Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Foto af Anders Kilgast
Cand.mag. i historie og ­journalistisk formidling Anders Kilgast oplever, at det hjælper andre, at han er åben om sin løn.
Foto: Tor Birk Trads

Unge bryder tabuet og taler om lønnen

Hvad man får i løn, er historisk set et tabubelagt emne på arbejdspladsen. Men nye tal fra DM viser, at især de unge er begyndt at tale om løn med deres kolleger.

Det er svært at tale om løn med sine kolleger. Lønsnak har altid været et tabubelagt emne på arbejdspladsen, og det opfattes nærmest som et angreb at spørge sine kolleger om, hvad de tjener. Men nye tal fra DM kunne indikere, at det er ved at vende.

DM har spurgt privatansatte medlemmer, hvorvidt de snakker løn med deres kolleger. Hver anden af medlemmerne med 0 til 5 års erfaring på jobmarkedet svarer ja. Blandt medlemmer med mellem 10 og 20 års erfaring er det kun hver fjerde, der taler om løn med deres kolleger.

R færdiggjorde sin kandidat for 3½ år siden og har været ansat på en tidsbegrænset kontrakt siden da. R ønsker at være anonym. Redaktionen er bekendt med hans identitet.
Der gik ikke længe, fra R var ansat, til han fik de kulturelle spilleregler om at tale om løn at føle.

“Jeg blev ansat efter sommerferien og havde en anden ung konsulentkollega, der var ivrig efter at tale om løn. Der kunne jeg hurtigt mærke en klar opdeling på kontoret, når det kom til, hvor villig man var til at vende sin løn med kollegerne. Der var os, der var ansat i konsulentstillinger, og de øvrige, som var ansat i mere administrative stillinger”, siger R.

Det var ikke kun mangel på åbenhed om løn, som R mødte. Han modtog også spydige bemærkninger, blandt andet at han havde fået “gratis fridage” ved at komme ind under samme overenskomst som de andre.

“Jeg tør ikke sige, hvad forskellen skyldes, men jeg kan forestille mig, at når man har været ansat på den samme overenskomst i 20-30 år uden de helt store lønhop, så kan det måske være træls, at der kommer nogle unge med universitetsuddannelse ind fra sidelinjen, som får en relativt høj startløn”.

DM: Gode råd til mere åbenhed om løn

DM’s konsulent i arbejdsliv og karriere Cecilie Burkal Cohrt er glad for, at unge i større grad taler om løn. Her er en række råd, der kan hjælpe dig og dine kolleger til åbenhed om løn på arbejdspladsen.

Opret en AC-klub
Det vigtigste for lønåbenhed er, at man har et forum, hvor man kan tale om det. Cecilie Burkal Cohrt anbefaler, at man opretter en klub, som kan fungere som et åbent forum, hvor man kan tale om arbejdsforhold. Du kan læse mere om AC-klubber på DM’s hjemmeside.

Tag chancen og spørg
Tænk over måden, du spørger ind til dine kollegers løn på. I stedet for bare at spørge ind til deres løn, så vær konstruktiv i dine spørgsmål. Spørg ind til, hvordan du selv kan forbedre dine forhandlingsevner, og søg gode råd hos dine kolleger. Gode råd kan være guld værd i dine egne forhandlinger, især som nystartet.

Stå sammen
Hvis I føler, at der er problemer med lønforholdene på arbejdspladsen, så er det bedste, man kan gøre, at stå sammen. Det er svært at skabe en positiv ændring på arbejdspladsen alene.

Forstå din modpart
Hvis du føler, at der er problemer med lønforholdene på din arbejdsplads, så spørg nysgerrigt ind til forholdene hos din ledelse. Jo bedre man forstår sin modpart, jo hurtigere kan man adressere de problemer, der måtte være.

“Hvorfor ikke?”
Hvis du bliver mødt af en mur, når du spørger ind til løn og forhandlinger hos dine kolleger, så prøv at spørge hvorfor. Hvis du forstår, hvorfor der ikke er en kultur for at tale om løn på din arbejdsplads, så har du et udgangspunkt, hvorfra du kan ændre den kultur.

Viden om kollegers løn giver en mulighed for at vurdere, om en lønforskel er ulovlig

Morten Emmerik Wøldike, sociolog ved Institut for Menneskerettigheder

Institut for Menneskerettigheder: Det er vigtigt at tale om løn

Lønsnakken i frokostpausen er en svær størrelse i Danmark. Hos Institut for Menneskerettigheder har man forsket i ligeløn og effekten af at tale med kollegerne. Her vækker det glæde, at de unge, nystartede akademikere er villige til at bryde løntabuet.

“Det er da positivt, at vi ser, at unge vil tale om løn. Som ung og i starten af sin karriere har man selvfølgelig også alt at vinde og ikke meget at tabe, så hvorfor ikke tale åbent om løn, fordi det jo er en måde at kunne vurdere på, om der er urimelig lønforskel mellem sine kollegers og egen løn”, siger Morten Emmerik Wøldike, sociolog og leder af Institut for Menneskerettigheders arbejde med kønsligestilling.

Der er ikke en klar forklaring på, hvorfor unge taler mere om løn end deres ældre kolleger. Men Morten Emmerik Wøldike peger på, at det nok i høj grad kan handle om forskelle i arbejdskultur og kan skabe en frygt hos ældre medarbejdere for, om de kan fastholde privilegier.

“Ældre medarbejdere har jo været vant til en kultur, hvor man havde mere lukkethed omkring løn. De unges åbenhed udfordrer jo klart denne kultur, og seniormedarbejderes manglende lyst til at tale om løn kan selvfølgelig også bunde i, at man vil beskytte egne privilegier og lønniveau, som man kan føle bliver løbet over ende af unge kolleger”.

Morten Emmerik Wøldike fortæller, at lønsnakken på kontoret, eller manglen på samme, også hænger sammen med den danske jantelov.

“Der gælder i Danmark en forholdsvis stærk kulturel kode om, at hvad man tjener i løn og har af penge ikke er noget, man taler om. Det er primært et privat forhold, som man ikke går rundt og deler med andre. Man må hverken blære sig med, at man er god til at forhandle sin løn, eller tale højt om, at man føler sig forbigået eller forskelsbehandlet”.

Morten Emmerik Wøldike beskæftiger sig i sit arbejde med køn og ligestilling. Og det er netop vigtigt for ligestillingen, at vi taler om løn med vores kolleger.

“Hvis vi skal gøre op med den forskelsbehandling, der kan være i løn, så er det en god idé med åbenhed omkring løn, fordi viden om kollegers løn giver en mulighed for at vurdere, om en lønforskel er ulovlig. Så det er forfriskende, at ungdommen gerne vil gøre op med den kultur og vil være mere åben omkring løn og derved gøre det til et fælles problem på arbejdspladsen”.

Foto af Anders Kilgast
Anders Kilgast Jensen stod i 2018 frem med sin løn i Magisterbladet sammen med 4 andre unge akademikere. Dengang havde han landet sit første job som museumsdirektør ved Sydvestjyske Museer, hvor han tjente 32.070 kroner om måneden. Han har sidenhen skiftet job, men fortæller, at hans medvirken i artiklen medførte ros og en sund diskussion om, hvorfor løn er tabu på arbejdspladsen: “Artiklen var direkte medvirkende til, at en kollega fra en anden arbejdsplads så min løn og studsede over sin egen. Det viste sig da også, at han fik for lidt i forhold til overenskomsten. Så jeg synes helt sikkert, at åbenhed omkring løn gavner”.

Ærlighed og åbenhed

Selvom R stadig føler, at der kunne være mere åbenhed om løn og ansættelsesforhold blandt kollegerne, så er han selv glad for at have spillet med åbne kort.

“Jeg blev ansat i en tidsbegrænset stilling på 3 år, som for nylig blev forlænget, og jeg var rimelig åben over for min leder og mine kolleger om, hvordan jeg ser mit arbejdsliv. Jeg var meget klar og tydelig om, at jeg, senest et år før min ansættelse ophørte, ville have klar pejling på, om vi talte om en forlængelse, fastansættelse eller et ophør af samarbejdet”, siger han.

R’s åbenhed over for sin leder resulterede i, at han følte sig meget mere sikker på sit ansættelsesforhold, og det hjalp ham i samarbejdet med lederen.

“Det medførte, at der ingen frustrationer var fra min side til forskel fra andre kolleger ansat i midlertidige projektstillinger, der har gået med en uvished og knude i maven i lang tid”.

Ud fra sine egne erfaringer opfordrer R til, at man tør tage chancen og bryde løntabuet.

“Man skal selvfølgelig gøre op med sig selv, om man tør sætte sig selv på spidsen og tage snakken om, hvad man synes, man fortjener. Det er vigtigt at respektere de kolleger, som ikke har lyst til at tale om deres løn og ansættelsesforhold, men man skal i høj grad opfordre den unge generation til at sætte ord på, at løn ikke er noget hemmeligt”.

At unge er mere åbne omkring deres løn på arbejdspladsen, er velkendt. I 2017 udgav IDA en undersøgelse foretaget blandt knap 20.000 af forbundets medlemmer. Undersøgelsen viste, at blandt medlemmer under 31 år var det 35 pct., der talte løn med deres kolleger, sammenlignet med kun 11 pct. blandt de 51-60-årige.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad