Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Illustration af Mette Frederiksen og ulighedsproblemet

Socialdemokratiet gik til valg på 17 forslag til at bekæmpe ulighed – tre er gennemført

Før folketingsvalget spillede S ud med 17 konkrete forslag til at mindske uligheden. Efter godt halvandet år ved magten er tre af forslagene blevet gennemført, viser DM Akademikerbladets gennemgang. Corona har bremset arbejdet, men målet er stadig det samme. Uligheden skal ned, siger S.

Bekæmpelse af ulighed i Danmark var et af de centrale politiske punkter, som Socialdemokratiet gik til valg på i 2019. Her fremlagde partiet 17 konkrete forslag til at bekæmpe ulighed. Efter valget dannede S en mindretalsregering på baggrund af en aftale med støttepartierne Enhedslisten, SF og Radikale Venstre, hvor det også fremgår på side et, at uligheden skal bekæmpes.

21 måneder senere er tre af forslagene blevet gennemført, og et er blevet delvis gennemført.

“Det er svært at se, at der er sket særlig meget med forslagene”, siger lektor og akademisk direktør på Ulighedsplatformen på Copenhagen Business School (CBS) Birthe Larsen, som forsker i arbejdsløshed, uddannelse, diskrimination og mindsteløn.

“Omvendt kan man også sige, at det er begrænset, hvor meget man kan forvente, at der er sket, efter at Socialdemokratiet har haft godt 1½ år ved magten, og hvor en global pandemi har raset i snart et år”, siger Birthe Larsen og påpeger, at regeringen desuden har brug for et flertal til at gennemføre sine forslag.

“Coronapandemien har givet samfundsøkonomiske og sociale udfordringer, som man slet ikke kunne forudsige. Det allervigtigste for regeringen lige nu i et ulighedsperspektiv er derfor at sørge for, at ledigheden ikke stiger. Regeringen har handlet hurtigt med hjælpepakker og lønkompensation, og den har også sørget for bl.a. at forlænge dagpengeperioden, som er ekstremt vigtigt ift. ulighed, da det betyder, at ledige kan få dagpenge i en længere periode under krisen, og de derfor ikke presses ud i yderligere nedgang i indkomst”, siger Birthe Larsen.

Uligheden i Danmark stiger

Uligheden stiger i Danmark, og det har den gjort siden 2010. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Uligheden steg desuden også i 2019, hvor Socialdemokratiet overtog nøglerne til landets ministerkontorer fra Venstre. I 2019 steg indkomsten for de 10 procent af landets rigeste med 5,4 procent, mens indkomststigningen for den typiske dansker lå på 1,5 procent.

I Danmark var der ifølge AE-analysen, umiddelbart før coronakrisen ramte, omkring 248.000 personer, der levede under fattigdomsgrænsen, hvoraf de 59.700 er børn.

Selvom antallet af fattige er faldet to år i træk, så vil coronakrisen desuden gå ud over de lavestlønnede. Ledighed under coronakrisen har ifølge analysen nemlig ramt personer med de laveste indkomster hårdest. Og ledighed trækker lange spor i den fremtidige indkomst.

“Selv ti år efter finanskrisen lider de, der blev ramt af ledighed, fordi arbejdspladsen lukkede, et indkomsttab sammenlignet med dem, hvis arbejdsplads forblev”, står der i analysen.

Finansordfører for Socialdemokratiet Christian Rabjerg Madsen påpeger da også, at regeringen har et akut fokus på at sikre en krisepolitik, der gør, at coronakrisen ikke øger uligheden.

“Den grundlæggende ramme om ulighedsdiskussionen har ændret sig markant med coronakrisen. Situationen omkring ulighed er blevet endnu mere akut, fordi vi ved fra finanskrisen, at kriser meget ofte rammer de svageste hårdest og trækker økonomiske spor tiår efter sig”, siger han.

Uligheden stiger i Danmark

Den såkaldte Gini-koefficient, der måler ulighed, er steget fra 20 til 28 fra 1994 til 2018 ifølge Finansministeriets “Ulighedsredegørelse”. Uanset hvilken målemetode man bruger, så er uligheden steget, konstaterer ministeriet.

Danmark var i 2001 det mest lige land i EU med en Gini-koefficient på 22, men befandt sig i 2016 på en niendeplads blandt de 28 medlemmer med en Gini-koefficient på 27,7. Gennemsnittet for hele EU var 30,3. Det viser tal fra Eurostat.

Blandt de fattigste ti procent dør ti procent tidligt. Af de rigeste ti procent dør kun to procent tidligt, viser tal fra Finansministeriet.

15 års skattereformer fra 2000 til 2015 er kommet de rigeste til gode. Danmarks en procent rigeste har fået 80.000 kroner mere på kontoen af reformerne, mens de ti procent fattigste har fået 1.000 kroner mere fra skattereformerne, viser beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Christian Rabjerg Madsen påpeger, at diskussionen om forslagene er mere nuanceret, end det fremstår lige nu. Fx har S fremlagt forslag 9 og 10, i forbindelse med finansiering af Arne-reformen, men ikke fik flertal for dem. Når det gælder forslag 11 om loftet for aktiesparekontoen, så er loftet indført, som en del af finansieringen af Arne-reformen, dog på 100.000 fremfor 50.000. Forslag 14-17 er tiltag. der skal arbejdes med i internationalt regi, og det arbejde er i gang, siger han.

Når han i dag kigger på listen med regeringspartiets 17 forslag til bekæmpelse af ulighed, er han “meget tilfreds” med, at det er lykkedes S-regeringen at gennemføre det væsentligste forslag.

“Det omhandler tilbagerulning af den skatterabat for virksomhedsarvinger, som Løkkes Venstre-regering stod bag. Det var det måske vigtigste punkt at få gennemført i den lange række af forslag”, siger Christian Rabjerg Madsen.

Han er også tilfreds med, at S-regeringen er kommet i mål med, at de meget højere cheflønninger med et loft på 7,5 mio. kroner ikke længere kan trækkes fra i virksomhedsskatten, ligesom det er lykkedes at stoppe forhøjelsen af investorfradraget på aktiesparekontoen.

Selvom Socialdemokratiet kun er kommet i mål med få af de 17 forslag, så er der ifølge finansordføreren stadig væk flere af forslagene, som er vigtige.

“De 17 forslag ligger stadig på listen over ting, vi arbejder med. Men med coronasituationen er det den aktive og socialøkonomiske krisepolitik, som lige nu er det vigtigste omdrejningspunkt ift. ulighed. Det drejer sig om hjælpepakker, lønkompensation og fradrag til virksomheder til at investere – bl.a. i boligsektoren og i den grønne sektor – ligesom vi skal sørge for hjælp til skoler, daginstitutioner og ældre. Det er alt sammen noget, der sætter skub i økonomien og sidste år var med til at holde hånden under 80.000 arbejdspladser”, siger Christian Rabjerg Madsen og understreger:

“I et ulighedsperspektiv er det førsteprioritet at sikre, at arbejdsløsheden under coronakrisen ikke bider sig fast, men at vi tværtimod fastholder arbejdspladser, så vi bliver rigere på den lange bane”, siger han.

Jeg mener, at regeringen har leveret på ulighedsområdet, som den sagde, den ville

Lars Andersen, direktør i AE

Leverer regeringen på ulighed eller ej?

Mads Meier Jæger er professor på Sociologisk Institut på Københavns Universitet og forsker i mobilitet mellem generationerne og social ulighed. Han forklarer, at uligheden tilsyneladende er blevet ved med at stige en anelse under S-regeringen, og den stigning vil formentlig fortsætte. Det skyldes, at uligheden i lønstigninger vokser, samtidig med at vi politisk har valgt, at dagpenge og andre overførselsindkomster ikke skal stige i samme takt som lønningerne.

“Uligheden i vores lønninger er stigende. Erfaringsmæssigt ved vi, at personer med høj uddannelse er bedre til at udnytte fremkomsten af nye teknologier, som bliver enormt vigtigt at kunne håndtere de kommende år. Desuden vil nogle typer job – især ufaglærte – forsvinde de kommende år. Lønnen stiger desuden mere end sociale ydelser, så vi ser en gradvis udhulning af ydelserne, som det samtidig er blevet sværere at få”, siger Mads Meier Jæger.

Han forklarer, at vores nordiske velfærdsmodel ikke er særlig god til at fange dem på bunden.

“Vi har omkring 200.000 på offentlig forsørgelse, som tøffer rundt i systemet og har meget svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet og derfor ikke rigtig bidrager økonomisk til samfundet, og på trods af en stram linje over for dem de senere år har det ikke flyttet noget”.

Professor Bent Greve fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC har tidligere sagt til DM Akademikerbladet, at regeringen endnu ikke for alvor har fået sat ind over for uligheden. Det kræver fx et opgør med udhulningen af overførselsindkomsterne.

“Især på grund af satsreguleringen er for eksempel dagpengene ikke fulgt med den almindelige købekraft i samfundet”, lød det bl.a.

Selvom AE-analyser viser, at indkomsterne vokser hurtigere for de rigeste end for den almindelige dansker, så mener direktør i AE Lars Andersen, at S-regeringen har leveret på ulighedsområdet i sine første halvandet år ved magten.

“Ja, jeg mener, at regeringen har leveret på ulighedsområdet, som den sagde, den ville, før valget. Kigger man på listen over de 17 forslag, så er topskatterabatten på kapitalindkomst sløjfet, ligesom skatterabatten for virksomhedsarvinger fx er rullet tilbage”, siger Lars Andersen.

Lars Andersen påpeger også, at Arne-pensionen, som trådte i kraft 1. januar 2021, er vigtig.

“Afskaffelsen af retten til efterløn i 2011 betyder, at mange ufaglærte og faglærte, der har arbejdet, siden de gik ud af folkeskolen, kommer i klemme i systemet. De sidder ikke ned ved hæve-sænke-borde, men er slidt ned efter mange års fysisk arbejde, og der mener jeg ud fra en ulighedsbetragtning, at retten til tidlig pension for denne gruppe er et meget vigtigt skridt”, siger Lars Andersen.

Nye reformer skal skabe mere lighed

Regeringen nedsatte i efteråret 2020 en ny kommission ledet af professor fra Aarhus Universitet Nina Smith, som skal komme med forslag til, hvordan man kan løfte beskæftigelsen og samtidig mindske uligheden med en ny slags reformer kaldet 2.-generationsreformer.

Kommissionen skal senest 2022 komme med forslag til reformer, der får flere unge under 25 år, ikkevestlige indvandrere og dimittender fra særlige uddannelser med høj ledighed i job, uden at initiativerne skaber mere ulighed.
Lektor på CBS Birthe Larsen siger, at 2.-generationsreformer er helt centrale for at øge ligheden.

Hun mener dog også, at det giver mening at sætte gang i flere af de 17 forslag, som Socialdemokratiet gik til valg på.

“Vores nuværende skattesystemer er fra en anden tid, og derfor giver en tech-skat, som S foreslår, rigtig meget mening. Skattely er også ekstremt vigtigt at gøre noget ved, for mister vi skatteprovenu, når danskere flytter penge andre steder hen, betyder det, at man skal beskatte andre danskere hårdere”, siger hun.

Også forslag 9 og 10 om at afskaffe topskatterabat for kapitalindkomst og sætte loft på skattesats for aktieindkomst er ifølge Birthe Larsen væsentlige forslag i et ulighedsperspektiv. Men ulighed handler også meget om, hvordan ledige er stillet under arbejdsløshed.

“Dagpenge og kontanthjælp er ikke fulgt med prisudviklingen, og er man på dagpenge, bliver man presset økonomisk. At holde ledigheden nede er derfor også et instrument til at holde uligheden nede”, siger Birthe Larsen.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad