Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Foto af stresset mand
Foto: Tim Gouw / Unsplash

Advokat: For få sager om psykiske arbejdsskader bliver anerkendt

Kravene for at få tilkendt erstatning for en psykisk arbejdsskade er alt for strenge, mener advokat Joachim Faber-Rod. Kun fem procent af sagerne blev anerkendt i 2019.

Mennesker, der bliver ramt af fx stress, depression eller angst på grund af forhold på jobbet, har for svært ved at få anerkendt deres sygdom som en arbejdsskade.

Det mener advokat Joachim Faber-Rod fra firmaet Elmer Advokater, der er ekspert i personskadesager.

“Problemet skyldes, at dokumentationskravene er næsten umulige at imødekomme, når det gælder årsagssammenhæng mellem arbejdsbelastninger og psykiske sygdomme”, forklarer Joachim Faber-Rod.

Den seneste opgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen, red.) viser, at mens 22 procent af sagerne om fysiske skader blev anerkendt som erhvervssygdomme i 2019, gjaldt det kun for fem procent af de psykiske arbejdsskader.

Vi ville aldrig acceptere et så lille nåleøje i sager om en ødelagt skulder eller fald fra en stige, mener Joachim Faber-Rod.

“Den unuancerede arbejdsskadesikring betyder ekstremt lange sagsbehandlingstider og alt for få anerkendelser til mennesker, der åbenlyst er blevet syge efter fx grov mobning eller længerevarende chikane. Det er hverken retfærdigt eller klogt rent samfundsøkonomisk”, siger Joachim Faber-Rod.

En omfattende proces

I dag optræder kun to lidelser på listen over anerkendte psykiske erhvervssygdomme: PTSD efter en traumatisk begivenhed og depression efter exceptionelle belastninger under krigsdeltagelse.

At dokumentere, at andre psykiske erhvervsskader er erhvervsrelaterede, er en omfattende proces. Det bekræfter Jane Frølund Thomsen, der er ledende overlæge på Bispebjerg Hospitals arbejds- og miljømedicinske klinik.

“Det kræver vidner, anmeldelse og dokumentation af forløbet fra arbejdspladsen samt erklæringer fra psykiatere og arbejdsmedicinere. Udfordringen er, at vi i mange af fortællingerne finder konkurrerende årsager til, at mennesker fx udvikler depression eller angst”, siger Jane Frølund Thomsen.

Sager om psykisk belastning vil eksplodere

Hvert år bliver godt 2.000 patienter med arbejdsrelaterede skader henvist til Bispebjerg Hospitals arbejds- og miljømedicinske afdeling. Godt 400 af sagerne handler om psykisk sygdom. Det er en fordobling på 10 år.

Det vil kræve to ting, hvis man skal overveje at lempe på kravene for anerkendelse, vurderer Jane Frølund Thomsen.

“Dels kan vi flytte på grænserne, i takt med at vi får mere lægefaglig og videnskabelig evidens for, hvornår en psykisk påvirkning i arbejdslivet medfører psykisk sygdom. Dels er det vigtigt at sikre en kultur, hvor man ude på arbejdspladserne sørger for at registrere tilfælde af fx vold, trusler og chikane”, forklarer hun.

Samtidig er det det politiske system, der må forholde sig til det øgede antal anerkendte sager, som kan opstå, hvis og når der foreligger en bedre videnskabelig dokumentation, fastslår Jane Frølund Thomsen.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad