Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Foto af Karen Søgaard, professor i human fysiologi
“Vi er på arbejde, samtidig med at vi er private og skal passe børn. Vi bliver afbrudt af dagligdags problemer, og konen sidder over for os med sin egen bærbare. Betydningen af det kender vi endnu ikke”, siger Karen Søgaard, professor i human fysiologi.
Foto: Lars Bech

Det meste hjemmearbejde er i strid med arbejdsmiljøloven

For tiden arbejder hundredtusindvis af danskere derhjemme og i vidt omfang i strid med reglerne i arbejdsmiljøloven. Og der er ingen nemme løsninger, lyder det fra flere sider. For hvem skal betale for et ekstra arbejdsrum i privaten?

Nogle mener, de spænder ben for fremtidens fleksible arbejdsliv.

Andre forsvarer dem som et værn mod forringelser af lønmodtagernes arbejdsvilkår.

Det handler om arbejdsmiljølovens krav til hjemmearbejde. For Anders Milhøj er de kort og godt umulige at overholde.

Han er lektor og arbejdsmiljørepræsentant og sidder i Københavns Universitets øverste arbejdsmiljøråd.

Hvis Anders Milhøj vil have loven overholdt, skal KU sikre, at inventar, belysning, skærm og plads til hensigtsmæssige arbejdsstillinger og bevægelser for op imod 9.900 hjemsendte medarbejdere følger lovens krav.

Det anser han for at være økonomisk og logistisk umuligt.

“Vi har mere prøvet at mingelere i en midlertidig situation, som er blevet meget langvarig, og folk har fået lov til at tage noget udstyr med hjem. Enkelte har fået en ordentlig skrivebordsstol, hvis de har haft behovet, eller hentet eller fået bragt deres normale stol”.

KU’s direktør, Jesper Olesen, har ikke reageret på en henvendelse fra DM Akademikerbladet, herunder svaret på et spørgsmål om, hvor mange hjemmearbejdspladser der er indrettet i overensstemmelse med loven under coronaepidemien.

Ifølge Anders Milhøj er det i arbejdsmiljørådet ikke aftalt, hvordan man håndterer situationen.

“Så der er ikke en bureaukratisk proces, og det er jeg tilfreds med. Skulle vi gøre, præcis hvad der står i loven, vil det koste 60.000 kr. per hjemmearbejdsplads og et ledigt rum. Det undersøgte vi for 20 år siden. Det kan eller vil universitetet selvfølgelig ikke betale for”, siger Anders Milhøj.

Færre anmeldelser af skader

Fra januar til november 2020 fik Arbejdstilsynet 4.383 anmeldelser om erhvervssygdomme i bevægelsesapparatet. Det lyder af mange, men er faktisk 786 færre end i 2019. Godt nok vil fx Covid-19-relaterede lidelser måske først vise sig i løbet af 2021, men sandsynligheden for at bliver ramt er meget lille. I den offentlige forvaltning var der i 2019 fx kun 27 anerkendte tilfælde af sygdomme i bevægelsesapparatet fx i ryg, nakke eller skulder.

At kun 27 blev anerkendt, indebærer samtidig, at 410 anmeldelser blev afvist. En stor del af disse går også under betegnelsen uspecifikke lidelser, fordi der ikke kan stilles en eksakt diagnose. Og mens der heller ikke for de uspecifikke sygdomme kan påvises nogen effekt af forebyggende ergonomi, kan mange uspecifikke sygdomme ifølge professor i human fysiologi Karen Søgaard forebygges på anden vis. Det handler om, at du skal have indflydelse på, hvordan du indretter din arbejdsplads.

Hæve-sænke-bord nej tak

Ifølge Scan Office, der kalder sig Danmarks største leverandør af kontorindretning, er inventarprisen i dag mellem 6.000 og 12.000 kr. per hjemmearbejdsplads, men ifølge Anders Milhøj er problemet ikke kun prisen.

“Jeg bor selv i hus, og mine børn er flyttet hjemmefra, men andre bor i toværelseslejligheder og har ikke plads eller lyst til at få et stort hæve-sænke-bord, men der siger loven, så vidt jeg kan se, at det skal være en formel korrekt arbejdsplads, og det har jo ikke forbindelse til virkeligheden”, siger Anders Milhøj.

Karen Søgaard, professor i human fysiologi
Husk at skifte arbejdsstilling, så ofte du kan. Og hold pauser. Sådan lyder rådet fra Karen Søgaard, professor i human fysiologi ved Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet.

Forebyg i fællesskab

Arbejdsgiveren skal efter arbejdsmiljøloven sørge for, at arbejdsforholdene er forsvarlige, men Arbejdstilsynet (AT) opfordrer til, at arbejdsgivere, ansatte og arbejdsmiljøorganisationer arbejder sammen om at finde gode løsninger, så de ansatte kan undgå gener som følge af hjemmearbejdet. På AT’s hjemmeside findes en række forslag til aktiviteter og fysiske øvelser på hjemmearbejdspladser.

Oplever du problemer med arbejdsmiljøet? Kontakt DM!

DM står klar til at hjælpe dig, hvis du oplever problemer med arbejdsmiljøet på din arbejdsplads.

Baseret på en myte

Ergoterapeutforeningen frygter, at en lempelse af kravene vil forringe arbejdsmiljøet og føre til flere skader, et synspunkt, foreningen har luftet i flere artikler.

Men spørger man professor og speciallæge ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning Johan Hviid Andersen, der forsker i kontorergonomi, er kravene snarere taget ud af den blå luft.

“Efter min bedste overbevisning er vejledningen inden for kontorarbejde forældet og på nogle områder fuldstændig tåbelig. Der er ikke nogen dokumenteret effekt af anbefalingernes forebyggende karakter. Måske kan et hæve-sænke-bord være godt for én, der i forvejen har ondt i ryggen, men det kan ikke forhindre belastningssygdomme”.

Sammen med kolleger har Johan Hviid Andersen gennemgået tidligere undersøgelser af forebyggende kontorergonomiske interventioner, og resultatet var nedslående. Ingen af dem kunne vise nogen effekt.

“Så ingen kan svare fornuftigt på, hvad der virker forebyggende. Arbejdstilsynets vejledninger er baseret på myter og antagelser”, siger han.

Ifølge Karen Søgaard, professor i human fysiologi ved Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet, er der rigtignok ringe evidens for ergonomisk forebyggelse af anerkendte sygdomme. Men for en række uspecifikke lidelser i led og muskler, og det er langt de fleste af dem, der anmeldes, kan der alligevel drages en konklusion.

“Intet tyder på, at man kan indrette sig ud af det, men hvis du selv bestemmer og har kontrol over indretningen, så vil det altid have en meget større effekt, end hvis arbejdspladsen bestemmer. Det handler med andre ord om indflydelse på eget arbejde”, siger hun.

Mens forskerne ikke ser nogen grund til at fastholde de nuværende krav, er fagforeningerne uenige. Hvor fx HK ser arbejdsmiljøloven som en beskyttelseslov og frygter, at en lempelse kan føre til forringede arbejdsforhold, mener Djøf, at loven skal være mere fleksibel, så den kan tilpasses den enkeltes behov.

Thomas Vils Pedersen, fællestillidsrepræsentant for forskerne på Københavns Universitet og næstformand i DM, støtter også centralt fastsatte minimumsstandarder, men er i tvivl om, hvornår de skal træde i kraft.

“Jeg mener godt, man kan slække på reglen om, at de træder i kraft ved én dags hjemmearbejde om ugen, men jeg har ikke et konkret alternativ. Der skal være et tilbud om at få stillet ting til rådighed, men kravene skal være mere fleksible”, siger han og tilføjer:

“Hjemmearbejde er ikke for alle, så folk skal ikke tvinges til det”, siger han.

Skift arbejdsposition, og tag pauser

Har du fundet en rigtig god fast arbejdsstilling foran skærmen? I så fald tager du fejl, lyder det fra Karen Søgaard, professor i human fysiologi ved SDU.

“Der er ikke en ergonomisk korrekt siddestilling. Derfor plejer jeg at sige, at den næste stilling er den bedste”, siger hun.

Den bedste vej til at forebygge smerter i nakke og skuldre er derfor at skabe variation og undgå fastlåste stillinger.

“Flyt lidt rundt på dig selv, tag din mus ud til siden, og husk at kigge ud ad vinduet, så du også får motioneret musklerne omkring øjnene. Skab i det hele taget så meget variation som muligt”, siger Karen Søgaard.

Husk også at tage pauser. Tag fx en træningspause af 60 sekunders varighed et par gange i timen. Skab bevægelse og blodomløb, hvor det spænder. Sørg også for at komme væk fra computeren i løbet af dagen. Så rejs dig op, træk dig væk fra arbejdet, gå en tur rundt i boligen, og mærk efter, hvordan du har det. 

Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig, tror, at de nuværende regler kan være en hæmsko for arbejdspladser, der gerne vil give plads til mere hjemmearbejde. Hun foreslår, at loven skal tage hensyn til lokalaftaler, der tager hensyn til den enkelte arbejdsplads.

“Det kan handle om, hvordan man indretter den enkelte hjemmearbejdsplads, hvor mange der arbejder hjemme, om det er én dag eller fire dage. Hvis der er noget, vi har lært i den her tid, er det, at vi ikke behøver at fortsætte med ‘one size fits all’. Nogle trives derhjemme, andre synes, det er forfærdeligt”, siger hun.

Lokalaftaler kan ifølge Sara Vergo fx give mulighed for, at man ét sted vægter at få rådgivning om ergonomi, mens andre vælger at afsætte penge til indkøb af inventar eller finansiering af internetforbrug.

Hun anerkender dog også, at loven sætter nogle værn op.

“Jeg taler ikke for, at vi skal udvande loven. Den fungerer fint i forhold til at sætte nogle overordnede regler. Men lokal­aftaler kan sikre, at der kommer meget mere fokus på den enkeltes behov, så både medarbejder og arbejdsplads er tilfredse”, siger Sara Vergo.

 

Arbejdstilsynets vejledninger er baseret på myter og antagelser

Johan Hviid Andersen, professor og speciallæge ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning

Ordførere fra de fleste af Folketingets partier har i efteråret udtrykt ønske om et loveftersyn, men måske har Arbejdstilsynet allerede taget konsekvensen. I december offentliggjorde tilsynet i al ubemærkethed en markant revision af vejledningen om skærmarbejde.

Frem for det hidtidige fokus på konkrete krav til indretning og ergonomi peger den nye vejledning ifølge Karen Søgaard på en mere fleksibel arbejdssituation.

“Vejledningen er meget lidt præcis og holder sig til generelle formuleringer om, at man skal indrette sig hensigtsmæssigt. Man har forladt ideen om, at skærmarbejde er meget stationært, eller at det er hensigtsmæssigt med et hæve-sænke-bord. Der er også et afsnit om fordelene ved, at den ansatte har indflydelse på planlægningen og indretningen af skærmarbejdet”, bemærker hun.

Ifølge Karen Søgaard er det også på tide, at vi beskæftiger os med andet end det fysiske arbejdsmiljø, for den største omvæltning er i hendes optik psykosocial. Godt nok viste de første undersøgelser af hjemmearbejdet i coronatiden, at danskerne var mere produktive og kreative. Men sådan bliver det nok ikke ved med at være.

“Vi har ikke længere socialt samvær med vores kolleger, og vi er på arbejde, samtidig med at vi er private og skal passe børn. Vi bliver afbrudt af dagligdags problemer, og konen sidder over for os med sin egen bærbare. Betydningen af det kender vi endnu ikke”.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Danmarks Tekniske Universitet

PhD scholarship in Wind Turbine Sound Controversies

Danmarks Tekniske Universitet

Roskilde Universitet

Assistant Professor in Molecular medical biology

Roskilde Universitet

Grønlands Selvstyre, Departementet for Natur, Miljø og Forskning

AC-fuldmægtig/konsulent til Beredskabsområdet

Grønlands Selvstyre, Departementet for Natur, Miljø og Forskning

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen