Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Illustration af Bob Katznelson
Illustration: Bob Katznelson

Regeringen spænder ben for uddannelser uden for de store byer

550 millioner fra bl.a. professions­højskolernes markedsføringsbudgetter skal bruges på mere nærpoliti, siger regeringen. Men netop de penge går til at sikre regeringens målsætning om velfærdsuddannelser uden for de store byer, siger uddannelserne.

Regeringen risikerer at skyde sig selv i foden, når den vil tage penge til markedsføring fra uddannelserne for at finansiere planerne om mere nærpoliti. For uden pengene til markedsføring vil det være svært at sikre regeringens plan om at få uddannelserne ud i hele landet.

Det påpeger bl.a. rektor Birthe Friis Mogensen fra UC Syd.

“Den markedsføring, der koster mest på UC Syd, er fx åbent hus-arrangementer og brobygningsarbejde. Initiativer, der hjælper de unge i Sydjylland til at finde ud af, hvad de kan uddanne sig til i deres nærområde og som forhåbentlig betyder, at så mange som muligt vælger rigtigt i første hug”, siger Birthe Friis Mortensen.

I Sydjylland tyede UC Syd til egentlig annoncering, da en ny uddannelse til skattemedarbejder blev oprettet sidste år i Haderslev.

“Hvor mange unge ved, hvad en skattemedarbejder laver? Vi fik kun nok studerende til det første hold i Haderslev, fordi vi kørte en informationskampagne, bl.a. på de sociale medier”, forklarer rektor Birthe Friis Mogensen.

Regeringen vil finansiere mere nærpoliti ved at tage 550 millioner fra gymnasiernes og de videregående uddannelsesinstitutioners markedsføringsbudgetter.

Ifølge forslaget til næste års finanslov skal institutionerne i 2021 aflevere 100 millioner kroner og i 2022-24 150 millioner årligt fra deres markedsføringskonti til finansiering af udspillet “Trygheden først – et politi der er dér, hvor danskerne har brug for det”.

Men forslaget møder skarp kritik. Både fra uddannelsesinstitutionerne og fra SF, der er støtteparti for regeringen.

“Vi kan ikke på nogen måde støtte, at besparelser i uddannelsessektoren finansierer et politiforlig”, siger Jakob Mark fra SF.

Ifølge rektor for UC Syd, Birthe Friis Mogensen ligner det en uddannelsesbesparelse ad bagvejen.

“Det er virkelig nedslående, at en regering, der har talt så varmt for at styrke uddannelserne, nu fremsætter et forslag, som ikke kan undgå at ramme os på kvaliteten”, siger Birthe Friis Mogensen.

Usund konkurrence skal væk

Hvordan millionbesparelsen skal fordeles på de enkelte institutioner, er ikke afklaret. Det bliver en del af finanslovsforhandlingen.

En opgørelse, som Uddannelses- og Forskningsministeriet lavede sidste år, viste, at professionshøjskolerne i 2016 og 2017 brugte hhv. 83,7 millioner og godt 79 millioner på markedsføring. Tilsammen brugte alle videregående uddannelsesinstitutioner cirka 200 millioner på forskellige aktiviteter med det formål at fremme kendskabet til institutionerne.

Danske Professionshøjskolers egne beregninger viser, at omkostningen til markedsføring er væsentligt lavere. Ifølge beregningerne lå den reelle udgift på grunduddannelserne i 2019 på sammenlagt 12,9 millioner kroner. Pengene gik ifølge sekretariatet til udvikling af kampagner, produktion af materialer samt til rekrutteringsbureauer.

Bjørn Brandenborg, der er s-ordfører for forskning og uddannelse, mener, at institutionerne sagtens kan finde 550 millioner over fire år, uden at det går ud over kvaliteten af uddannelserne.

“Vi vil ikke skære i midler til vejledning og information, men vi vil af med den usunde konkurrence mellem institutionerne. Som når tre ungdomsuddannelser fx prøver at udkonkurrere hinanden ved at plastre busser til med reklamer, lave TV-kampagner eller ansætte pressechefer til at fortælle gode historier. De penge gør mere gavn i en reform, der øger trygheden i hele Danmark”, siger Bjørn Brandenborg.

Vi fik kun nok studerende til det første hold i Haderslev, fordi vi kørte en informationskampagne, bl.a. på de sociale medier

Birthe Friis Mogensen, rektor

Kampagne skaffede fuldt hold

På Professionshøjskolen Absalon i Region Sjælland griber man yderst sjældent til egentlig markedsføring. Til gengæld har institutionen en stor informationsopgave. Det forklarer rektor Camilla Wang.

“I vores område er det vanskeligere at tiltrække unge, da uddannelsestraditionerne ikke er så stærke. Samtidig er der en stor mangel på pædagoger, lærere og sygeplejersker over alt i regionen. Derfor er vi nødt til at bruge kræfter på at fortælle om vores uddannelser”, siger rektor Camilla Wang.

Der er dog undtagelser. Fx måtte Professionshøjskolen Absalon lave en indsats ud over det sædvanlige, da den nye sygeplejerskeuddannelsen skulle etableres i Holbæk i 2017.

“Holbæk har ingen videregående uddannelser i forvejen, der er ingen campus i byen og de unge i området er vant til at søge væk. Derfor var det var nødvendigt at annoncere bredt, ved busstoppesteder, i aviser og via en reklame i de nordvestsjællandske biografer”, fortæller rektor Camilla Wang.

Alle 60 pladser på uddannelsen blev besat.

Illustration af Bob Katznelson

Det rammer kvaliteten

Det er kun lidt over et år siden, at den da nytiltrådte S-regering fjernede de årlige toprocentsbesparelser og i sit forståelsespapir proklamerede, at uddannelsesområdet skulle styrkes. Derfor er det to skridt frem og et tilbage, når man nu igen planlægger at tage penge fra området. Det siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i offentlig økonomistyring ved Aalborg Universitet.

“Det kan ikke undgå at gå ud over uddannelseskvaliteten. I runde tal svarer beløbet til 150-200 stillinger”, siger han.

Aalborg-professoren er enig med socialdemokraterne i, at visse uddannelser bruger for mange penge på reklamer, fx hvis de er til stede i lufthavne eller går på hugst i regioner eller byer, hvor andre også er til stede.

“Men det er ikke situationen for professionshøjskolerne. De er forpligtede til at uddanne til velfærdssektoren i regionerne, og vi står med en kæmpe udfordring i forhold til at få nok sygeplejersker og pædagoger,” påpeger Per Nikolaj Bukh.

Foruden at være professor er han også bestyrelsesmedlem på UC Nordjylland. Hverken her eller på andre professionshøjskoler har man et markedsføringsbudget i den størrelsesorden, siger han.
“Derfor er der også lidt ‘komiske Ali’ over det, når regeringen hævder at besparelsen bare skal stoppe de usunde reklamer. De 550 millioner kan kun findes på rammebevillingen. Jeg tror egentlig, det havde mødt større accept og respekt, hvis politikerne havde sagt lige ud, at en del af gaveboden blev åbnet for tidligt og at de bredeste skuldre må aflevere lidt i en coronatid”, siger Per Nikolaj Bukh.

Ifølge Socialdemokraternes uddannelses- og forskningsordfører Bjørn Brandenborg gør regeringen bare hvad den også lovede inden valget.

“Dengang sagde vi at 200 millioner skulle overføres fra uddannelsernes reklamebudgetter til en nærhedsreform. Nu er beløbet endda sat ned”, siger Bjørn Brandenborg.

DM Professionshøjskoler

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad