Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Foto af falsk forside

Lægerne topper listen over eksperter, men er de rigtige eksperter?

Med 9.324 omtaler blev Søren Brostrøm den suverænt mest benyttede ekspertkilde i radio, tv og aviser i 2020. I det hele taget overhalede epidemiologer, virologer og andre lægevidenskabelige kilder både jurister, økonomer og klimaforskere. Det viser en top-50-opgørelse, som Infomedia har udarbejdet for DM Akademikerbladet.

Det er ikke uden grund, at danskerne i 2020 kom på fornavn med Søren fra Sundhedsstyrelsen, virologen Allan fra KU og corona-Lone fra RUC, der har forsket i epidemier i næsten 30 år.

De optræder alle tre på listen over de 50 ekspertkilder, der blev citeret oftest i de danske medier i 2020.

Af en opgørelse, som Infomedia har udarbejdet for DM Akademikerbladet, fremgår det, at 30 ud af de 50 hyppigst citerede eksperter beskæftiger sig med de sundhedsfaglige aspekter af coronakrisen.

Økonomer og jurister i mindretal

At Søren Brostrøm blev årets suverænt mest citerede ekspert med i gennemsnit mere end 25 medieoptrædener dagligt, kommer ikke helt bag på ham selv.

“Siden februar 2020 har jeg i gennemsnit brugt mellem en og 1½ time hver dag på at besvare pressehenvendelser. Inklusive den lange række af pressemøder, hvor jeg har repræsenteret landets øverste sundhedsmyndighed”, siger Sundhedsstyrelsens direktør.

Det er ikke kun Brostrøm selv, der har repræsenteret Sundhedsstyrelsen i medierne. Vicedirektør Helene Probst ligger på listens 12.-plads, en af kun seks kvinder i top-50.

Som regel er økonomer og jurister de dominerende ekspertkilder i medierne, men i 2020 var kun otte på listen økonomer, og tre var jurister.

Ud af de 50 har kun syv udtalt sig om emner, der på ingen måde er coronarelaterede – fx rigsretssagen mod Støjberg, det amerikanske valg og klimakrisen. Kun to er udlændinge. Ud over svenskernes statsepidemiolog Anders Tegnell optræder rådgiver for den amerikanske coronaindsats Anthony Fauci på listens 9.-plads.

Brostrøm har taget en for holdet

Listen er lige så unik som den tid, vi lever i. Sådan siger professor på RUC Mark Ørsten, der forsker i pressens brug af kilder.

“Det bliver her understreget, at andre store dagsordener helt har måttet vige pladsen for de daglige coronahistorier om indlagte og døde, kontakttal og smitteopsporing”, siger Mark Ørsten.

Han bider især mærke i, at det er en direktør for en statslig sundhedsmyndighed, der topper ekspertlisten.

“Informationsbehovet har selvfølgelig været stort, men det har også haft en betydning, at Søren Brostrøm har brugt sig selv på en måde, som er usædvanlig for en embedsmand hos en statslig myndighed. Han har virkelig taget en for holdet ved at bringe sin private side i spil og anvende humor, fx når han kommunikerer med de unge”, siger Mark Ørsten.

Kasketforvirring

2020 handlede om sygdom og økonomi, og det afspejler top-50-listen ikke overraskende. Men studerer man navnene lidt nærmere, kan man også konkludere, at ekspertbegrebet er blevet ekstremt flydende i medierne. Det siger mediesociolog Søren Schultz Jørgensen, der driver det journalistiske udviklingsbureau Kontrabande. Igennem 20 år har bureauet gennemført undersøgelser af pressens brug af kilder.

Normalt skelner journalister jo mellem tre klart adskilte kildetyper: erfaringskilder, partskilder og ekspertkilder, forklarer Søren Schultz Jørgensen.

“Men i en undtagelsestilstand som coronapandemien kan det politiske, det myndighedsbaserede og det videnbaserede komme til at flyde sammen på måder, der gør det meget vanskeligt at definere kildernes roller og kasketter”, siger han.

Det betyder, at både journalister og borgere bliver forvirrede:

“Er regeringens beslutninger videnbaserede eller politiske, udtaler Søren Brostrøm sig som styrelsesdirektør, som lægefaglig ekspert, eller er han regeringens forlængede politiske arm? Og hvad med landets overlæger – er de offentligt ansatte embedsmænd, uvildige forskere eller lønmodtagere, der knokler for at få hospitalerne til at fungere?”

Det er ikke medier og journalister, der skaber kasketforvirringen – det er undtagelsestilstanden, understreger Søren Schultz Jørgensen.

“Men det er klart, at krisen gør det ekstra vigtigt, at journalister spørger kilderne, på hvilken baggrund og med hvilken kasket de optræder”, siger mediesociologen.

Selvfølgelig kan man have en dyb viden om et emne, selv om man ikke er ansat på et universitet, men man er ikke en uafhængig kilde, tilføjer han.

“Olieeksperter, der bliver betalt af olieindustrien, ved meget om olie, men det betyder jo ikke, at de er uvildige, når de udtaler sig. Og både CEPOS-økonomen, vismændene og formanden for Klimarådet, som alle optræder på ekspertlisten, kommer med enten private penge, en statslig institution eller andre særinteresser i ryggen”, siger Søren Schultz Jørgensen.

I en undtagelsestilstand som coronapandemien kan det politiske, det myndighedsbaserede og det videnbaserede komme til at flyde sammen på måder, der gør det meget vanskeligt at definere kildernes roller og kasketter

Søren Schultz Jørgensen, selvstændig medieforsker og mediesociolog

2020 et ekstremt år

Ved indgangen til 2020 var der stort set ingen i Danmark, der havde hørt om epidemiforsker Lone Simonsen. Siden hun tog sin postdoc ved DTU, har hun arbejdet i USA, først for Center for Disease Control and Prevention, siden i WHO, hvor hun arbejdede med kontrol under SARS-epidemien i 2003, og endelig for National Institute of Health, hvor hun for øvrigt havde Anthony Fauci som chef.

I 2020 kom hun så meget i de hjemlige medier, at hun fik tilnavnet “corona-Lone”.

Lone Simonsen har optrådt både i uafhængige podcasts og i Weekendavisen, og som en af ganske få RUC-forskere har hun været gæst i DR’s Aftenshowet. Den brede eksponering har givet hende en placering som nummer 27 på top-50-listen.
Epidemiolog og professor i folkesundhedsvidenskab Lone Simonsen.

Epidemiologen anslår, at hun bruger helt op imod 20 timer om ugen på mediekontakt.

“Det har på alle måder været ret ekstremt i 2020. Jeg var på helt fra start, fordi jeg, allerede inden det hele eksploderede, havde nævnt i en udsendelse om epidemier, at jeg holdt godt øje med den der coronavirus”, fortæller Lone Simonsen.

Arbejdsdagene sniger sig ofte op på 18 timer, så hun er begyndt at prioritere lidt hårdere i, hvad hun siger ja til.

“Jeg er ikke typen, der kan stille mig op på et fortov og performe på alle tider af døgnet. Jeg er bedst til de lidt længere formater, og jeg føler mig særligt godt tilpas med radio og podcasts”, forklarer Lone Simonsen.

Et gennembrud for naturvidenskaben

2020 blev året, hvor danskerne opdagede, at der sidder en hel del virologer og epidemiologer og passer deres forskning rundtomkring. Ifølge Hanne Jørndrup, der er lektor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på RUC, har coronapandemien givet naturvidenskaben sit store gennembrud i de brede medier.

“Det er længe siden, at TV Avisen bragte “nyt fra laboratoriet”. Den slags journalistik eksisterer næsten ikke længere. Men pludselig vrimler nyhederne med en type af forskere fra universiteter og sygehuse, vi ikke ser så tit. Og de har givet ret kompetent med- og modspil til udmeldingerne fra Christiansborg og fra sundhedsmyndighederne”, forklarer Hanne Jørndrup.

Den enorme eksponering, som mange nye ekspertkilder fra sundhedsvæsnet, embedsværket og forskningsverdenen har oplevet i kølvandet på pandemien, kan meget vel blive en adgangsbillet til andre og mere magtfulde netværk. Det vurderer adjunkt og magtforsker ved CBS Christoph Ellersgaard.

“Topembedsmænd hos sundhedsmyndighederne eller en sundhedsminister for den sags skyld har ikke hidtil været inde i kernen af den danske magtelite. Men hvis restriktionerne fx fortsætter længe endnu, kan det pludselig blive helt afgørende for virksomheder, banker og andre store spillere, hvad eksempelvis Søren Brostrøm eller Henrik Ullum fra Statens Serum Institut ved og tænker”, siger Christoph Ellersgaard.

Det vil også interessere magteliten at finde nye rekrutter blandt dem, der har vist, at de kan krisehåndtere under ekstremt pres.

“Den eksponering, som det særlige år 2020 gav en række nye eksperter, kan ende med at flytte rundt på et par brikker i magteliten. Hvis der står stor respekt om en persons ageren under pandemien, så kan belønningen sagtens falde i form af lukrative bestyrelsesposter andre steder”, siger Christoph Ellersgaard.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad