Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Foto af Katrine Balslev-Pfeffer
Foto: Rasmus Kongsgaard

Akademikere i fleksjob har fundet hinanden i et netværk

I DM’s nye netværk FleksAjob har medlemmerne alle nedsat arbejdsevne. Men de taler sjældent om sygdom. I stedet bruger de netværket til at skabe fokus på akademikere i fleksjob.

De er alle højtuddannede. De har kompetencer til at varetage krævende akademiske stillinger. Og flere af dem har mange års erfaring på arbejdsmarkedet.

Alligevel skiller de sig ud fra flertallet af de 55.000 andre medlemmer af Dansk Magisterforening. De har alle nedsat arbejdsevne og arbejder efter fleksjobreglerne.

“Mange forbinder fleksjob med ufaglært arbejde. Selv i jobcentrene og fagforeningerne er der stor uvidenhed. Derfor kræver det ofte en stor indsats som akademiker at skulle ud og søge et fleksjob”, siger Katrine Balslev-Pfeffer.

Hun er initiativtager til DM-netværket FleksAjob, som hun var med til at starte op for et år siden. Dengang anede hun ikke, at der er mange andre akademikere som hende, der kæmper med de samme udfordringer.

“Der kan være mange grunde til, at man får bevilget en fleksjobordning. Det kan skyldes både psykisk og fysisk sygdom. Det, som er fælles for os, er, at vi alle er akademikere, og at vi arbejder på deltid”, siger Katrine Balslev-Pfeffer.

Arbejder 15 timer om ugen

Katrine Balslev-Pfeffer er 50 år og uddannet cand.mag. i psykologi fra RUC. Som 30-årig fik hun konstateret sklerose. Sygdommen kan give føleforstyrrelser, lammelser og kognitive symptomer som hukommelses- og koncentrationsbesvær. Men Katrine Balslev-Pfeffer besluttede sig for at fortsætte med at arbejde fuld tid, da hun endnu ikke var belastet af sygdommen arbejdsmæssigt.

“Dengang fik jeg at vide, at jeg kunne gå på pension, men det havde jeg på ingen måde lyst til. Derfor fortsatte jeg med at arbejde”, siger Katrine Balslev-Pfeffer.

Det var først for tre år siden, at hun måtte stoppe.

“Min krop kunne ikke længere holde til det. Jeg fik derfor bevilget en fleksjobkontrakt, der betyder, at jeg kun behøver at arbejde 15 timer om ugen”.

Ordningen giver hende mulighed for at restituere og passe på sig selv, samtidig med at hun stadig kan arbejde. Men da Katrine Balslev-Pfeffer kontaktede DM for at få råd til, hvilke job hun skulle søge, opdagede hun, hvor lidt kendskab DM har til akademikere på fleksjob.

“Som akademiker står man meget alene, hvis man er i fleksjob. Der er ingen til at vejlede én. I DM var de ærlige om deres uvidenhed og har heldigvis været meget interesserede i at få mere fokus på området. De spurgte, om jeg havde lyst til at starte netværket, og det sagde jeg ja til”, fortæller Katrine Balslev-Pfeffer.

Hun døbte netværket FleksAjob, og allerede den første måned var der 20, der havde meldt sig ind i netværket. I denne måned kan netværket fejre 1-års fødselsdag, og nu er medlemstallet oppe på 65 og er fortsat i støt stigning.

“Jeg følte mig styrket, da jeg fandt ud af, hvor mange andre i DM der var fleksjobbere ligesom jeg. Det betyder meget med et kollegialt fællesskab med ligesindede, der kender til at være ansat på særlige vilkår”, siger Katrine Balslev-Pfeffer.

Sådan fungerer netværket FleksAjob

Netværket FleksAjob er for alle akademikere ansat i eller på vej til et fleksjob – herunder også fagspecialister. Medlemmer er enten i gang med at finde fleksjob, er under udredning eller har måske allerede fundet et job. Medlemmerne er i netværket for at støtte og hjælpe hinanden. Planen er at mødes både fysisk og online. I første omgang i København og i en lukket Facebook-gruppe. Lige nu foregår møderne online.

Hvad er fleksjob?

Fleksjob er et tilbud til personer, der på grund af en varig nedsat arbejdsevne ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. I fleksjobbet tages der hensyn til, at medarbejderes arbejdsevne er begrænset, og kommunen udbetaler et tilskud til lønnen, der kompenserer for den nedsatte arbejdsevne.

Nogle at spejle sig i

En af dem, der straks meldte sig ind i netværket, er Kis Rauff. Hun har en master i æstetik og kultur og har nogle mentale udfordringer, der gør, at hun allerede som færdiguddannet blev visiteret til fleksjob.

“Jeg er ekstremt sensibel over for stress og kan blive ret syg, hvis mit nervesystem bliver overbelastet. Hvis jeg har for mange stimuli, får jeg tankemylder. Derfor fungerer fleksjobordningen godt for mig”, siger Kis Rauff.

Hun har i to år arbejdet som kulturkonsulent i en kunstbiograf i Kolding, hvor hendes primære opgave er at planlægge arrangementer.

“Jeg har fri hver anden dag og arbejder kun tre timer ad gangen de dage, jeg er på arbejde. Jeg har ret nemt ved at arbejde ligesom andre i de timer, jeg er på arbejde. Det kræver bare, at jeg har mulighed for lige at tage en pause i to minutter, når jeg har brug for det. Og samtidig giver fridagene mig mulighed for at restituere og få ro i hovedet”, siger Kis Rauff.

For hende handler netværket FleksAjob først og fremmest om at have nogle kolleger at spejle sig i.

“Jeg blev simpelthen så glad over at finde ud af, at jeg ikke er den eneste akademiker, der er i fleksjob. Før jeg kom ind i netværket, kendte jeg ingen andre fleksjobbere i akademiske stillinger. Det gør jeg nu, og det betyder meget”, fortæller Kis Rauff.

Hun er glad for sit nuværende job. Hun har derfor ingen planer om at skulle ud og søge et nyt job, men netværket giver hende mulighed for at have nogle at sparre med, der er i samme situation som hende.

“Vi har alle forskellige sygdomme, der gør, at vi er i en fleksjobordning, men vi bruger ikke netværket til at tale om sygdom. Det har vi andre netværk til. I stedet bruger vi netværket som et fællesskab med kolleger, man kan spejle sig i, og som støtter og hjælper hinanden”, siger Kis Rauff.

Foto af Katrine Balslev-Pfeffer
Katrine Balslev-Pfeffer er glad for at have fundet ud af, at der er andre akademikere end hende, der er ansat i et fleksjob.

Håb om mere synlighed

Det samme gælder Dorthe Elle Ilsøe. Hun har en nedsat lungefunktion, der gør, at hun for 8 år siden måtte gå fra en fuldtidsstilling som adjunkt til en fleksjobordning. Siden da har hun arbejdet som ekstern lektor på RUC. Et job, som hun trives godt med, men som også er forbundet med en vis usikkerhed.

“Det fungerer godt for mig med korte arbejdsdage. Mit job er fleksibelt, samtidig med at det stadig er fagligt interessant. Men jeg synes, DM kunne gøre meget mere for at synliggøre os over for arbejdsgiverne. Både for at vise, hvilken værdi vi har som medarbejdere, og for at sikre os nogle bedre arbejdsforhold, så vi ikke ender som et B-hold”, siger Dorthe Elle Ilsøe.

Hun mener blandt andet, der er behov for flere faste deltidsstillinger.

“Hvis man skal undgå et prekariat, bliver man fra DM’s side nødt til at gøre noget aktivt for at skabe bedre ansættelsesforhold. Mange er ansat i projektstillinger og har ikke mulighed for efteruddannelse. Det gælder ikke bare os i fleksordninger, men rigtig mange af DM’s medlemmer”, siger Dorthe Elle Ilsøe.

Uopfordrede ansøgninger

Da Dorthe Elle Ilsøe blev visiteret til en fleksjobordning, var hun heldig at blive ringet op af en tidligere kollega, der tilbød hende stillingen som ekstern lektor. Men for mange akademikere på fleksjobordninger er situationen en anden. De bliver nødt til at søge uopfordret, hvis de skal gøre sig håb om et job.

“Der bliver simpelthen ikke slået deltidsstillinger op til akademikere. Og slet ikke til akademikere på fleksjobordning. De fleste arbejdsgivere aner ikke, hvad et fleksjob går ud på. Derfor kræver det en masse uopfordrede ansøgninger eller et godt netværk”, siger Katrine Balslev-Pfeffer.

Samtidig er det ofte en udfordring at finde et job, hvor der er mulighed for at bruge de akademiske kompetencer.

“Opgaverne er typisk meget begrænsede i de stillinger, der bliver tilbudt fleksjobbere. Og det er, fordi der ikke er nok viden om den værdi, vi har. Det handler jo ikke om, at vi har manglende kompetencer. Årsagen til, at vi er på en fleksjobordning, er, at vi har nedsat arbejdsevne”, siger Kis Rauff.

10 andre specialistnetværk i DM

Akademikere i Turisme

Et netværk for dig, der arbejder strategisk og politisk med turisme og herunder fx destinationsudvikling, erhvervsudvikling og interessevaretagelse.

Audiologisk, Audiologopædisk & Logopædisk (AAL)
Fagligt Netværk

Et netværk med fokus på at styrke det faglige samarbejde blandt AAL-medarbejdere på sygehuse og andre offentlige enheder i hele landet.

Digital Storytelling (Aarhus)

Har du lyst til at udveksle viden og sparre med andre i et fagligt netværk? Savner du inspiration til nye måder at arbejde med digital storytelling på? Vil du bidrage til at skabe nye relationer og udvide vores faglige horisont?

Netværk for akademikere i højskoleverdenen

I DM’s højskolenetværk kan du sparre med andre som dig om opgaver,
udfordringer og løn- og ansættelsesvilkår.

KUKUBU – kunst- og kulturformidling for børn og unge

Brænder du for at formidle kunst og kultur i børnehøjde? KUKUBU er et fællesskab for sparring, idégenerering og faglig og personlig udvikling.

KVIK (Kvindelige eksterne konsulenter)

Et netværk for kvinder, der arbejder som ekstern konsulent.
Vi har base på Sjælland (Roskilde).

Netværket HumBiz – sparringsnetværk i social science
og business

Netværket HumBiz er for dig, der er akademiker og har interesse for
eller arbejder i spændingsfeltet mellem social science og business.

BERET: Netværk for scenekunst og teater

Et netværk for akademikere i teaterbranchen og andre, der bruger dramaturgiske greb i deres arbejde.

Kvinder med en ph.d. i science

Et netværk om det meningsfulde arbejdsliv, hvad enten det er en karriere i forskning eller på markedet uden for universitetet.

Communication experts with international focus (INTERCOM)

A network of Danish and not-Danish communication experts who work in an international context.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad