Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Foto af musiker og cand.mag. Peter Just Rasmussen
Peter Just Rasmussen er musiker, cand.mag. og årets underviser på musikuddannelsen på Aalborg Universitet i både 2019 og 2020. Og så hører han til gruppen af løstansatte undervisere, der drømmer om at blive ansat på almindelige vilkår.
Foto: Jesper Kragh

OK21: Gennembrud for DM rejser nye spørgsmål

Efter tyve års kamp har løstansatte timelærere på universiteterne fået en overenskomst og dermed en række helt basale rettigheder.

Omkring 2.500 løstansatte såkaldte timelærere eller undervisningsassistenter på universiteterne er med OK-forliget på statens område langt om længe blevet omfattet af en overenskomst.

Er det et mindre delresultat i den samlede OK-pakke, er det til gengæld en vigtig principiel sejr for DM.

Igennem tyve år er timelærernes vilkår gang på gang blevet rejst under overenskomstforhandlinger, og i lige så lang tid har de gentagne forgæves forsøg på at forbedre dem været en sten i skoen på DM.

For Ingrid Stage, DM’s formand gennem 14 år, var det en uforrettet sag, da hun gik på pension i 2015, for timelærerne var hendes “mærkesag” og årsagen til, at hun selv som én af dem overhovedet blev aktiv i DM. Hende vender vi tilbage til.

Med aftalen har DM vundet forhandlings- og aftaleretten for undervisningsassistenterne. DM er altså berettiget til at forhandle løn- og arbejdsvilkår for dem eller afvise krav stillet af arbejdsgiversiden.

Formelt omfattes timelærerne af aftalen om eksterne lektorer ved universiteterne. Det er ikke den ordinære AC-overenskomst, men timelærerne får dog fx mulighed for at aftale tillæg ud over timelønnen, bedre vilkår i forbindelse med barsel og løn under sygdom, ligesom de omfattes af samme opsigelsesvarsler som de øvrige overenskomstansatte.

“Vi er ikke i mål på vilkårssiden, men at få selve forhandlingsretten er jo en forudsætning for, at man ved senere overenskomster kan stille krav og forslag på området, så resultatet her ved OK21 er et meget vigtigt og principielt skridt”, sagde DM-formand Camilla Gregersen til akademikerbladet.dk ved offentliggørelsen af resultatet.

Her kan du stemme

Hvis du er stemmeberettiget, så kan du deltage i urafstemningen om OK21 frem til og med 28. marts 2021 på dm.dk/ok21

Den udlægning forstår cand.mag. og musiker Peter Just Rasmussen godt. Han blev i 2019 og også i coronaåret 2020 kåret som årets underviser af de studerende ved musikuddannelsen på Aalborg Universitet, hvor han underviser i fag som musikhistorie, musikpædagogisk teori og arrangement og sammenspil.

Han er videnskabelig assistent i 20 timer på AAU og ekstern lektor på Aarhus Universitet, hvilket tilsammen netop gør, at hans økonomi hænger sammen. Før det var han undervisningsassistent på begge universiteter.

Hvor en arbejdstime som videnskabelig assistent giver ca. 250 kr., er den for eksterne lektorer 270 kr. For Peter Just Rasmussen er det afgørende dog, at begge stillinger er usikre, ligesom han som ekstern lektor ikke får særskilt pensionsbidrag.

“Jeg har ikke oplevet de nye personalekategorier som en økonomisk eller vilkårsmæssig opgradering, men mere som en form for cadeau”, siger han.

På AU er han godt nok ansat varigt som ekstern lektor, men hvor mange timer han har, ved han først ved indgangen til hvert semester. Stillingen som videnskabelig assistent er tidsbegrænset.

“Det er ikke nogle vildt gode ordninger, for det er jo ret beset midlertidige stillinger”, siger han.

På AAU giver de 20 timer godt nok en vis sikkerhed, men der er andre hager.

“Jeg synes ikke helt, timetallet svarer til, hvad jeg faktisk laver. Jeg får ikke timer til de administrative opgaver, og frem for alt bliver jeg ikke honoreret for faglig fordybelse, selvom det er en forudsætning for god undervisning i de mere akademiske fag”.
Og så er der arbejdspuklen.

“Jeg sammenligner det med arbejdet på en boreplatform. Men i stedet for tre uger ind og tre uger ud skal jeg være på i tre måneder i streg, hvor jeg arbejder 60 timer om ugen”, siger han.

Som videnskabelig assistent får han pensionstillæg, men ikke når han er ekstern lektor i Aarhus.

“Det er vist noget med, at pensionen er en del af min timeløn”, siger Peter Just Rasmussen, der godt kunne tænke sig en fastansættelse som studielektor. Det ville ligestille ham med almindelige lektorer, på nær når det gælder forskningsret og -pligt.

Foto af Peter Just Rasmussen

OK21-resultater

Overenskomstaftalerne for statsligt, kommunalt og regionalt ansatte giver generelle lønstigninger de næste tre år på henholdsvis 4,42 pct., 5,94 pct. og 5,02 pct. De samlede forbedringer er på alle tre områder 6,75 pct. Midlerne går blandt andet til en styrket seniorindsats.

Læs mere om aftalerne og de specifikke forbedringer for akademikere på dm.dk/ok21.

Stage: Der mangler pensionsmidler

Og så til Ingrid Stage. Hun betegner det som “ubetinget godt”, at timelærerne nu bliver overenskomstdækket, men har svært ved at se aftalen som en kulmination på 20 års kamp.

“Det, jeg kæmpede for, var i virkeligheden pensionsdelen. Det dybt generende problem var og er jo, at du kan være timelærer et helt arbejdsliv, blive gammel og som 60-årig se ind i en pensionistilværelse uden en eneste krone ud over folkepensionen. At det er muligt i dagens Danmark, er uacceptabelt”.

Den garvede forhandler ved godt, at aftalen er det muliges kunst.

“At der nu er opnået en forhandlingsret, så de ikke kan afvise DM, er en stor sejr. For mange gange lød Moderniseringsstyrelsens respons bare, at “det synes vi ikke”. Sidste gang jeg forhandlede, i 2015, sagde de endda, at “det synes vores finansminister ikke om”. Altså Corydon. Det var nu alligevel overraskende, at en S-minister ikke brød sig som aftaleretten”, siger Ingrid Stage.

Der er dog også dem, der har svært ved at se aftalen som et fremskridt. Jette Eriksen-Benrós, ekstern lektor ved Aarhus Universitet og videnskabelig assistent ved Syddansk Universitet, har i en årrække været fagpolitisk aktiv og gjort opmærksom på de løstansatte universitetsunderviseres vilkår.

Hun anerkender, at aftalen om eksterne lektorer giver timelærerne flere konkrete forbedringer, men forudser, at den praktiske gevinst bliver “forsvindende lille”.

“Fx har de eksterne lektorer siden 2012 formelt haft mulighed for at opnå de tillæg, som undervisningsassistenter nu også kan få, men det er ubetydeligt få eksterne lektorer, der har fået det, selvom mange formentlig er berettigede hertil”, siger hun.

Ifølge universitetsavisen RUC Paper er der fx ikke blevet givet et eneste varigt eller midlertidigt løntillæg til eksterne lektorer mellem 2012 og 2019.

At arbejdsgiverne har betinget sig, at timelærernes overenskomstdækning skal være udgiftsneutral, gør ikke hendes skepsis mindre. Heller ikke at timelærerne i praksis ikke kommer under AC-overenskomsten, som de fastansatte er under. De kommer derimod under den aftale, der omfatter de eksterne lektorer.

“Kravet om udgiftsneutralitet kan man imødegå gennem en kobling af forbedringer på afgørende områder som pension med et mindre brug af timelønnet arbejdskraft. Pension for både undervisningsassistenter og eksterne lektorer blev stillet i udsigt med OK18-resultatet, men fordi ingen timelønnede nu kommer ind under selve AC-overenskomsten, tror jeg, det bliver svært at komme videre i forhold til at opnå fuld og reel overenskomstdækning”, siger hun.

DM’s formand, Camilla Gregersen, erkender, at DM med den opnåede aftaleret fortsat har store udfordringer med de løstansatte underviseres vilkår.

“Der er ikke andet end udfordringer på det her område, og der mangler fortsat rigtig mange forbedringer. Men det her område har haft fagforeningens opmærksomhed under Ingrid Stage, og det vil fortsat have fagforeningens opmærksomhed”, siger hun.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen