Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Foto af Anne Marie Borritz
Som fælles-TR for medarbejdere op mod 400 AC-i ATP oplever Anne-Marie Borritz, at ældre medarbejdere ofte bliver glemt på arbejdsmarkedet. Hun kæmper for en bedre dialog og anerkendelse af seniorers evner.
Foto: Sara Galbiati

Feedback og udvikling: Sådan holder man på seniorer

Ny forskning viser, at tid til opgaverne, påskønnelse og udvikling spiller en vigtig rolle i at fastholde seniorer over 65 år på arbejdsmarkedet.

Hvis flere seniorer skal have lyst til at blive på arbejdsmarkedet, efter at de er fyldt 65 år og kan modtage folkepension, skal der være et godt arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Der skal være ro til fordybelse, klap på skulderen og gode muligheder for at udvikle sig.

Det viser nye forskningsresultater fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Resultaterne glæder Anne-Marie Borritz, der er kommunikationskonsulent og fælles-TR for op mod 400 AC-medarbejdere i ATP. Hun mener nemlig, at arbejdsmarkedet ofte glemmer seniorerne og tager deres evner og indsats for givet.

“Som senior bliver man let overset. Vi skal gerne have en fælles forståelse af, at der er brug for seniorer på arbejdsmarkedet, og at de fortsat kan skabe værdi på arbejdspladsen”, siger Anne-Marie Borritz, der selv er 61 år.

Hun håber, at de nye forskningsresultater vil få flere arbejdsgivere til at se fordelene i at fastholde ældre medarbejdere og tale med dem om, hvad der skal til, for at de vil blive i jobbet. Der er kort sagt brug for dialog, fleksibilitet og anerkendelse, mener Anne-Marie Borritz.

“De fleste af os akademikere har en kerneydelse, som vi brænder for. Hvis vi skal fortsætte med at brænde, så skal de rette vinde blæse. Det kan ske gennem en mere systematisk indsats for, hvordan seniorer fastholdes. For ud over dybe faglige kompetencer kan seniorer bidrage med erfaring, overblik og historik”, siger Anne-Marie Borritz.

Det nytter ikke noget, at man får presset folk ud af arbejdsmarkedet, fordi man ikke ved eller forstår, hvad der skal til, for at de bliver

Anne-Marie Borritz

Hvad trækker?

Det er før blevet undersøgt, hvad der får seniorer til at forlade arbejdsmarkedet, men ikke hvad der får dem til at blive. De nye resultater fra NFA belyser derfor et aspekt af arbejdsmarkedet, som vi endnu ikke ved meget om, fortæller professor Lars L. Andersen, der har stået i spidsen for studiet.

“Man har altid sagt, at når folk træffer valg, så handler det meget om penge, men undersøgelsen her viser, at der er mange flere strenge at spille på. Det kan godt betale sig at investere i et godt arbejdsmiljø, hvis man vil have folk til at træffe valget om at blive, selvom de kan få deres folkepension”, siger Lars L. Andersen.

Han og en gruppe kolleger har spurgt cirka 3.000 lønmodtagere i alderen 55-59 år i Danmark om deres arbejdsmiljø. Derefter har de fulgt dem, indtil de fyldte 66 år, via det såkaldte AMRun-register, der er et register over befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet.

Undersøgelsen viste, at der særligt var tre psykosociale faktorer, som fik seniorerne til at vælge arbejdet frem for pensionisttilværelsen. Lars L. Andersen kalder dem “betingelser”, “ydre motivation” og “indre motivation”.

Betingelser: Der skal være tid nok til at kunne udføre sit arbejde godt, og man skal være velinformeret, så man har mulighed for at gøre sit arbejde godt.

Ydre motivation: Det kan fremme tiden, man bliver på arbejdsmarkedet, hvis ens arbejdsindsats bliver påskønnet og anerkendt. Forskerne fandt, at anerkendelse fra ledelsen betød meget, i deres undersøgelse.

Indre motivation: Det betyder noget, at man har mulighed for at lære nyt gennem sit arbejde og kan udvikle sig personligt. Også at man har indflydelse på arbejdet, så man føler, at det er noget, man kan kontrollere selv.

Jeg vil gerne bryde med tanken om, at seniorer er lidt tunge. Det er en sindssyg stabil og dygtig arbejdsgruppe, som vi skal investere i

Camilla Gregersen

Dyrebar arbejdskraft

Formand i DM Camilla Gregersen mener, at der med undersøgelsen nu endelig er blevet sat en tyk streg under vigtigheden af et godt psykosocialt arbejdsmiljø.

“Når du investerer i det gode psykosociale arbejdsmiljø, så får du en win-win-situation. Du får bedre trivsel, og arbejdsgiverne kan fastholde den store viden hos medarbejderne. Derfor skal vi arbejde videre med at understøtte det gode psykosociale arbejdsmiljø”.

Hun understreger, at vigtigheden af et godt psykosocialt arbejdsmiljø selvfølgelig gælder for alle medarbejdere – fra de helt nyuddannede til seniorerne. Hun oplever dog, at man mest i skåltaler taler om det grå guld, men at samfundet ikke altid i praksis værdsætter seniorerne og deres erfaring.

“Seniorer er en solid arbejdskraft. Derfor skal vi understøtte, at de har lyst til at blive, og det vil de gerne, hvis arbejdsmiljøet er godt. Det handler bl.a. om at investere i sine medarbejdere gennem hele deres arbejdsliv”, siger Camilla Gregersen og fortsætter:

“Det der med at sige: “Du er 60 år, så du skal ikke have kompetenceudvikling”, det er noget pjat. Alle skal opleve at føle sig værdsat, og jeg synes ikke, at man mister værdi, fordi man bliver ældre. Jeg vil gerne bryde med tanken om, at seniorer er lidt tunge. Det er en sindssyg stabil og dygtig arbejdsgruppe, som vi skal investere i, og derfor har jeg arbejdet for i statens kompetencefond, at der bliver afsat midler til seniorgruppen”.

En årlig seniorsamtale

Anne-Marie Borritz’ arbejdsplads har en fornuftig seniorordning med seniorfridage og mulighed for deltid. Men det er ikke nok, hvis man vil holde på medarbejderne op til og efter pensionsalderen, mener hun.

“Vi ser ind i et samfund, hvor folk lever og er raske længere, og pensionsalderen stiger. Det nytter ikke noget, at man får presset folk ud af arbejdsmarkedet, fordi man ikke ved eller forstår, hvad der skal til, for at de bliver”, siger Anne-Marie Borritz.

Som forskningsresultaterne viser, mener hun også, at det psykosociale arbejdsmiljø er afgørende.

“Det handler om kulturen på arbejdspladsen og at involvere den pågældende medarbejder. Det er vigtigt at få talt om kompetencer, helbred, udvikling/afvikling mv. De fleste har en årlig medarbejdersamtale, men efter en vis alder kan en fast seniorsamtale være en af vejene til fælles forståelse. Her kunne man ud fra standardspørgsmål få afklaret, hvad den enkelte medarbejder brænder for og kan bidrage med. Til gavn for den enkelte, for arbejdspladsen og for samfundsøkonomien”.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad