Corona, corona, corona

Corona har kostet de danske NGO’er betydningsfuld medieopmærksomhed, men har de også mistet opbakning fra støtter og i befolkningen? Det spørgsmål har DM Akademikerbladet stillet fem hjælpeorganisationer.

“Det har været op ad bakke, fordi medierne har haft så stort et fokus på situationen i Danmark”, siger Annette Spanggaard, direktør for global kommunikation og fundraising i Dansk Flygtningehjælp.

Danmarks største internationale humanitære organisation indså tidligt, at Covid-19 udgjorde en potentiel humanitær katastrofe i verdens flygtningelejre, og udsendte også en global appel, men frem til august fik organisationen kun ved tre lejligheder mulighed for at udtrykke sin bekymring i danske medier, viser en søgning på Infomedia.

Ifølge Infomedia har Dansk Flygtningehjælp mellem april og november 2020 samlet fået 65 pct. mindre medieomtale end i samme periode i 2019. Og ved den rent digitale landsindsamling i efteråret fik NGO’en 4 mio. kr. sammenlignet med 12,5 mio. kr. året før.

“Heldigvis har fondene været gode til at hjælpe os, så vi kommer i hus med vores budget. Og vi har fortsat 80.000 faste støtter. Selvom vi har fået mindre omtale, har vi intensiveret vores kommunikation med de to grupper via vores egne kanaler”, siger Annette Spanggaard.

Coronakrisen og et indtægtstab fra butikker har til gengæld presset økonomien i Red Barnet, hvor medarbejderne har sagt ja til en reduktion i pensionsindbetalinger fra 17 til 3 pct. i fire måneder, mens generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen og seks andre ledere er gået ned i løn.

Ifølge Infomedia har Red Barnet fået 35 pct. mindre omtale i medierne under coronaepidemien, men Johanne Schmidt-Nielsen vurderer, at opbakningen til Red Barnet er uantastet. Indtægten fra private donationer var i 2019 140 mio. kr., og generalsekretæren oplyser, at niveauet for 2020 “ser fornuftigt ud”.

“Nogle af de virksomheder, der støtter os, har selv været i problemer, og vi frygtede også et frafald blandt vores 45.000 faste støtter, men det ser ikke ud til at være tilfældet. Det er heller ikke min oplevelse, at der er mindre overskud til at tænke ud over Danmarks grænser. Samtidig har vi oplevet en tilgang af frivillige, hvilket også har været nødvendigt for at få logistikken til at fungere fx på vores sommerlejr”, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Både i Danmark og ude i verden har coronakrisen vendt op og ned på Red Barnets arbejde.

“Uddannelse for verdens børn er en absolut topprioritet for os, og internationalt gik vi fra, at ni ud af ti gik i skole, til at ni ud af ti under lockdown ikke gik i skole. Det har krævet en ret voldsom omprogrammering af vores arbejde, og vi risikerer at miste årtiers fremskridt”, siger hun.

Det har været sværere for NGO’erne at trænge igennem i medierne under coronakrisen, viser en optælling af omtaler i artikler på Infomedia.

Kilde: Infomedia. Tallene viser, hvor mange gange den enkelte organisation er blevet omtalt i trykte medier, radio, tv og på webmedier mellem 1. april og 1. december i henholdsvis 2020 og 2019.

I Danmark kørte Red Barnet mad ud til familier for første gang siden 1945.

“Det er ikke en måde, vi har lyst til at arbejde på, og det gør man heller ikke internationalt. Så vi forsøger at pege på behovet for strukturelle ændringer, for løsningen er selvfølgelig én, de kan leve af, og ikke en madkasse”, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Hvor både Red Barnet og Dansk Flygtningehjælp modtager store offentlige bidrag, skaffer Kræftens Bekæmpelse 97 pct. af sin indtægt fra blandt andet medlemskontingenter, butikker, virksomheder og fonde. Det gør organisationen sårbar i krisesituationer, og forventningen er foreløbig et coronarelateret tab på 75 mio. kr. over to år, hvorfor der er nedlagt 21 årsværk.

Samtidig har Kræftens Bekæmpelse skruet ned for den eksterne kommunikation.

“Vi har haft mange overvejelser og er trådt et skridt tilbage. Vi udsatte landsindsamlingen flere gange også for ikke at tage dagsordenen, ligesom facerne i en periode blev suspenderet for ikke at virke unødigt provokerende. Genbrugsbutikkerne har også været lukket. Så hele vejen rundt har vi forsøgt at tage bestik af situationen”, siger Jesper Fisker, direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Omvendt har også Kræftens Bekæmpelse haft sin helt egen tilgang til epidemien blandt andet for kræftpatienter i den særlige risikogruppe og mht. isolation og bekymringer hos patienter og pårørende.

“Vi har også oplevet, at færre gik til lægerne, derfor er færre også blevet sendt videre til sygehusene. Så en væsentlig del af vores rådgivning har gået på, at man skulle gå til sin praktiserende læge”, siger Jesper Fisker.

Omtalen af Kræftens Bekæmpelse i medierne har været 40 pct. mindre end før krisen, men Jesper Fisker oplever, at opbakningen til foreningen er usvækket fra såvel de godt 400.000 medlemmer som den øvrige befolkning.

“Knæk Cancer er en lakmustest på omfanget af støtte, og her var intensiteten i år den samme. Vi følger også ret meget med på medierne, om der breder sig en negativ stemning, og her har vi oplevet det modsatte, for vi har under krisen oplevet færre negative reaktioner”, siger han.

Den klareste indikation på, at krisen ikke har mindsket danskernes lyst til at hjælpe trængende, finder man måske i Dansk Røde Kors, hvor 17.000 frivillige ifølge generalsekretær Anders Ladekarl meldte sig til at hjælpe syge eller sårbare borgere de første måneder af coronakrisen. Det til trods for at størstedelen af organisationens frivillige er over 65 år.

“Der har været en meget stor lyst til at vise solidaritet. Vi måtte også lukke genbrugsbutikkerne op, kort efter at de var lukket ned, for folk ville tilbage til deres frivillige fællesskaber. Vi havde også regnet med et underskud i butikkerne, men det er allerede hentet ind igen”, siger han.

I den grønne NGO Greenpeace udgør 98 pct. af indtægterne bidrag fra enkeltindivider. Medlemstallet er ikke steget under coronakrisen, men det er heller ikke faldet, oplyser generalsekretær Mads Flarup Christensen.

“Vi har ikke oplevet et fald i engagement, tværtimod. Vi har flere, der vil være frivillige, og får flere henvendelser på sociale platforme. Hvad det skyldes, ved vi ikke, men det er interessant og sympatisk. Vi så det også efter finanskrisen og under flygtningekrisen i 2015. Folk ønsker at bidrage på forskellig vis, og de vil i stigende grad involvere sig”, siger han.

Det er samtidig sket i en periode, hvor Greenpeace trods vigtige klimarelaterede forhandlinger i Folketinget har fået væsentlig mindre medieomtale end i 2019.

“Men den krise, som coronaepidemien har medført, har også været lidt af et wakeupcall. Det handler om nærhed og trangen til at beskytte dem omkring sig, men også at der er opstået en bevisthed om, at meget kan forandre sig hurtigt”, siger Mads Flarup Christensen.

Faktisk ser Greenpeace ligheder mellem klimakrisen og coronakrisen, som organisationen bevist har forsøgt at udnytte.

“For os er det fuldstændig klart, at sundhedskrisen også har vist, at der er en politisk handlerum til at ændre tingenes tilstand. Det har Folketinget og regeringen vist. Og den handlekraft kan også bruges i klimakrisen”.