Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Foto af kvinder, der drikker kaffe
Før i tiden var det kvinderne, der drak meget kaffe.
Foto: Per Wilmann / Arbejdermuseet

Kaffe var en kællingedrik

Kaffen kom til Danmark i 1600-tallet, men der skulle gå århundreder, før den vandt indpas som hele befolkningens nydelsesdrik nummer ét hjemme og på arbejdet.

Der er ikke den stund, hvor der ikke kommer kaffe på bordet. Hjemme eller på arbejdet. Men sådan har det ikke altid været for alle. Det fortæller seniorforsker på museet Den Gamle By i Aarhus Annette Hoff, som forsker i og har skrevet “Den danske kaffehistorie”.

“Kaffen blev danskernes foretrukne nydelsesmiddel, fordi bønderne, der udgjorde 80 procent af befolkningen, og industriarbejderne valgte kaffen. Da teen og kaffen kom til Danmark omkring 1660, kostede den det samme pr. pund som en levende hest”, siger Annette Hoff.

Hun fortæller, at bøndernes syn på teen også prægede deres tilvalg af kaffe.

“Kommer man ud på landet og beder om en kop te, så bliver man gerne spurgt, om man er syg. I landbokulturen forbindes te med sygdom. Blev man syg, plukkede man før i tiden urter og bryggede selv en urtete. Kaffen, som var en stærk og opkvikkende drik, vinder derimod som hverdagsdrik”, siger Annette Hoff.

Da kaffen var kostbar, lavede bønderne kogekaffe på en stor kobberkedel. Man genbrugte ofte de samme bønner igen og igen, hos nogle familier i over en uge.

“Der er derfor stor sparsommelighed forbundet med kaffe de første mange år. Kaffe blev også kaldt en kællingedrik, fordi det var kvinderne, der først begyndte på kaffedrikningen”, siger Annette Hoff.

Det er med kællingedrikken, at kaffepausen opstod i 1800-tallet, fortæller kaffeforskeren. I de store køkkener på landets herregårde opstår omkring 1850 nemlig en kultur, hvor tjenestefolkene lige kigger ned forbi køkkenet og får en kop kaffe og en hyggelig afslappet stund.

“De kalder det ikke en kaffepause, men det er reelt det, der opstår der”, siger Annette Hoff.

Foto af kvinder, der drikker kaffe
Foto af et samarbejdsudvalgsmøde
Foto af beskæftigede og arbejdsløse, der nyder en kop kaffe
Foto af bønder, der drikker kaffe

Det var kvinderne, som først begyndte at drikke kaffe i Danmark. Derfor blev kaffe kaldt en kællingedrik. Her er der kaffepause i 1969 på tagterrassen til Carlsbergs nye tappehal, hvortil der var adgang fra kantinen – eller borgerstuen, som bryggeriarbejderne kaldte den. Foto: Per Wilmann og Arbejdermuseet

Kaffe bliver en del af arbejderkulturen sammen med øl og brændevin. Her først et “goddag!” og så kaffe og cigar før debat på et samarbejdsudvalgsmøde i 1960’erne på virksomheden Laurids Knudsen. Foto: Torben Lodberg og Arbejdermuseet

Kaffen kom til Danmark i 1660. I 1830’erne opstod kaffepausen. Her er beskæftigede og arbejdsløse samlet omkring en kop kaffe ved en kaffevogn på Frederiksberg i København i midten af 1920’erne. Foto: Arbejdermuseet

Det var bønderne i Jylland, som først tog kaffen til sig i Danmark omkring 1760’erne, mens man i storbyen foretrak te. Her er der kaffepause i 1950’erne hos en landarbejder eller landbofamilie, som er samlet omkring madam blå. Foto: Arbejdermuseet

Danmark bliver til et kaffeland

Vi skal dog et hop på over 100 år længere tilbage i historien for at finde tidspunktet, hvor kaffen kommer til Danmark. Danskerne lærer nemlig den arabiske kaffe at kende omkring 1660 samtidig med indførelsen af enevælden, men i starten er det en dyr luksusdrik.

Cirka 100 år senere får bønderne dog generelt lidt flere penge mellem hænderne, og de begynder nu at drikke kaffe. Da bønderne på dette tidspunkt udgjorde cirka 80 procent af den danske befolkning, blev Danmark med ét til kaffedrikkeland, forklarer Annette Hoff.

“Da landarbejdere senere bliver arbejdsløse og begynder vandringen til byerne efter job og bliver til industriarbejdere, tager de kaffen med sig. Dermed bliver kaffen en del af arbejderkulturen sammen med øl og brændevin, mens overklassen, embedsmænd og præster drikker te, vin og spiser chokolade”.

I 1830’erne introduceres det lille sorte komfur i mange danske køkkener, og det er her, at selve kaffepausen ifølge Annette Hoff formentlig opstår.

“Med det lille sorte komfur opstår en decideret kaffekultur. Komfuret gør køkkenet varmt, og man får den klassiske madam blå-kaffekande. Dermed breder der sig en Morten Korch-stemning med kaffe på komfuret, som senere breder sig ind i industrikulturen”, siger hun.

Omkring år 1880 opstår også ordet “hygge”. Det er knyttet til kaffe og arbejderen, som har fri om søndagen og derfor typisk tager på udflugt med kaffe i kurven.

“Kaffen bliver en del af arbejderkulturen sammen med øl og brændevin, mens overklassen drikker te, vin og spiser chokolade”.

Annette Hoff, seniorforsker, Den Gamle By

Men hvorfor bliver kaffen vores tro følgesvend på jobbet?

“Kaffe virker opkvikkende og er god at vågne på. Landbefolkningen brugte især kaffen efter middagspausen, hvor man havde spist og sovet, for så blev man frisk igen. Også industriarbejderen gik hjem under middagspausen i to timer og vågende på en kop kaffe. Det har siden fulgt os videre i arbejdslivet med kaffepausen på arbejdet”, siger Annette Hoff.

Og Annette Hoff selv? Hvad drikker hun? Jo, hun er faktisk født tedrikker.

“Min mor drak altid te, mens min fars familie oprindeligt var fra landet og mere drak kaffe. Jeg lærte ikke at drikke kaffe som barn og ung. Det gjorde det svært, da jeg startede med at arbejde på museum i Jylland, hvor der var flest kaffedrikkere. Den yngre generation i dag har det anderledes. Te er blevet in, og der er kommet mange tedrikkere igen”.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Danmarks Tekniske Universitet

PhD scholarship in Wind Turbine Sound Controversies

Danmarks Tekniske Universitet

Roskilde Universitet

Assistant Professor in Molecular medical biology

Roskilde Universitet

Grønlands Selvstyre, Departementet for Natur, Miljø og Forskning

AC-fuldmægtig/konsulent til Beredskabsområdet

Grønlands Selvstyre, Departementet for Natur, Miljø og Forskning

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen