Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Foto af Ina Joachimsen
Det er vigtigt for Ina Jochimsen at opbygge relationer på arbejdspladsen.
Foto: Rasmus Kongsgaard

Relationer er det vigtigste for lederen – også efter corona

For Ina Jochimsen er interessen for hver enkelt medarbejder og for fællesskabet vital. Ikke mindst når hun bedriver ledelse på distancen.

Ina Jochimsen havde noget af en servefordel, da alle offentligt ansatte blev sendt hjem i marts 2020. Som sektionsleder for 16 jurister i Center for Jura og Kontrol i Fødevarestyrelsen, fordelt på 10 i Aarhus og 6 i Glostrup ved København, var distanceledelse allerede integreret i hendes hverdag. Og derfor er Ina Jochimsen også godt forberedt på en situation, hvor flere vælger at arbejde hjemme – også selv om de i princippet gerne må komme fuldt tilbage til august.

“Jeg er vant til at være opmærksom på megafoneffekten. Altså at de kritiske røster kan vokse sig store, når man ikke går op og ned ad hinanden hver dag. Derfor er det så vigtigt at bygge relationer, så man har tillid til hinanden og kan spørge om det, man er i tvivl om eller undrer sig over”, siger Ina Jochimsen.

“Det kræver, at man som leder tør bringe sig selv i spil, og at man interesserer sig for, hvem medarbejderne er, også når de ikke er på arbejde”, siger hun.

Relationer er også byggesten i fællesskaber og med til at skabe sammenhængskraft, og derfor bruger de også under normale omstændigheder en gang om måneden en hel dag sammen på skift i Aarhus og Glostrup.

Personligt lederskab er vigtigt

Da Ina Jochimsen for to og et halvt år siden sagde ja til lederjobbet, gjorde hun sig mange overvejelser over, hvordan hun skulle lede på distancen.

“Jeg har fokus på det personlige lederskab, og hvordan jeg kan give medarbejderne en følelse af, at jeg ser dem, og de ser mig. Det fylder meget i mit lederskab”, siger hun.

De holder mange morgenmøder og teammøder online, og der skal også være plads til den uformelle snak. Det kan være ved enten en kaffeaftale eller en frokost, hvor alle sider sammen online, og hun kan finde på at afholde en quiz, som også får gang i de sociale snakke på tværs – og det vil hun holde fast i, når flere efterhånden vender tilbage.

“Fokus på trivslen fyldte meget hos mig inden corona, og nu fylder den endnu mere. Det er vigtigt at være synlig, men jeg kan ikke være i både Aarhus og Glostrup på en gang, så jeg har hyppige en til en-samtaler, et hurtigt opkald eller et kort møde med den enkelte medarbejder”, fortæller Ina Jochimsen.

Samtalerne kan både være på en skærm eller på en gåtur rundt om bygningen, evt. med hinanden i ørerne over telefonen, hvis de ikke er fysisk på samme lokation, og i de situationer, hvor det kan lade sig gøre.

Foto af Ina Joachimsen
Ina Jochimsen er sektionsleder i Center for Jura og Kontrol i Fødevarestyrelsen. Hun var allerede erfaren med distanceledelse inden coronapandemien ramte Danmark i 2020.

“Nogle ting er bare nemmere at tale om, når vi går skulder ved skulder, og det er vigtigt for mig, at medarbejderne får det sagt, hvis jeg har gjort noget mindre hensigtsmæssigt”, siger hun.

Jeg har fokus på det personlige lederskab, og hvordan jeg kan give medarbejderne en følelse af, at jeg ser dem, og de ser mig. Det fylder meget i mit lederskab

Ina Jochimsen, sektionsleder i Center for Jura og Kontrol i Fødevarestyrelsen

Individuel distanceledelse

Ina Jochimsen mener, at man kan se sig selv som leder eller som en, der bedriver ledelse.

“Jeg forsøger at gøre det sidste. Det betyder, at jeg ikke ser mig selv som en autoritativ leder, men at jeg får indflydelse ved at understøtte medarbejderne i at lede sig selv og deres opgaver”, siger Ina Jochimsen.

“Derfor forsøger jeg også at lede individuelt. For medarbejderne er forskellige, og det er vigtigt for mig at vide, hvem de er, så jeg forstår, hvilke opgaver de trives med, hvad der absolut ikke motiverer dem, og hvornår de har brug for sparring, så de får mulighed for at yde deres bedste”, siger hun.

Hun mener, at uanset om vi fortsætter med at arbejde hjemme eller ej, så skylder vi hinanden at have blik for det hele menneske. “Vi er fagligt dygtige, vi har travlt, når vi er på arbejde, men der skal være plads til at tage to minutters pause og tale om, hvordan weekenden er gået og den slags”, siger hun.

“Derfor går jeg op i at vide, hvem de er, og spørger ind til deres liv og oplevelser, og det kommer tifold igen. For når vi kender hinanden, er det også nemmere for dem at sige det til mig, når jeg er en klaphat”, mener hun.

Derfor har hun altid i overført betydning døren i fælleskontoret åben.

“De skal vide, at jeg altid er der og bakker dem op, og at de kan tage fat i mig, når de har brug for mig”, siger hun.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad