Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Foto af Frederik Lose
Det er svært ikke at lande i en offerrolle, når man bliver fyret. Det ved Frederik Lose Engberg, der har prøvet det to gange: “Det var jo ikke mig, der valgte at gå, det var en beslutning, andre traf. Jeg var meget pinligt berørt, og jeg havde absolut ikke lyst til at tale højt om, hvordan det sluttede”.
Foto: Rasmus Kongsgaard

Eksperter er enige: Vi skal til at tale om fyringer

Når fyringer er tabu, øger det stressen hos dem, der bliver ramt. Men det er lettere sagt end gjort at tale om det, siger Frederik Lose Engberg. På fire år blev han fyret to gange.

Unge akademikeres snørklede veje ind på arbejdsmarkedet er brolagt med projektstillinger, tidsbegrænsede ansættelser og egentlige mismatch, der ender i en fyring.

Men selv om hver fjerde akademiker bliver fyret i løbet af et arbejdsliv, er statistikkerne kun en ringe trøst, når man selv står i situationen. Det ved om nogen Frederik Lose Engberg, der har oplevet at blive fyret to gange på fire år.
“Selv om ingen af fyringerne handlede direkte om min performance, så føltes det begge gange, som om nogen trak bukserne af mig”, siger den 30-årige cand.mag.

Første fyring var fra Danmarks Radio, hvor hans afdeling blev nedlagt. Anden gang var det fra et vinimportfirma, der kæmpede med dårlig økonomi og siden lukkede. Her stod han for firmaets onlinemarketing.

“Det er svært ikke at lande i en offerrolle. Det var jo ikke mig, der valgte at gå, det var en beslutning, andre traf. Jeg var meget pinligt berørt, og jeg havde absolut ikke lyst til at tale højt om, hvordan det sluttede”, siger Frederik Lose Engberg.

Spekulerede uendeligt meget

En rundspørge fra DM Analyse viser, at 70 pct. af DM’s medlemmer betragter en fyring som tabu. Alligevel svarer 62 pct. af dem, der har været i situationen selv, at de talte åbent om det.

Mens hver tredje blandt de midaldrende (31-49 år) og seniorerne i 50+-gruppen siger, at det var flovt eller stigmatiserende at blive fyret, gælder det for 42 pct. af de unge under 30.

De unge er hurtigere til at vende oplevelsen indad, mener Frederik Lose Engberg.

“Det er ikke altid let for humanister som mig at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, og vi har ikke nået at opbygge en stor faglig selvtillid. Derfor tager det også tid at lægge de dårlige oplevelser bag sig. Måske kan folk med mere erfaring lidt lettere tænke: pyt!”, vurderer han.

Selv om det var ydre omstændigheder, der kostede ham begge stillinger, kunne Frederik Lose Engberg ikke undgå at blive personligt ramt.

“Det hjælper ikke i situationen, at du ved, at mange andre har prøvet det samme. Jeg var skuffet og den sidste gang også indigneret over måden, det blev gjort på. Alligevel brugte jeg uendelig meget energi på at bearbejde, hvad der skete, og spekulere over, om jeg havde gjort noget forkert”, husker Frederik Lose Engberg.

Foto af Frederik Lose
Det hjælper ikke i situationen, at du ved, at mange andre har prøvet det samme, mener Frederik Lose Engberg.
Foto: Rasmus Kongsgaard

Sundhedsproblemet større end nødvendigt

Tallene fra DM Analyse understreger, at der er et kæmpe behov for at gøre op med det tabu, der klæber sig til at blive fyret. Sådan siger Eva Hertz, der som psykolog, ph.d. og stifter af Center for Mental Robusthed har talt med hundredvis af afskedigede.

“Ledige og fyrede er blandt de mest stressramte overhovedet. Ved at tie er vi med til at fyre op under et sundhedsproblem, der bliver langt større, end det behøver at være”, siger Eva Hertz.

Tabuerne er begyndt at falde, fx når det gælder stress og #metoo-krænkelser. Næste opgør kunne passende være med vores berøringsangst over for fyringer, både vores egne og andres, mener hun.

“Selv om mange akademikere i DM’s rundspørge siger, at de taler åbent om situationen, er det ikke min erfaring, at vi ærligt deler de dybe bekymringer og katastrofetanker, der ofte følger af en fyring”, forklarer erhvervspsykologen.
Efterdønningerne kan forfølge mennesker i årevis, især kan det sætte sig i psyken hos dem, der ryger ud fra den ene dag til den anden.

“Det er klassisk, at vi glemmer at være lige så venlige over for os selv som over for vores venner, der lander i den situation”, fastslår Eva Hertz.

Det fremstår uklædeligt at smække med døren i fuld offentlighed, så det har jeg undladt

Frederik Lose Engberg

Skilt ikke med din fyring!

Ifølge arbejdsmarkedsforsker ved RUC Henrik Lambrecht Lund er hele tonen i den offentlige samtale med til at understøtte følelsen af skyld og skam hos dem, der får et spark.

“Hvis vi var mere ærlige om, hvor brutalt det nogle gange går for sig ude på arbejdspladserne, kunne vi også bedre undgå at individualisere problemet”, siger han.

En ændret retorik har dog kun en effekt, hvis også systemet ændres.

“Tabuiseringen af arbejdsløshed får benzin, fordi vi møder de ledige med uværdig mistænksomhed”, siger Henrik Lambrecht Lund.

At der er et stykke vej igen for åbenheden, bekræfter Morten Ballisager, direktør i Konsulenthuset Ballisager, der rådgiver virksomheder og afvikler outplacementforløb for fyrede. Han vil ikke anbefale de jobsøgende, han kommer i kontakt med, at skilte for meget med, at de forlod den forrige arbejdsplads med en fyreseddel. I hvert fald ikke i ansøgningen.

“Den oplysning kan forhindre, at du overhovedet bliver kaldt til samtale. Hvis du er åben til jobsamtalen, skal du have godt styr på din historie. Ellers står der let et mudret billede tilbage, der kan hejse advarselsflagene hos en potentiel ny arbejdsgiver”, siger Morten Ballisager.

Foto af Frederik Lose Engberg
"Det er ikke altid let for humanister som mig at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, og vi har ikke nået at opbygge en stor faglig selvtillid", siger Frederik Lose Engberg.
Foto: Rasmus Kongsgaard

Nye udfordringer søges

Frederik Lose Engberg står i dag på mere sikker grund med en ansættelse, der lige er blevet forlænget, som projektkoordinator i Region Hovedstaden. Heller ikke han har været åben om sine to fyringer, når han har søgt job.

“Jeg noterer mig, at visse typer på LinkedIn smyger sig uden om sagens kerne med formuleringer som: “Tid til forandring” eller “nye udfordringer søges”. Jeg kan godt forstå behovet for at genvinde narrativet, men det fremstår uklædeligt at smække med døren i fuld offentlighed, så det har jeg undladt”, forklarer Frederik Lose Engberg.

Tre ud af fire siger i DM’s analyse, at deres faglige selvtillid tog et dyk, da de blev fyret. Hver fjerde følte sig uretfærdigt behandlet. Uanset hvordan man forlader en arbejdsplads, er den bedste kur til at komme igennem krisen at få talt om det og perspektiveret hændelsen. Det forklarer psykolog Eva Hertz.

“For akademikere og andre specialister smelter privatpersonen og den professionelle person sammen. Derfor bliver særligt de unge ramt hårdt på selvforståelsen, hvis de bliver sat fra bestillingen”, siger hun.

Der er brug for en langt mere ærlig samtale om, hvad fyringer gør ved os, og hvordan vi kan takle det.

“Derfor er det så vigtigt, at nogle få modige nu står frem og tager hul på tabuet”, siger Eva Hertz.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad