Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Foto af Signe Nipper Nielsen
Signe Nipper Nielsen oplevede, at barslen udgjorde en forhindring for at gøre karriere som forsker. I dag er hun fastansat specialkonsulent på en professionshøjskole, hvor hun oplever mere fleksibilitet.
Foto: Marcus Trappaud
Ligestilling

Barsel hæmmer kvinders karriere: "Det hang meget på mig at tage mig af børnene"

Langt flere højtuddannede kvinder end mænd oplever, at det har negativ indflydelse på karrieren at gå på barsel, viser ny undersøgelse.

"Havde jeg ikke fået børn, havde jeg kunnet producere langt mere, og det er helt afgørende for at gøre karriere i universitetsverdenen. Så havde jeg haft mere tid til at arbejde for at skabe de nødvendige forudsætninger for måske at opnå en fastansættelse. I den forstand udgjorde barslen for mig en forhindring for den type af karriere”.

Signe Nipper Nielsen er i dag ansat som specialkonsulent på Professionshøjskolen Absalon og bor i Brønshøj med sin mand og deres to piger på seks og ti år, mens hendes mands 17-årige dreng fra et tidligere forhold bor hos dem hver anden uge.

Da hun blev gravid og fødte sit første barn, var hun i fuld gang med at færdiggøre en ph.d. ved University of Cambridge i England. Hun fik samtidig et eksternt lektorat på Aarhus Universitet og senere en postdoc på Københavns Universitet.

Men at få børn og forsøge at etablere sig på et usikkert arbejdsmarked som forsker var en ligning, der ikke gik op for hende.

“Når man forsøger at etablere sig som forsker, kræver det rigtig meget tid og arbejde, og der var jeg slet ikke mentalt hverken under eller efter mine barsler. Jeg var mere optaget af, at mine børn skulle have det godt. Og min mand arbejdede tit med undervisning frem til kl. 16.30, så det hang meget på mig at tage mig af børnene”, siger Signe Nipper Nielsen.

Foto af Signe Nipper Nielsen Foto: Marcus Trappaud

Barslen hæmmer karrieren for hver tredje kvinde

Hun står langtfra alene med den oplevelse. For knap hver tredje højtuddannede kvinde oplever, at det har skadet deres karriere at gå på barselsorlov. Det viser en ny undersøgelse fra DM, som 1.773 højtuddannede mænd og kvinder har svaret på.

Her angiver 26 procent af de adspurgte kvinder, at barslen har været “overvejende negativ” for deres karriere, mens yderligere fem procent siger, at barslen har været “meget negativ” for karrieren.

Blandt højtuddannede mænd, der har taget mere end 14 dages barsel, oplever blot otte procent, at barselsorloven har haft en overvejende eller meget negativ effekt på karrieren.

Omvendt angiver 75 procent af mændene, at orloven “ingen særlig indflydelse” har haft for dem.

Det er højt, at omkring hver tredje kvinde oplever, at barselsorloven hæmmer karrieren. Det mener Anette Borchorst, som er professor og ligestillingsforsker på Aalborg Universitet.

“Især fordi mange kvinder arbejder i det offentlige, hvor rettighederne til barsel med løn typisk er langt mere udbredt og derfor også mere indbygget i arbejdspladsens planlægning og de enkelte ansattes karriereforløb”, siger Anette Borchorst.

“Er der slingrende konjunkturer, sker det dog heller ikke sjældent, at ansatte på barsel fyres, selvom det ifølge loven ikke må ske”, siger ligestillingsforskeren.

Hun påpeger, at det helt afgørende for dette spørgsmål er, hvor man er ansat, og hvilke rettigheder man har til barselsorlov i sin overenskomst, hvis der overhovedet er en – om orloven fx sker med ret til løn eller ej.

Ligestillingsforskeren understreger, at en række overenskomster har givet bedre rettigheder til barsel med løn til fædre og mødre, hvilket har haft indflydelse på mændenes stigende barselsandel.

Det gælder først industrioverenskomsten og senere en del andre overenskomster. AC-overenskomsterne har desuden haft barselsrettigheder til mænd i en del år, og på det område er en række overenskomster fulgt efter. Det har også udvidet barselsrettighederne i den private sektor.

“Men en meget stor del af barselsorloven ligger stadigvæk i det offentlige, og med et kønsopdelt arbejdsmarked har det kæmpe betydning for fordelingen af barselsorloven mellem mor og far”, siger Anette Borchorst.

Det kræver ikke 50 timers arbejde om ugen, som da jeg var forsker. Jeg havde nok ikke haft den samme oplevelse af, at barslen havde en udtalt negativ effekt på min karriere, hvis jeg dengang havde haft min nuværende stilling

Signe Nipper Nielsen

Oplevelsen af barsel er meget afhængig af arbejdspladsen

I dag er Signe Nipper Nielsen modsat dengang fastansat. Hun har en forstående chef og en fleksibel, familievenlig arbejdsplads, hvor man kan gå tidligt hjem og arbejde om aftenen, hvis der er brug for det.

“Det kræver ikke 50 timers arbejde om ugen, som da jeg var forsker. Jeg havde nok ikke haft den samme oplevelse af, at barslen havde en udtalt negativ effekt på min karriere, hvis jeg dengang havde haft min nuværende stilling”, siger hun.

For hende handler ligestilling imidlertid om meget mere end fordelingen af barsel i hjemmet. Hun oplevede ikke, at der efter hendes barsler var en arbejdsplads, der løftede hende op, og som var parat til at indsluse hende igen og understøtte hendes ambitioner om en karriere dér.

“Det er en problematik, der også diskuteres i forskningsverdenen, da mange kvinder falder fra som forskere, jo længere op ad karrierestigen de bevæger sig. I den verden burde der være plads til, at man kan være sammen med sine børn og få støtte til at komme tilbage, men det er der ikke. Man bliver lynhurtigt hægtet af, når man ikke i tilstrækkelig grad får dyrket sit netværk, skrevet ansøgninger, publiceret og deltaget i konferencer”, siger Signe Nipper Nielsen.

DM Netværket Tilbage-efter-barsel

Et netværk, hvor man kan hente støtte og sparre med ligesindede om tilbagevenden til arbejdet efter barsel.

Læs mere her.

Systemet er stadig for fokuseret på moren

I dag er der ifølge Signe Nipper Nielsen stadig alt for meget fokus på, at barslen er morens domæne.

“Hele stilladset omkring forældreskab fra fødselsforberedelse og sundhedsplejerskebesøg til babymagasiner er henvendt til mødre. Derfor bliver det også meget nemt morens ansvar at sørge for børnene, også når de bliver ældre”, siger hun.

Samtidig understreger hun, at de lange barsler og ansvaret for den primære omsorgsopgave er et privilegium, hun også har nydt.

Signe Nipper Nielsen understreger, at hun ikke føler sig som et offer. Hendes valg om at tage langt det meste af barslen har derimod betydet, at hun selv er med til at reproducere forestillingen om, hvad der er det rigtige for kvinder at gøre.

Hun mener, at øremærket barsel til fædre kan være et af flere effektive midler til at afhjælpe nogle af de problemer, der også tegner sig i undersøgelsen.'

“Jeg ville ønske, at barslen var længere end et år. Så kunne jeg have gået hjemme de første 10-12 måneder, og så havde vi tid efterfølgende til min mands forældreorlov. Jeg ved, det er dyrt, men jeg tror, det ville være godt for familierne og børnene og dermed også for samfundet”, siger hun.

“Jeg er bestemt ikke typen, der vil gå hjemme hele tiden. Men jeg havde ikke været klar til at gå på arbejde og være væk fra mine børn i lang tid allerede efter fx seks måneder. Det var for tidligt. Sådan tror jeg, at mange har det”.

Det perfekte tidspunkt for barsel dukker aldrig op

Foto af Cecilie Burkal Corth
Hvornår er det bedst at gå på barsel? Det spørgsmål får karriererådgiver i DM Cecilie Burkal Cohrt ofte. Der findes ikke et rigtigt svar, forklarer hun.
Foto: Cécilie Smetana Baudier

En del søger job og får det, selv om de er tydeligt gravide, fortæller karriererådgiver i DM Cecilie Burkal Cohrt. Så lad være med at sætte karrieren på pause, fordi du venter barn.

Hvornår er det rigtige tidspunkt i karrieren for m/k at gå på barsel – kan man sige noget generelt om det?

“Helt generelt kan man sige, at det dér perfekte tidspunkt nok aldrig dukker op. De fleste af os er vant til at kunne planlægge os til en optimal løsning, men familieplanlægning er en tricky sag med mange usikkerheder. Så det handler mere om at kaste sig ud i projektet og lade være med at sætte arbejdslivet på hold. Ellers bliver man nemt fanget i en lang venteposition, hvor man handlingslammer sig selv, fordi det hele handler om, hvorvidt man skal på barsel lige om lidt eller ej. Så hvis du vil skifte job, så søg de job, du gerne vil have. Hvis du vil have en fed arbejdsopgave, så gå efter den. Uanset at du samtidig arbejder på en familieforøgelse derhjemme”.

Hvordan håndterer man bedst jobsøgning og karriere, når man samtidig ønsker at få barn?

“Mange, som prøver at blive eller er gravide, har også et ønske om at skifte job, men er i tvivl om, hvorvidt de kan det. Og hvornår skal man fortælle sin (kommende) arbejdsplads om en graviditet? Så lad os lige slå fast: Selvfølgelig kan man altid tillade sig at blive gravid. Og hvis man er i tvivl, så se på lovgivningen, der jo er der for netop at gøre det muligt at skifte job som gravid. En del søger i øvrigt job, selv om de er tydeligt gravide, og får jobbet”.

Hvilke karriereovervejelser skal man gøre sig i forhold til at gå på barsel?

“Mange oplever, at de, fra det øjeblik de fortæller, at de er gravide, til et år efter at de er kommet tilbage efter barslen, er sat ud af loopet. Selvom det jo ikke burde være sådan, så får man typisk mere ud af en lønforhandling, hvis man ikke er på vej på barsel. Det kan være hårdt at blive sat til småopgaver og se kalenderen blive tyndere og tyndere, mens kollegerne trækker fra på karriere, lederstillinger og løn. Selvom der er virkelig mange, der arbejder for at skabe mere ligestilling, så løser det jo ikke problemet for dem, der sidder med det lige nu. Så tænk på, at du skal arbejde i over 30 år, når du er tilbage fra barsel igen, så bliver det måske lidt mindre afgørende, hvad der sker det næste års tid. Gør dit bedste, byd ind på opgaver, og gå efter det, du gerne vil, både før og efter barsel. Hvis arbejdspladsen har glemt, hvor dygtig en medarbejder du er, så må du jo minde den om det, når du er tilbage. Og nyd så din barsel, når du er på den”.

Hvordan kommer man tilbage på karrieresporet efter barslen?

“At komme godt tilbage fra barsel handler ofte om, at man i den sidste del af barslen har en dialog med sin leder om, hvilke opgaver man skal tage sig af. Her hjælper det, hvis man har fulgt lidt med og haft lidt kontakt med arbejdspladsen undervejs. Vær nysgerrig på, hvad der er sket, mens du har været væk, og kom gerne selv med konkrete bud på, hvad du gerne vil. Hvis det er vigtigt for dig med fx kompetenceudvikling og løn, så meld ud. Mind dig selv om, at du er en dygtig, professionel medarbejder, og tænk på, hvornår du har følt dig flyvende i jobbet. Det er den kappe og det mindset, du tager på dig, når du skal tilbage”.

Hvordan kan man bedst muligt komme tilbage fra barsel under corona, hvor mange kolleger formentlig arbejder hjemme, og kommunikationen og arbejdsgange er anderledes?

“Vi oplever, at det er sværere at komme tilbage fra barsel under corona end ellers. Arbejdsgangene har ændret sig, kollegerne er på distancen, og opgaverne er måske blevet nogle andre. Spørg, om du evt. kan få en “buddy” blandt kollegerne, som du kan bruge som sparringspartner, og som kan hjælpe dig. 1 til 1-møder med din leder den første tid er også en god idé. Vær nysgerrig og opsøgende i forhold til kollegerne, og få deres historier om, hvad der er sket det seneste års tid”.

Hjælp til karrieren

DM tilbyder personlig og professionel sparring om karriere, arbejdsliv og kompetenceudvikling. Se mere på dm.dk. 

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad