Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Foto af interntionale studerende
Jacob Bundsgaard byder velkommen til internationale studerende i Aarhus.
Foto: Tycho Gregers/Ritzau Scanpix

Efter aftale om udflytning kæmper rektor for at undgå fyringer

Den politiske aftale om at reducere antallet af engelsksprogede uddannelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler kan få vidtrækkende konsekvenser, siger Dania-rektor.

Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance indgik en aftale tilbage i juni om at reducere antallet af engelsksprogede videregående uddannelser på de danske erhvervsakademier og professionshøjskoler.

Det sker for at sænke det ellers stigende antal af studerende fra EU- og EØS-lande, der modtager dansk SU. Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet vil SU-udgifterne til udenlandske studerende stige til ca. 570 mio. kr. i 2025.

Det bekymrer rektor på Erhvervsakademi Dania, der udbyder uddannelse i Grenaa, Hedensted, Hobro, Horsens, Randers, Silkeborg, Skive og Viborg, og som nu skal lukke 169 studiepladser på engelsksprogede uddannelser.

“For at vi har kunnet udbyde uddannelse i fx Viborg, har vi haft mange internationale studerende,så det er et hårdt slag for uddannelsesmiljøet i byen. Jeg har svært ved at se, hvordan det stemmer overens med ambitionen for uddannelse i hele landet”, siger rektor Anders G. Rasmussen.

Jeg kan ikke udelukke, at det får konsekvenser for vores ansatte

Anders G. Rasmussen, rektor

Frygter for udvekslingen

Anders G. Rasmussen frygter, at aftalen kan få konsekvenser for de studerendes mulighed for udveksling.

“Det er vigtigt for vores studerende, at de kan mødes på tværs af nationaliteter, og at de kommer ud i virksomhederne med et internationalt mindset. Jeg er bekymret for, hvad det kommer til at betyde for de af vores studerende, der gerne vil ud i verden, for hvis vi skal have udveksling, så skal vi modtage lige så mange den anden vej, og det kan den her aftale sætte en stopper for”, siger han.

Anders G. Rasmussen kan heller ikke afvise, at aftalen kan betyde fyringer.

“Jeg kan ikke udelukke, at det får konsekvenser for vores ansatte. Vi forsøger at løse det bedst muligt og at sikre bedst mulig beskæftigelse, men det er et stort indhug”, siger han.

Nu vil han se på, hvad hullerne fra de engelsksprogede uddannelser skal fyldes ud med.

“Vi vil søge om at oprette nogle flere overbygningsuddannelser, og så vil jeg i samråd med borgmestrene i de byer, vi har uddannelser i, finde ud af, hvilke uddannelser der giver mening i forhold til efterspørgsel fra studerende og virksomheder”, siger han.

Sådan kompenseres uddannelserne

Der afsættes 50 mio. kr. i 2023, 37 mio. kr. i 2024 og 25 mio. kr. i 2025 til kompensation af de mest berørte institutioner.
Pengene skal give mulighed for at tilpasse sig den nye situation og omstille institutionen til at fokusere på det danske optag.

Derudover afsættes der 50 mio. kr. om året til de institutioner, hvor andelen af dimittender i beskæftigelse øges.

For at tage hensyn til de erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, som lykkes med at uddanne engelsksprogede studerende til beskæftigelse i Danmark, samt til uddannelser, som for eksempel har en unik karakter eller betydning for det regionale arbejdsmarked, undtages 650 uddannelsespladser for reduceringen.

Målrettet erhvervsakademier og professionshøjskoler

Aftalen er rettet særligt mod erhvervsakademier og professionshøjskoler.

Her udgør udenlandske studerende 72 procent af de studerende på de engelsksprogede uddannelser, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Af dem finder 21 procent arbejde i Danmark efter endt uddannelse.

Aftalen skal desuden medfinansiere den plan for udflytning af uddannelser, som skal sikre uddannelsesmuligheder uden for de store byer. Der bliver givet 48 mio. kr. i 2023 stigende til 161 mio. kr. i 2026.

DM Akademikerbladet afdækkede tidligere i år, hvordan en række erhvervsakademier og professionshøjskoler benyttede sig af agenter i udlandet til at hverve internationale studerende.

Det var en af de begrundelser, uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen brugte, da hun varslede en reducering af de engelsksprogede uddannelsesudbud tilbage i april.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad