Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Foto af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl
Tilhængere af en ny bevægelse vil spare halvdelen af indkomsten op, nedsætte deres forbrug og gå på pension, inden de fylder 50 år. Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl ser det som en reaktion på et arbejdsmarked, hvor “særligt den unge generation brænder sammen med angst og stress”.
Foto: Christian Klindt / Ritzau Scanpix

Tidlig selvpension vil udfordre velfærdssamfundet

Det giver eksistentiel frihed at gå på pension som 45-årig, men hvis tendensen breder sig, vil velfærdssamfundet ikke hænge sammen, siger eksperter. Alligevel vil bevægelsen vokse, spår fremtidsforsker.

Hvis du sparer halvdelen af din indkomst op og nedsætter dit forbrug, kan du potentielt vinke farvel til arbejdsmarkedet, allerede inden du fylder 50 år.

“Det lyder jo spændende”, siger fremtidsforsker i Futuria Anne-Marie Dahl om den nye livsstil kaldet FIRE (Financial Independence Retire Early), som flere danskere har taget til sig.

Den såkaldte FIRE-bevægelse vinder frem både i medierne og på Facebook, hvor over 20.000 danskere diskuterer mulighederne og omstændighederne for økonomisk uafhængighed ved en tidlig selvpension.
Bevægelsen er en reaktion på vores nuværende arbejdsmarked, mener Anne-Marie Dahl.

“Vi har skabt et individualiseret arbejdsræs, hvor man hele tiden skal præstere og klare sig godt. Vi ser jo, hvordan særligt den unge generation brænder sammen med angst og stress. Så det er ikke overraskende, at nogle nu stopper op og tænker: Gider vi virkelig det?”

Det giver nemlig en helt særlig form for eksistentiel frihed, når man frit kan vælge, hvad man vil bruge sin tid på.

“For mange handler det mest om at finde en ro og lettelse i, at man ikke skal gøre noget af tvang. Du slipper for at sidde på et job, du er træt af, 37 timer om ugen, så du kan betale for dine børns institutionspladser. Alt bliver derimod et tilvalg”, siger Anne-Marie Dahl.

Der kommer til at mangle skatteindtægter i det offentlige, hvis mange højtuddannede pludselig forlader arbejdsmarkedet før tid.

Bo Sandemann Rasmussen, professor ved Aarhus Universitet

En trussel mod velfærdssamfundet

Men hvis flere akademikere begynder at forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen, kommer velfærdssamfundet under pres, forklarer professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen.

“Der kommer til at mangle skatteindtægter i det offentlige, hvis mange højtuddannede pludselig forlader arbejdsmarkedet før tid. Hvis man skal sige det lidt hårdt, så kører de lidt på frihjul på samfundet resten af deres liv. Det bliver et brud på samfundskontrakten”, siger Bo Sandemann Rasmussen.

Samfundskontrakten er grobunden for vores velfærdsmodel, forklarer han.

“Det danske samfund er konstrueret sådan, at vi er dyre, når vi er unge, og når vi er gamle. Midt i livet, når vi er voksne og uddannede med god løn, betaler vi tilbage gennem skatten. Vi kan ikke finansiere uddannelse, sundhed og ældrepleje, hvis mange af dem, der kan arbejde, ikke gør det i tilstrækkeligt mange år”.

Vores velfærdssamfund er dog ikke i fare, fordi et fåtal af borgere lever efter FIRE-modellen, mener Bo Sandemann Rasmussen.

“Systemet vil først blive truet, hvis det griber om sig blandt især de højtuddannede med at melde sig ud af arbejdsmarkedet, før de når folkepensionsalderen”.

Alligevel mener økonomiprofessoren, at borgerne, som følger FIRE-modellen, bør overveje, hvordan de bruger samfundets offentlige ydelser.

“Selvom man ikke arbejder, så går ens børn jo stadig i skole, man får stadig gratis sygehushjælp og pleje, når man bliver gammel. Hvis samfundsøkonomien skal køre rundt, så bør FIRE-folkene også skære ned på deres brug af offentlige ydelser. Ellers lægger man bare velfærdsbyrden over på andres skuldre”.

Hvad skal vi så lave?

Kommunikationsrådgiver og kommentator på Jyllands-Posten og Finans Anders Heide Mortensen forstår godt, at folk drømmer om at slippe for at arbejde, til de fylder 70 år. Men mange vil nok i realiteten ikke vide, hvad de skal gøre med al den frihed, de får, hvis de dropper arbejdslivet allerede som 40-årige.

“Finder de lykken? Det er jeg i tvivl om. Jeg tror ikke, at ret mange danskere er særlig gode til at leve det liv, som er forbeholdt overklassen – et liv uden arbejde. Der har man i generationer tillært sig at lave ingenting. For middelklassen er arbejdet jo en stor og meningsfuld del af identiteten. Det støder vi også på i arbejdsløshed, hvor folk bliver deprimerede og angste, fordi de mangler mening og rammer”, siger Anders Heide Mortensen, der har skrevet en kommentar om emnet på Finans.

Nogle kommer nok tilbage til arbejdsmarkedet, tænker han.

“Hvad skal de ellers få tiden til at gå med? Så går man en ekstra tur med hunden og følger børnene til håndbold. Det bliver hurtigt tamt, tror jeg”, siger Anders Heide Mortensen.

Ifølge Anne-Marie Dahl vil FIRE-folkene formentlig ikke stoppe med at arbejde, bare fordi de kan.

“Nogle vil måske tage nogle år fri for at rejse og se verden, men vil så komme tilbage til en form for job. De vil måske ikke være fuldtidsansatte, men vil derimod arbejde på projekter og i deltidsstillinger”.

Vores arbejdsliv vil i det hele taget være mere cirkulært i fremtiden, forklarer Anne-Marie Dahl. Under coronanedlukningen har vi haft tid til at tænke over, hvordan vores liv skal være, og det vil få nogle til at skifte kurs.

“Coronakrisen har lagt et tæppe over vores hektiske liv. Vi har indset, at vi ikke behøver at præstere hele tiden, og vi har haft tid til at tænke over, hvem vi er, og hvad vi vil”, siger Anne-Marie Dahl.

“I fremtiden kommer vi til at se mange flere forskellige arbejdsmodeller. FIRE er bare en af dem. Generelt bliver vores liv mere cirkulært, så vi i nogle perioder arbejder mere, i nogle perioder får børn og i andre perioder holder fri”.

For middelklassen er arbejdet jo en stor og meningsfuld del af identiteten. Det støder vi også på i arbejdsløshed, hvor folk bliver deprimerede og angste

Anders Heide Mortensen, kommunikationsrådgiver

Orlov og begrænset deltid kan hjælpe

Selvom størstedelen af landets akademikere fortsat lever det klassiske arbejdsliv, bør arbejdspladserne komme på banen med incitamenter til at holde på de ansatte.

Det mener Lars Andersen, der er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

“Hvis arbejdsgiverne nu sætter fokus på arbejdsmiljø og gør det lettere for de ansatte at få orlov og komme på deltid i perioder, vil den enkelte have lettere ved at få opfyldt sine drømme og behov”, siger Lars Andersen.

Lige nu ser han en ubalance, hvor mange arbejder alt for meget.

“Det handler jo om at finde en ordentlig balance i livet, hvor man ikke behøver at knokle 80 timer om ugen, indtil man ikke gider mere eller brænder ud. Det er jo også det, vi har overenskomster og fagbevægelsen til”.

Kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen mener derimod, at de højtuddannede er blevet alt for forkælede.

“Man tigger og beder nærmest folk om at komme på arbejde hver morgen. Jeg synes, det er gået for vidt. Når man kigger to generationer tilbage, så vidste man godt, hvorfor man gik på arbejde – det var, fordi man skulle betale regningerne. I dag er det et filosofisk projekt. Arbejdet skal være meningsfuldt på flere planer, ellers forstår vi ikke, hvad vi laver der”.

Men det er helt naturligt, at vores job skal være meningsfuldt, siger Anne-Marie Dahl. Dem under 40 år i dag er nemlig opdraget til, at alt er et valg. Det er derfor ikke overraskende, at mange mennesker tænker meget over, hvilket job de har, og hvordan de vil bruge deres tid.

“Engang blev man båret fra uddannelse ud på arbejdsmarkedet, og der fandtes livslange ansættelser. Men i dag er alt en stor valgbutik. Som individ skal vi hele tiden træffe valg for at positionere os i samfundet. De unge tør meget mere i dag, fordi de ved, at der er utallige muligheder”, siger Anne-Marie Dahl.

Hun tror derfor, at flere fra de yngre generationer vil sætte deres forbrug på pause for at få frihed.

“Så må det jo bære eller briste”.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad