Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Foto af Københavns Rådhus
I forbindelse med en personaletilpasning i 2019 indgik Københavns Kommune 19 senioraftaler, der kombinerer seniorstillinger med et aftalt fratrædelsestidspunkt. Det tyder på, at den såkaldte “Rammeaftale om seniorpolitik” kan bruges til andet end fastholdelse.
Foto: Christian Lindgren / Ritzau Scanpix

København brugte seniorstillinger i fyringsrunde

KL vil ikke offentliggøre undersøgelse af centralt overenskomstredskab til at sikre seniorordninger i kommunerne. Ifølge professor er det et åbent spørgsmål, om aftalen virker efter hensigten.

Seniorer er en særlig udfordring i kommunerne, hvor arbejdskraften er ældre og samtidig går tidligere på pension. Derfor var seniorer øverst på dagsordenen op til OK21, hvor parterne ifølge forligsteksten blev enige om “en række tilpasninger og ændringer” i den såkaldte “Rammeaftale om seniorpolitik”.

Det kan lyde tørt, men ved blandt andet at åbne op for brugen af seniorstillinger, hvor den ansatte typisk arbejder mindre uden at miste pensionspenge, har rammeaftalen i årevis været det vigtigste fælles redskab til at fastholde seniorer i de 98 kommuner.

Ingen aftaler i Nordjylland

Spørgsmålet er, om redskabet bliver brugt.

I Nordjylland har FOA-næstformand Pia Pedersen i lang tid haft mistanke om, at rammeaftalen ikke rigtig blev brugt. Så i 2019 fik hun i samarbejde med Aalborg Kommune undersøgt, hvor mange senioraftaler der var indgået med hendes 3.000 medlemmer på kommunens sundhedsområde. Resultatet var nedslående.

“Nul! Der var ingen aftaler overhovedet”, fortalte hun efterfølgende til FOA-bladet.

Men det var egentlig ikke overraskende.

“Det er jo netop en rammeaftale. Aftalen er intet værd i sig selv, fordi der ikke er afsat penge. Så man kan oprette seniorstillinger, hvis man vil, men det gør man aldrig”, siger hun i dag.

Pia Pedersen fik dog efterfølgende overbevist kommunens politikere om, at noget måtte gøres.

“Gennemsnitsalderen er sidst i 40’erne for vores 3.000 sundhedsmedarbejdere i kommunen. Det er fem år mere end i kommuner generelt”, siger Pia Pedersen.

I 2019 afsatte de aalborgensiske politikere derfor 700.000 kr. til senioraftaler, og nu er der ifølge Pia Pedersen aftalt 18 seniorstillinger på området.

Hverken Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer lønmodtagerne, eller Kommunernes Landsforening (KL) har over for DM Akademikerbladet kunnet oplyse om antallet af seniorstillinger som rammeaftalen har medført.

KL undersøgte i 2018 brugen af aftalen, men ønsker ikke at udlevere undersøgelsen til DM Akademikerbladet. KL oplyser dog, at kun 2 ud af 10 kommunale ledere ifølge undersøgelsen overhovedet har kendskab til rammeaftalen i 2018.

Jeg skal ufrivilligt forlade arbejdsmarkedet på ryggen af den aftale. Jeg bliver presset ud på grund af min alder i en seniorstilling

Anonym

Senior: Jeg bliver presset ud

KL og Forhandlingsfællesskabet har i overenskomstforliget afsat 3 mio. kr. til en “fornyet og styrket” seniorindsats, herunder et “partnerskab om et godt og langt seniorarbejdsliv”, men ligesom hidtil har seniorerne fortsat ingen ret til seniorstillinger, og vilkårene i rammeaftalen er uændrede.

KL oplyser til DM Akademikerbladet, at tilpasningerne i aftalen har taget form af en gennemskrivning “med fokus på fastholdelse og dialog”.

At rammeaftalen også kan bruges til andet end fastholdelse, viser en aktindsigt fra Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) i Københavns Kommune. I forbindelse med en personaletilpasning i 2019 afskedigede kommunen 17 medarbejdere, men indgik samtidig 19 senioraftaler, der kombinerer seniorstillinger med et aftalt fratrædelsestidspunkt.

Det understreges ellers i rammeaftalen, at denne type aftale ikke “må ende med”, at “medarbejderne reelt forpligter sig til at forlade arbejdsmarkedet tidligere, end pågældende ellers ville”.

Men med en potentiel afskedigelse hængende over hovedet kan aftalens betoning af frivillighed ende med at blive påtaget, mener en BUF-medarbejder, der indgik en af de 19 senioraftaler.

“Jeg skal ufrivilligt forlade arbejdsmarkedet på ryggen af den aftale. Jeg bliver presset ud på grund af min alder i en seniorstilling”, siger BUF-medarbejderen, der ikke ønsker at få sit navn frem.

Ifølge en aktindsigt har de to berørte afdelinger siden nedskæringen ansat 104 medarbejdere, hvoraf 84 er under 50 år.

Ifølge Nina Hemmersam, HR-chef i BUF, er det ikke forvaltningens oplevelse, at nogen har følt sig presset til at indgå en senioraftale.

“Fratrædelsesaftalerne for seniorer var et led i at undgå afskedigelser, men det er ikke sådan, at man fra forvaltningens side ønskede et bestemt antal aftaler. Man ønskede aftalerne i de tilfælde, hvor det gav mening for den enkelte medarbejder”, siger hun.

HK: Nu bliver det godt

I HK Kommunal Hovedstaden mener formand Ditte Gottlieb Bredahl omvendt, at de kommunale arbejdsgivere har haft for meget fokus på afvikling og for lidt på fastholdelse, når det gælder de ældre medarbejdere. Men det laver den nye rammeaftale om på, mener hun, med et “kæmpe fokus” på fastholdelse.

Afsnittet “Fratrædelsesordninger” er fx nu omdøbt til “Fastholdelses- og fratrædelsesordninger”.

“Det rammer hovedet på sømmet. Fokus er nu på fastholdelse, og hvordan man får et seniorarbejdsliv. Den interesse har arbejdsgiverne ikke hele tiden haft. Det er vel nærmest gået fra, at de vil forringe, til at de nu tillægger seniorerne større værdi”, siger hun.

Også i DM forventer formand Camilla Gregersen, at aftalen fremover i mindre grad bruges under fyringsrunder.

“Senioraftaler skal i langt højere grad bruges proaktivt med henblik på at fastholde seniorer til gavn for dem og arbejdspladsen, og det er blevet præciseret med ok21.”, siger hun.
Professor: Vi ved ikke, om det er “windowdressing”

Men ifølge Per H. Jensen, professor i arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, er der behov for at undersøge, hvordan rammeaftalen faktisk bliver brugt.

“Sagen er, at når vi spørger medarbejdere og ledere, om der findes seniorordninger, så siger de, at det gør der ikke”, siger han.

Ifølge Per H. Jensen vægrer ledere sig ofte ved at bruge seniorpolitiske tiltag af praktiske hensyn, fx at det vil overlade for meget arbejde til ikkeseniorer.

Men som i tilfældet med Københavns Kommune er det hans vurdering, at de centrale HR-afdelinger er flinke til at finde ordningerne frem, når der afskediges og omorganiseres.

“Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at centrale HR-afdelinger udmærket kender den pågældende seniorpolitik. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet ude hos den enkelte afdelingsleder. Så når man har fx rammeaftalen om seniorpolitik og nu fornyer den, bør man selvfølgelig også foretage nogle meget grundige undersøgelser af, om den faktisk bliver brugt, eller om den er “windowdressing”. En blomst, man stille til skue for at vise omverdenen, at det går fint”, siger han.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Dekan til Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Københavsn åbne Gymnasium

REKTOR

Københavsn åbne Gymnasium

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad