Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Månedens gang på #SoMe

Magisterbladet har været på internettet og bringer her højdepunkter fra septembers små og store retoriske kampe på de sociale medier.

Sextember

September har stået i sexchikanens tegn. Efter at tv-værten Sofie Linde fortalte offentligt om “klamme mænd” på DR, er den offentlige debat eksploderet med beretninger og tilkendegivelser om grænseoverskridende seksuel adfærd. Senest har ransagelsen bevæget sig ind på Christiansborg, hvor særligt Samira Nawa fra Radikale Venstre har stillet sig i spidsen for opgøret med en sexistisk kultur: “Vi kan ikke som ansvarlige politikere fordømme de eksempler på sexisme, der ser lyset i mediebranchen, og samtidig nægte at kigge indad”, tweetede hun, og så raslede det ellers ud af skabene med pinagtige historier om rigets folkevalgte mænd.

I den debat var der ikke mange modargumenter, indtil den aldrig behagesyge Inger Støjberg greb det ledige synspunkt: “De “rigtige’ krænkelsestilfælde må ikke drukne i en krænkelseskultur, der er kommet fuldstændig ud af proportioner. Jeg mener ærligt talt, at verden bliver et rigtigt trist sted, hvis mænd ikke længere tør give en kvinde et kompliment om, at hun ser godt ud”, skrev hun på FB og høstede over 20.000 likes inden for et døgn.

Hyldest på Facebook og latterliggørelse i Twitter-segmenet – måske er det ikke så mærkeligt, at Støjberg er den eneste toppolitiker, der ikke har en åben Twitter-profil.

Auken kæmper med spritten

Coronaen skaber store og små problemer for landets undervisere. I afdelingen for “små” må nok regnes de vanskeligheder, KU-lektor Sune Auken kæmper med, efter at han er rykket til nye lokaler, hvor de gammeldags sorte tavler til kridt er blevet afløst af whiteboards. “Moderne tider er dejligt og alt det der. Hvis ikke det lige var, fordi der nu er pøset så megen sprit på de tavler i disse #COVID19dk-tider, at whiteboard-markerne ikke længere kan skrive på dem”, klager lektoren og beskriver en “uigennemtrængelig hinde af sprit” på de ellers så smarte whiteboards.

Gør, som jeg siger, ikke som jeg gør

Jens Otto Kraghs gode gamle sang om skiftende standpunkter er blevet lidt af en schlager. Først var det statsminister Mette, der som ung ordfører i 2005 skældte ud på forældre, der ikke støttede op om folkeskolen – en kritik, hun så mere “nuanceret” på fem år efter, da hendes datter begyndte i Hareskov Lilleskole. Så havde man mere tiltro til SF-formand Pia Olsen Dyhr, der i 2018 konstaterede på FB: “Desværre forlader alt for mange elever og lærere i de her år folkeskolen til fordel for privatskoler eller andre erhverv. Det skal og kan vi vende”.

Men heller ikke formanden for SF – det store folkeskolelærerparti – ønskede i længden at gå forrest i den kamp. “Vi synes ikke, at vores datter skulle være fanget i en dårlig klasse på grund af frygt for mediernes reaktion. Jeg er mor først. Derefter politiker”, skrev hun på FB, da Ekstra Bladet havde fået nys om, at hendes datter efter sommer startede 7. klasse på en privatskole.

Efter 100 år: På (med) den igen

Det med ansigtsmasker er ikke en fremmed fugl, gør Internationalt Røde Kors opmærksom på. For godt 100 år siden var opfordringen omtrent den samme. Dengang var det som beskyttelse mod “den spanske syge”, der hærgede Europa på bagkanten af første verdenskrig. Dengang døde 15.000-18.000 danskere og på verdensplan mellem 20 og 40 millioner.

Szkøre Saszeline

Coronapandemien har givet næring til en hel del misinformation og konspirationstænkning ude i den store verden. Herhjemme bliver den slags tosserier som regel forbigået med et skuldertræk, men da sangerinden og influenceren Saszeline Dreyer pludselig sprang ud som sølvpapirshat og blandt andet opfordrede sine 90.000 følgere til at undgå mundbind, blev det for meget for Instagram, der simpelthen lukkede hendes profil. “Det betyder vel, at min stemme i debatten har været for voldsom, og at det har skabt for mange ringe i vandet “, konstaterede hun først på FB, men valgte så at undsige sin egen opfordring om at droppe mundbind. Mange følgere opfordrede hende dog til at “kæmpe videre”.

Placebo på tube

Adfærspsykolog Anders Colding-Jørgensen er fascineret af placeboeffekten, lader han forstå på Twitter, og er nu sågar godt i gang med at produktudvikle på det psykologiske fænomen.

Emneord:
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad