Dansk Magisterforening

Ansatte skifter job for at hjælpe coronapressede ministerier

© Foto: Sara Galbiati

Af Benedicte Borelli
Del artikel:

Fuldmægtig Joan Pedersen sagde ja til at skifte job for at hjælpe det arbejdspressede Kulturministerium. Det samme har næsten 100 andre gjort via ny jobbank.

I et kontor på Slotsholmen i det indre København sidder fuldmægtig Joan Pedersen med en håndfuld nye kolleger. Hun har selv arbejdscomputer og telefon med, og rundtomkring klargør servicefolk kontoret.

De kommer fra forskellige ministerier og styrelser, men har én ting til fælles. De har sagt ja til at tage et midlertidigt job i Kulturministeriet.

“Det var som at starte i et nyt job, men på speed. Man kunne godt mærke, at der var brug for arbejdskraft, så vi gik bare i gang med det samme”, siger Joan Pedersen, der normalt arbejder med store udviklingsprojekter i Finansministeriet.

Joan Pedersen og hendes nye kolleger er de første i Finansministeriets Covid-19-jobbank, der har sagt ja til at blive udlånt på tværs af staten til de ministerier, der i særlig grad er pressede som følge af Covid-19-håndtering.

Inden de mødtes i mødelokalet til deres første arbejdsdag den 1. september sidste år, vidste de ikke, hvad deres arbejde skulle bestå af helt konkret.

“Jeg har aldrig arbejdet med kultur før, men jeg syntes, at det var meningsfuldt at hjælpe til med coronahåndtering. Derfor ville jeg gerne bidrage”.

Et frivilligt tilbud

Siden september er ansatte i landets ministerier blevet tilbudt at skifte job i tre måneder for at hjælpe de ministerier, som er spidsbelastede på grund af Covid-19-håndteringen.

Indtil videre har 96 ansatte været udlånt ad tre runder, fortæller kontorchef i Finansministeriet Trine Elmelund Christensen.

“Udlånet er fuldstændig frivilligt og varer i udgangspunktet tre måneder med mulighed for forlængelse. Indtil nu har vi kørt tre runder, og der kan komme flere. Jobbanken er blevet større, end vi regnede med. Men det hænger jo desværre sammen med, at corona ikke slipper sit tag i samfundet og dermed heller ikke i centraladministrationen”, siger Trine Elmelund Christensen.

Covid-19-jobbanken fungerer således, at de spidsbelastede ministerier fortæller Finansministeriet, hvilke kompetencer de har brug for. Trine Elmelund Christensen og hendes kolleger i Finansministeriet kontakter derefter de andre ministerier for at høre, om nogle ansatte med de efterspurgte kompetencer kunne være interesserede i et midlertidigt udlån.

“Vi har bedt ministerierne være meget specifikke med, hvilke kompetencer de har brug for, så vi kan finde nogle medarbejdere, der kan gå i gang med arbejdet med det samme. Der er ikke tid til flere måneders oplæring, når det er så akut et forløb. Man kommer for at hjælpe”.

Både jurister, generalister, kommunikationsfolk og datamedarbejdere har indtil videre sagt ja til at hjælpe i de arbejdspressede ministerier.

Ministerier, der har haft brug for indlån af medarbejdere, er Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Kulturministeriet, Udenrigsministeriet og Erhvervsministeriet samt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

© Foto: Sara Galbiati

En ny arbejdsform

Selvom jobbanken har til formål at dække det akutte behov for coronahjælp i staten, er det også en mulighed for den enkelte medarbejder til at udvikle sine kompetencer og kontakter, fortæller Trine Elmelund Christensen, der selv har udlånt to af medarbejderne fra sit kontor.

“For mig som chef har der også været et perspektiv i, at medarbejderne kommer ud og får nogle nye perspektiver. Der er ingen tvivl om, at det primært har handlet om at hjælpe, men det er også udvikling af ens medarbejdere, som vender retur med en værdifuld erfaring og nogle nye kompetencer”.

Arbejdslivsforsker ved Roskilde Universitet Janne Gleerup ser også den enkeltes udviklingspotentiale som en positiv gevinst af ordningen.

“Jobbanken er en pragmatisk løsning på et presserende problem, og hvis det er godt arrangeret, så giver det også nogle gode vilkår for nogle medarbejdere. Det er positivt, hvis man har mulighed for at få nye kompetencer og prøve nye sider af sig selv af. Man skal dog være opmærksom på at sikre god oplæring, så skift i arbejdsopgaver ikke bliver en belastning, der tærer på den gode vilje”, siger Janne Gleerup.

At næsten 100 statsansatte frivilligt har sagt ja til at blive udlånt, kommer ikke bag på hende.

“Det bekræfter det almindelige billede af, at samfundssindet på det offentlige område er højt. Det kommer ikke bag på mig, at man ser den dedikation blandt medarbejderne”.

I Finansministeriet er de også meget tilfredse med jobbanken og den villighed, der er vist på tværs af Slotsholmen til at hjælpe. Trine Elmelund Christensen vil derfor heller ikke afvise, at ordningen potentielt kan blive et redskab på Slotsholmen.

“Vi er fortsat i gang med at høste erfaringer fra ordningen, men generelt får vi god feedback. Med tanke på de læringsmuligheder, som jobbanken tilbyder, er det muligt, at ordningen på sigt kan bruges i anden sammenhæng. Men det forudsætter selvfølgelig, at der er et behov og en efterspørgsel post corona”.

For mig som chef har der også været et perspektiv i, at medarbejderne kommer ud og får nogle nye perspektiver

Trine Elmelund Christensen, kontorchef i Finansministeriet

Kontoret venter

Joan Pedersens periode i Kulturministeriet blev forlænget to måneder, og i februar vendte hun tilbage til Finansministeriet efter fem måneder.

Hvor hun i sit faste job som fuldmægtig beskæftiger sig med store udviklingsprojekter i den offentlige sektor i Finansministeriet, skulle hun i Kulturministeriet stå for den daglige problemhåndtering af coronasituationen med forhandlinger af hjælpepakker og udarbejdelse af restriktioner på kulturområdet.

“Det betød meget for mig, at jeg kan repræsentere Finansministeriet bedst muligt. Allerede inden jeg startede, havde jeg besluttet mig for, at jeg ville give mig tusinde procent til Kulturministeriet. Jeg vidste, at det var en afgrænset periode, og jeg vidste, at det ville give mig mulighed for at prøve nogle ret vilde ting”.

Det var Joan Pedersens chef, som havde prikket hende på skulderen og spurgt, om hun var interesseret i at blive udlånt.

“Det gav mig en stor tryghed, at jeg havde flere samtaler med mine chefer i Finansministeriet, inden jeg startede. Selve arbejdsopgaverne var først meget uklare, men det var rart at kunne tale åbent om det”, siger Joan Pedersen og fortsætter:

“De sagde, at jeg skulle tage derover og gøre det, jeg var god til, og at mit kontor nok skulle stå klar, til når jeg kom tilbage”.

Jobbanken fungerer således, at de generelle aftaler, ansættelsesvilkår og lokalaftaler hos afgivende institution fortsat gælde for den ansatte i udlånsperioden, ligesom personaleledelsen, udviklings- og lønsamtaler og andet varetages af den afgivende personaleleder.

Den modtagende institution har ansvaret for den daglige opgavevaretagelse ift. den ansatte i udlånsperioden.

Netop kommunikationen hende og lederne imellem ser hun nu som en af årsagerne til, at forløbet gik godt.

“Foruden den løbende sparring med mine chefer i Finansministeriet oplevede jeg også i Kulturministeriet at arbejde under nogle chefer, som udviste utrolig stor tillid og gav mig en enormt stor ”spilleplade” i forhold til arbejdsopgaverne”.
Joan Pedersen kunne sagtens finde på at gøre det igen.

“Det har været meget trygt, at jeg har haft hjemmebasen i Finansministeriet, og jeg mærker, at det er værdsat, at jeg er tilbage. Jeg er samtidig virkelig berørt over, hvordan Slotsholmen rykker sammen, når det brænder på”.

}