Dansk Magisterforening

Kvinders pensionsindbetaling haler ind på mændenes

© Bax Lindhardt/SP/Ritzau Scanpix

Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

Den gennemsnitlige størrelse på kvinders pensionsdepoter ligger 10 procent under mændenes. Det er en fremgang på 2,8 procentpoint siden 2017. Ifølge DM’s formand viser fremgangen værdien af, at pension under barsel er blevet en del af de offentlige overenskomster.

Der er et stykke vej endnu, førend ligestilling mellem kønnene også kan aflæses på pensionsopsparingen. Men tallene går trods alt i den rigtige retning.

Nye beregninger fra AkademikerPension viser, at størrelsen på kvindernes pensionsdepoter i år ligger 10,9 procent under mændenes. Det er en fremgang på 2,8 procentpoint sammenlignet med 2017.

Det er især hos de yngre medlemmer af pensionskassen, at forskellene skrumper. I 2020 indbetalte kvinder under 49 år i gennemsnit 5.725 kroner i månedligt pensionsbidrag, mens det tilsvarende tal for mænd var 5.956 kroner.

Administrerende direktør i AkademikerPension Jens Munch Holst understreger, at tallene er et øjebliksbillede. Alligevel tror han, at 2020 meget vel kan blive et vendepunkt.

“Det er en meget positiv tendens, vi ser. Kvinderne indbetaler generelt mere, men især er de yngre kvinder blevet opmærksomme på at få gang i opsparingen til pensionen”, siger Jens Munch Holst.

Den positive udvikling understreger værdien af, at det ved overenskomstforhandlingerne lykkedes at få aftalt pension under barsel til de offentligt ansatte kvinder. Det mener DM’s formand, Camilla Gregersen.

“Det gør en kæmpe forskel, at kvinder ikke får et pensionsefterslæb, når de er på barsel, og det skal vi have udbredt. Der er stadig land at vinde på det private område og i forhold til de individuelle kontrakter”, siger hun.

Kvinderne indbetaler generelt mere, men især er de yngre kvinder blevet opmærksomme på at få gang i opsparingen til pensionen

Jens Munch Holst, administrerende direktør i AkademikerPension

Ny interesse blandt de yngre

DM og AkademikerPension har sammen afholdt en række arrangementer i løbet af 2020 med det formål at øge især de kvindelige medlemmers opmærksomhed på størrelsen af deres pensionsdepoter.

“Det er positivt, hvis også den indsats nu begynder at bære frugt og afspejle sig i indbetalingerne – det er jeg virkelig glad for og stolt af”, siger Camilla Gregersen.

Tidligere har det typisk været sådan, at interessen for pensionsindbetalinger tog et ordentligt hop, når folk nåede op omkring 50-årsalderen, forklarer AkademikerPensions Jens Munch Holst.

“Det er nyt, at ikke mindst kvinder under 49 år tilsyneladende har fået en forøget opmærksomhed på deres pensionsopsparing. Samtidig kan vi håbe, at forskellene mellem mænds og kvinders indbetalinger også udviskes, fordi lønforskellene udviskes”, siger pensionsselskabets direktør.

Træerne vokser ikke ind i himlen, og reel ligestilling bliver først en realitet, når de strukturelle problemer er løst, påpeger Camilla Gregersen.

“Det er vigtigt, at kvinderne ikke sakker bagud. Og en øget øremærkning af barselsorloven er stadig en helt central nøgle til at få skabt fuld ligestilling, også på pensionsområdet”, siger hun.

Fakta om pension

I 2017 var gennemsnitsbidraget for en erhvervsaktiv kvinde 5.567 kr., mens det tilsvarende tal var 5.953 kr. for mænd.

Dermed lå kvinders gennemsnitlige bidrag 386 kr. eller 6,5 % under mænds i 2017.

I 2020 var gennemsnitsbidraget for en erhvervsaktiv kvinde 5.939 kr., mens det tilsvarende tal var 6.318 kr. for mænd.

Dermed lå kvinders gennemsnitlige bidrag 379 kr. eller 6,0 % under mænds i 2020.

I 2017 indbetalte kvinder under 49 år i gennemsnit 5.379 kr. i løbende bidrag, mens det tilsvarende tal for mænd var 5.620 kr. (dvs. at kvinders bidrag lå 241 kr. eller 4,3 % under mænds).

I 2020 indbetalte kvinder under 49 år i gennemsnit 5.725 kr. i løbende bidrag, mens det tilsvarende tal for mænd var 5.956 kr. (dvs. at kvinders bidrag lå 231 kr. eller 3,9 % under mænds).

Kilde: Akademikerpension

}