Overvågning kan føre til stress på arbejdspladsen

Nemlig.com har fået mange hug i medierne over det sidste stykke tid. Det skyldes, at medier som Politiken og Fagbladet 3F har kunnet afsløre, at virksomheden overvågede sine lageransatte og talte sekunder på hver pakkeopgave, de fik, så de ikke engang følte, at de havde tid til toiletpauser.

Men det er ikke kun på landets varelagre, at man måler og vejer de ansattes ydeevne. Vibeke Harms Andersen er lektor på Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet, og hun fortæller, at også de højtuddannedes arbejde overvåges.

“I vidensarbejde kommer måling til udtryk bl.a. igennem KPI’er. De varierer fra virksomhed til virksomhed, alt efter hvad outputtet er. Hvis man arbejder med fx sagsbehandling, så kan man måle på, hvor mange sager der behandles inden for hvilke kategorier, hvor mange telefonsamtaler med hvor mange minutter osv.”, siger hun.

KPI, eller Key Performance Indicator, er et værktøj, der bruges til at måle, hvordan en virksomhed klarer sig i forhold til de opstillede mål. De bruges til at måle, hvordan det går virksomheden som helhed med at indfri sit mål, men bruges også til at måle på, hvordan den enkelte medarbejder bidrager til denne målopfyldelse. Det er dog langtfra den eneste måde, din arbejdsgiver kan holde øje med dig på.

“I takt med at vi bruger mere og mere it i vores arbejde, så er der også større muligheder for, at din arbejdsgiver kan følge med i din gøren og laden. Ikke kun i forhold til selve arbejdet, men også din aktivitet på LinkedIn, Facebook eller andre sociale tjenester, og mange virksomheder opfordrer deres medarbejdere til at brande deres arbejdspladser gennem de sociale virksomheder”, forklarer Vibeke Harms Andersen.

Hun forklarer, at tendensen er opadgående.

“Ligesom det er i samfundet generelt, så er det en stigende tendens. Der bliver mindre og mindre arbejde, hvor du ikke skal logge ind eller tjekke ind, så der kommer flere og flere data på den enkelte”, siger hun.

Er målstyring fjenden?

Målstyring i virksomheder er en effektiv måde at ensrette medarbejdere til at arbejde imod et fælles mål på, fortæller Malene Friis Andersen, erhvervspsykolog og forsker, men det har også sine skyggesider.

“Målstyring sikrer, at man på alle niveauer i organisationen er enige om, hvad man skal, hvor man er på vej hen. Men vi har nok haft for meget fokus på de positive effekter og har glemt de negative”, siger hun og fortsætter:

“På teamniveau kan målstyring føre til en sporafhængighed, hvor man overfokuserer på de ting, der kan tælles og måles. Derved bliver alt det arbejde, der ikke kan tælles, som research, at række ud efter samarbejdspartnere osv., ikke talt med. Og man begynder at spørge sig selv, om man overhovedet skal bruge tid på det”, siger Malene Friis Andersen.

En af de helt store faldgruber ved ufleksibel målstyring er, at medarbejdere begynder at skjule, hvor meget tid de reelt lægger i deres arbejdsopgaver. De kan fx skjule, når de bruger tid på opgaver og aktiviteter, som de ikke specifikt måles på, men som er vigtige for, at de kan løse opgaverne til en kvalitet, som de kan stå inde for. Det har Malene Friis Andersen i sin forskning kaldt for skyggearbejde.

“En overfokusering på det målbare kan nemt føre til, at medarbejderne ikke har tilstrækkelig med tid og indflydelse til at løse opgaverne på måder, der giver mening for dem. Det kan i sidste ende føre til arbejdsbelastning og stress”, siger hun.

Men stress er ikke den eneste risikofaktor. KPI’er og målstyring kan nemt få konsekvenser for sammenhængskraften i afdelingerne.

“På individniveau kan man ende i en situation, hvor man gør kolleger til konkurrenter. Hvorfor skal man hjælpe sin kollega, når man har travlt med sit eget? Mange steder er der bonusser, der afhænger af dit output, og som arbejdsgiver kan man godt regne med, at de ansatte finder en måde at game systemet på, hvis det ikke giver mening”, siger hun.

Det er dog vigtigt for Malene Friis Andersen at sige, at målstyring i virksomheder ikke nødvendigvis er en dårlig ting. Det handler om at finde balancen og involvere medarbejderne i, hvad det giver mening at måle på:

“Klare rammer og mål på arbejdspladsen er vigtigt for trivslen. Problemet er, at målstyring ikke sjældent ender i overstyring, og det er der ikke nogen, der vinder på”, siger hun.