Ekspert: Velfærdsuddannelser risikerer at hænge på regning for brugerbetaling

Interne kontroltjek af bogføringen på VIA’s uddannelsesinstitutioner burde for lang tid siden have fået administrationen til at sætte spørgsmålstegn ved de eksorbitant høje materialegebyrer, som animationsuddannelserne i Viborg har opkrævet af sine studerende siden 2008.

Det mener eksperter, som DM Akademikerbladet har talt med, efter at det er kommet frem, at studerende i 12 år er blevet opkrævet 2.300 kr. om måneden for at læse på en af VIA’s tre animationsuddannelser, der holder til i TAW – The Animation Workshop – i Viborg.

Nogen har sovet i timen. Det mener Kurt Klaudi Klausen, der er professor i offentlig forvaltnings på SDU’s Institut for Statskundskab. “Uanset om opkrævningen viser sig at ligge inden for lovhjemlen eller ej, så er beløbsstørrelsen ude på et overdrev, så hvis ingen har spurgt sig selv, om det er velbegrundet at opkræve 2.300 kr. af de studerende hver måned, så har de forsømt at passe deres arbejde”, siger Kurt Klaudi Klausen.

Ingen anden ordinær, taxameterfinansieret uddannelse kommer i nærheden af materialegebyrer i samme størrelsesorden som TAW’s. Og intet andet sted pålægger man alle sine studerende at betale for undervisningsmaterialer, de måske kunne skaffe sig billigere selv, påpeger han.

“Noget tyder på, at tidligere tiders praksis bare har fået lov til at køre videre, efter at TAW blev en del af VIA i 2008. Det er meget graverende, at skeletterne først vælter ud af skabet nu, hvor der er spot på uddannelsen, fordi en tidligere leder har haft en lemfældig omgang med offentlige midler”, siger Kurt Klaudi Klausen.

Regningen betales af velfærdsuddannelserne

Der har altid været fuld åbenhed overalt i VIA om, at materialegebyret på TAW ligger højt. Det siger René Foli, der er uddannelsesdekan på VIA med ansvar for blandt andre animationsuddannelserne.

“Det har været – og er stadig – vores vurdering, at de materialer, der indgår i gebyret – og for langt hovedparten går til specialiseret it-hardware og -software – er de rigtige og de nødvendige for TAW’s studerende at have til rådighed under deres uddannelse”, skriver René Foli i en mail til DM Akademikerbladet.

Materialerne er nødvendige, hvis uddannelserne skal have deres nuværende kvalitet i verdensklasse og dimittender, der opfylder branchens forventninger, fortsætter han.

“Det har vi også branchens ord for, ligesom TAW jo er en attraktiv uddannelse med meget høj søgning og et minimalt frafald af studerende”, skriver René Foli.

Den vurdering bliver nu efterprøvet i Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Efter DM Akademikerbladets afdækning af sagen har styrelsen bedt VIA om en redegørelse. Når redegørelsen foreligger, står professionshøjskolen i værste fald over for et tilbagebetalingskrav på et tocifret millionbeløb. Det forklarer Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

“I andre sager, hvor fx fjernvarmeselskaber har opkrævet for store gebyrer for renhold af grundejeres fortov, eller hvor en uddannelsesinstitution ulovligt har opkrævet gebyrer for iPads, som studerende skulle bruge i undervisningen, er det endt med, at penge skulle betales tilbage, og det giver jo super god mening. Problemet med VIA er, at nok er det en stor butik, men der er kun ét sted, de penge kan findes, og det er på de øvrige velfærdsuddannelser”, forklarer Per Nikolaj Bukh.

Af flere årsager er TAW-sagen en rigtig møgsag, mener Aalborg-professoren.

“Uddannelsesinstitutioner med store frihedsgrader vil meget nødigt underlægges belastende, detaljefikserede kontrolregimer. Det kender jeg fra mit eget universitet. Men friheden fordrer jo, at alle kører efter reglerne. Et krone til krone-bogholderi har næppe rimet med den sprudlende kreativitet og kunstneriske ånd, der har kendetegnet animationsfyrtårnet TAW”, vurderer Per Nikolaj Bukh.

Det har formodentlig også været svært for VIA at rokke ved en båd, der bare sejlede, understreger han.

“Ingen har puttet penge i egne lommer, alle har knoklet for at lave en god uddannelse, og succesen har været kæmpestor. Så kan man godt komme til at glemme, at det, man gør, er ulovligt”, siger Per Nikolaj Bukh.

I sidste ende vil ansvaret for en millionregning ligge hos den øverste ledelse.

“Egentlig burde både en direktion og en bestyrelse kende de fundamentale regler for jobbet, men hvis man har undladt at gøre noget af uvidenhed om de lokale forhold et sted i organisationen, så er det en formildende omstændighed”, forklarer Per Nikolaj Bukh.

Én ting er direktionens og bestyrelsens ansvar. Klaus Josefsen, der er lektor i forvaltningsret på Aarhus Universitet, mener heller ikke, at den bevilgende myndighed har gjort det, den skulle.

“TAW er gået under radaren hos Styrelsen for Forskning og Uddannelse i 12 år. Men en indtægt på over seks millioner burde lyse op i ethvert årsregnskab, så det undrer mig meget, at tilsynet ikke har fået øje på animationsuddannelsernes gebyrpraksis”, siger Klaus Josefsen.