Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Foto af Henning Jørgensen
Der bliver ikke investeret i videreuddannelse af ældre medarbejdere, og de +55-årige er stærkt overrepræsenteret ved afskedigelser, forklarer professor Henning Jørgensen.
Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix

Kun få DM-medlemmer har en senioraftale

Interessen for senioraftaler er stor blandt DM-medlemmer over 55 år. Men kun én ud af ti har en aftale.

Ældre skal i højere grad fastholdes på arbejdsmarkedet, og en vej dertil går over senioraftaler, der er tilpasset den enkeltes behov, mener både fagforeninger og arbejdsgivere.

Men mange seniorer må kigge forgæves efter en aftale, viser en ny undersøgelse fra DM.

For kun én ud af ti DM-medlemmer over 55 år har indgået en senioraftale om fx nedsat arbejdstid eller ændrede arbejdsopgaver med deres arbejdsgiver.

Interessen for senioraftaler er ellers stor. 77 pct. fortæller i undersøgelsen, at de gerne vil indgå en aftale, hvis det er muligt. 1.142 medlemmer over 55 år har deltaget i undersøgelsen.

Det er især nedsat arbejdstid eller ekstra ferie, som seniorerne kunne tænke sig i en aftale. Men det ønske lander formentlig kun sjældent på arbejdsgiverens bord.

For ifølge undersøgelsen er 80 pct. af seniorerne ikke blevet tilbudt en seniorsamtale, selvom det ofte er en rettighed.

Ifølge Lars Louis Andersen, professor MSO ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og deltager i forskningscentret SeniorArbejdsLiv, fortæller mange lønmodtagere, at de gerne vil have en seniorsamtale.

“Men det er ikke sikkert, at arbejdsgiverne er opmærksomme på, at det er en mulighed. Det kan også være en lidt følsom ting, hvis man ikke er mere end 56 år. Så måske skal man gøre det som en del af en MUS-samtale og kalde det noget andet”, siger han.

Ligesom i DM’s undersøgelse peger akademikere i projektet SeniorArbejdsLiv på, at de ønsker mere frihed som seniorer.

“Når vi kigger på akademikerne, handler det meget om frihed og fleksibilitet, når det drejer sig om at arbejde i en høj alder. Det er ikke, fordi de ikke er glade for deres arbejde, men det med at gå gradvist ned i tid er et udbredt ønske”, siger Lars Louis Andersen.

OK21 var et “loppespring”

På det offentlige område var forbedrede seniorrettigheder et prioriteret krav fra lønmodtagerside ved de seneste overenskomstforhandlinger. Ifølge Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus ved Aalborg Universitet, har forhandlingerne dog ikke ført til et gennembrud for seniorernes vilkår.

Aftalen giver på det statslige og regionale område en årlig seniorbonus, hvor ansatte over 62 år kan vælge mellem løn eller to fridage. Derudover er parterne blevet enige om at gennemskrive den såkaldte Rammeaftale om seniorpolitik.

“Det er noget nær et loppespring, hvor man er blevet enige om at kigge på rammerne. Det kan seniorerne ikke bruge til så meget, og de 0,8 pct., som seniorbonussen giver, batter ikke noget”, siger han.

Ifølge Henning Jørgensen er seniorområdet et godt eksempel på, at der kan være langt fra tale til handling.

“Der bliver talt rigtig meget om behovet for at kigge på de ældres vilkår, men det bliver ikke fulgt op. Der bliver ikke investeret i videreuddannelse af ældre medarbejdere, og de +55-årige er stærkt overrepræsenteret ved afskedigelser”, siger han.

Ifølge Henning Jørgensen er det arbejdsgivernes syn på de ældre medarbejdere, der er problemet.

“I grunden handler det ikke om seniorpolitik eller ej. På de arbejdspladser, hvor man rent faktisk gerne vil beholde folk og sætter pris på dem, ja, der bliver de ældre medarbejdere længe i jobbet”.

Og selvom arbejdsgiverne udadtil signalerer, at seniorområdet er vigtigt, trækker andre interesser i modsat retning.

“Dybest set vil arbejdsgiverne have frihed til selv at træffe beslutninger og fastholde et stort ledelsesrum. Det gælder også i forhold til, hvad de opfatter som en mindre produktiv arbejdskraft”, siger Henning Jørgensen.

Seniorer bliver længere i private job

Camilla Gregersen, formand for DM, kalder OK21 et “lille, men vigtigt” skridt i retning af bedre rettigheder for seniorer. Der forestår dog fortsat et stort arbejde, påpeger hun, før behovet for fleksibilitet omsættes til praksis på arbejdspladserne.

“Vi kan jo se i DM’s undersøgelse, at alt for få får tilbudt en seniorsamtale og indgår en senioraftale. Det vil vi meget gerne lave om på, for de her seniorer har så meget at byde på. De er en erfaren og stabil arbejdskraft, som arbejdspladserne har brug for”, siger hun.

Den holdning er tilsyneladende mere udbredt på det private arbejdsmarked, hvor akademikere går senere på pension. Blandt 66-årige har 35 pct. af de privatansatte akademikere trukket sig helt ud af arbejdsmarkedet mod 50 pct. af de offentligt ansatte, viser en fælles analyse fra Akademikerne og Dansk Arbejdsgiverforening.

“Der er et stort potentiale i at få folk til at blive længere i det offentlige, men det vil kræve, at der kommer en kulturændring og arbejdes med fleksibilitet. Der er gode intentioner i rammeaftalen om seniorpolitik, men nu skal vi arbejde for, at den rent faktisk bliver brugt”, siger Camilla Gregersen.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad