Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Foto af Henrik Ullum, direktør i SSI
Henrik Ullum er direktør i Statens Serum Institut, som har betalt millioner for overarbejde under coronapandemien.
Foto: Emils Helms / Ritzau Scanpix

Statens Serum Institut betaler millioner for overarbejde

Akademikere i Statens Serum Institut fik i 2020 samlet udbetalt over to millioner kroner i merarbejde, fordi de ikke havde tid til afspadsering. “Vi har stadig travlt”, siger SSI.

Arbejdsbyrden i en række af Sundhedsministeriets departementer og styrelser er blevet så stor, at medarbejderne må få udbetalt merarbejde i stedet for at holde fri.

Det viser nogle aktindsigter, som DM Akademikerbladet har fået fra Sundhedsministeriet.

Hos Statens Serum Institut (SSI) har de udbetalt over to millioner kr. – helt præcis 2.055.734 kr. – til en række fuldmægtige og akademisk ansatte sidste år.

Den store udbetaling i merarbejde skyldes de ansattes arbejdspukkel i forbindelse med coronakrisen, forklarer økonomidirektør i SSI, Helle Krogsgaard.

“En stor del af organisationen har været under et enormt arbejdspres på grund af covid-19 siden marts sidste år. Nogle af vores ansatte har måttet arbejde langt mere end normalt, og derfor er de blevet kompenseret”, siger Helle Krogsgaard og forklarer, at SSI blandt andet har arbejdet med at opbygge Testcenter Danmark samt modtagelse og håndtering af de helt nye vacciner.

Det er mange penge, men ikke set i den store sammenhæng

Helle Krogsgaard, økonomidirektør i Statens Serum Institut

Fra 20.000 til 2 millioner

Til sammenligning udbetalte Statens Serum Institut kun 19.884 kr. i merarbejde til AC-ansatte i 2019. I 2018 var tallet 0 kr.

“Under normale omstændigheder er vores udbetaling til merarbejde ikke særlig høj. Vi har en politik om, at vores medarbejdere kan afspadsere, da vi gerne vil være en arbejdsplads med god balance imellem arbejde og familieliv. Det har der desværre bare ikke været tid til det seneste år”, siger Helle Krogsgaard.

Hun håber derfor også, at coronakrisen snart klinger af, så hendes ansatte kan komme tilbage til et mere normalt arbejdsliv.

“I år kommer vi nok også til at udbetale noget for merarbejde til den gruppe af ansatte, som stadig har meget travlt. Men vi håber, at arbejdstiden snart kan blive som før”.

Samme sag i andre styrelser

Også akademikerne i Sundhedsstyrelsen fik i 2020 udbetalt merarbejde. Helt præcis 601.469 kr., viser DM Akademikerbladets aktindsigt. I både 2019 og 2018 var tallet 0 kr.

I Sundhedsministeriets departement blev der udbetalt cirka 1,2 millioner kr. sidste år. Det er godt 250.000 kr. mere end året før, hvor beløbet var 943.147 kr.

Hos Lægemiddelstyrelsen blev der i 2019 kun betalt 8.363 kr. til fuldmægtige og akademikere for merarbejde. Det tal steg voldsomt i 2020, hvor der blev udbetalt 156.424 kr.

Helle Krogsgaard påpeger, at selvom udbetalingerne er steget voldsomt det seneste år, så skal vi huske, hvad covid-19 ellers har kostet samfundet økonomisk.

“Det er mange penge, men set i den store sammenhæng er det ikke noget, der bekymrer os meget”, siger Helle Krogsgaard. Ifølge Finansministeriets vurdering har coronavirus kostet den danske stat over 200 milliarder i 2020.

Afspadsering er ikke en mulighed

Det er generelt ikke unormalt, at akademikere i staten i perioder arbejder meget, forklarer konsulent i DM Berit Krøyer Rasmussen.

“Mange arbejder med flekstid, hvor de i nogle perioder har rigtig travlt, mens andre perioder er mere stille. Kutymen er så, at man afspadserer, når der ikke er fart på, men det har de ansatte ikke haft tid til det seneste år. Derfor er der kommet så meget til udbetaling”, siger Berit Krøyer Rasmussen.

Hun tror, at de ansatte efterhånden må mærke de mange ekstra timers arbejde.

“Der er helt klart nogle, som elsker det politiske arbejde, og som er drevet af spændingen i sådan en krise, men mon ikke de fleste også har det sådan, at det sidste år har kostet hårdt på privatlivet. Nu har arbejdspresset varet så længe, at man begynder at blive mør”.

Hos Statens Serum Institut har perioden også været hård for medarbejderne, forklarer Helle Krogsgaard.

“Vi har hele tiden en tæt dialog med medarbejderne. De synes, det er hårdt, men de siger også, at de gerne gør det, da der er et vigtigt formål med det, vi laver”.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad