikle en trivselsindsats på KU’s samfundsvidenskabelige fakultet for at fremme den mentale sundhed blandt studerende. Fokus er på at opbygge ressourcer hos den enkelte og sikre et godt studiemiljø, så man kan komme mistrivslen i forkøbet, forklarer hun.

»Det handler om at skabe fælles forståelse for mental sundhed som noget, der vedrører os alle, og ikke blot vente og handle på problemerne, når skaden er sket«, siger Charlotte Bjerre Meilstrup.

Læs undersøgelsen her

Foto af Sidsel Koudahl
"Det er altafgørende, at problemet anerkendes", siger Sidsel Tønder Koudahl, forperson for DM Studerende
Foto: Privat

Hvad siger Sidsel Tønder Kouhdal, som er forperson for DM Studerende?

Hver fjerde stressede studerende har søgt professionel hjælp. Hvad tænker du om det?

»Det tal er alt for højt, og det skal der gøres noget ved. I DM Studerende har vi gennem flere år arbejdet for at begrænse studerendes mistrivsel, fordi problemet var stigende, men ikke blev anerkendt – hverken politisk eller af universiteterne. Her har coronaen været en øjenåbner, og vi oplever nu en større politisk anerkendelse af problemet og en vilje til at sætte penge af til trivsel. Derfor skal vi nu have universiteterne op i gear, så de økonomiske midler kommer ud på uddannelserne – helt tæt på de studerende«.

12 % af de stressede studerende er gået til studievejledere for hjælp. Er det nok?

»Hvis man som studerende oplever at føle sig stresset eller utilstrækkelig, vil jeg altid anbefale, at man taler med nogen om det. Det er derfor en god idé at opsøge den studievejleder, som er tilknyttet ens uddannelse, og samtidig kontakte os i DM. Vi bistår gerne de studerende, hvis der er problemer på studiejobbet, eller hvis hverdagen føles uoverskuelig. Ingen burde opleve at stå alene om stressen eller presset på studiet«.

Hvad skal der til for at løse problemet med studiestress?

»Det er altafgørende, at problemet anerkendes politisk. Det er de rammer, som politikerne sætter omkring de studerende, der lægger et pres, som mange ikke kan fungere under. Fremdriftsreformen, studiernes økonomi og presset på SU’en er nogle eksempler på det. Der er en tendens til, at politikerne »bare flytter rundt på unge« som viljeløse væsner – uden respekt for deres drømme og ønsker. Når tid bliver vigtigere end læring, så mistrives de studerende«.

Mere åbenhed er en del af løsningen

Maria, der læser filosofi, har også oplevet presset krybe helt tæt på. I foråret var hun ramt af stress og måtte gå til kognitiv terapi. Hun har ikke ønsket at stille op med navn til artiklen her, fordi hun er bange for at fremstå svag over for en kommende arbejdsgiver.

»Jeg synes i princippet, at det er et problem, at det skal være tabuiseret. Men at det ville være strategisk dumt at udtale sig, var det første, jeg tænkte på«, forklarer hun.

Mere åbenhed kan være en del af løsningen, påpeger Thomas Braun:

»Der er noget poesi i det for mig. De studerende får det ofte bedre, når de finder ud af, at de ikke er de eneste, der har det skidt«.

Om undersøgelsen

DM’s studieundersøgelse gennemføres hver sommer blandt alle DM’s studerende medlemmer. I år deltog 2.110 personer, hvilket giver en svarprocent på 13.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Dekan til Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Københavsn åbne Gymnasium

REKTOR

Københavsn åbne Gymnasium

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad