Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Foto af Julia Hunt, formand for DM Privat og direktør i Ingerfair
Kvindelige konsulenter skal være klar til at tage andre direkte konfrontationer and mandlige konsulenter, fortæller selvstændig konsulent Julia Hunt, som har startet et netværk for højtuddannede, kvindelige konsulenter.
Foto: Jacob Nielsen

Kvinder skal gøre sig ekstra umage for at se professionelle ud

Kvindelige konsulenter bliver ofte forskelsbehandlet og oplever at blive bedømt ud fra køn, ikke kvalifikationer. Det oplever selvstændig konsulent Julia Bjerre Hunt, som har taget initiativ til at starte et netværk for kvindelige konsulenter, hvor de kan hjælpe hinanden med at løse konkrete udfordringer i arbejdslivet.

Kvindelige konsulenter skal gøre sig mere umage og være mere klar til at tage andre og mere direkte konfrontationer, end mandlige konsulenter generelt skal.

Det oplever Julia Hunt, som er selvstændig konsulent og bl.a. underviser på kurser om ledelse af frivillige i virksomheden Ingerfair. Hun har taget initiativ til at starte netværk for kvindelige eksterne konsulenter inden for humaniora og samfundsvidenskab (KVIK).

“Jeg har kollegiale relationer, som kommer til kort, når det handler om den særegne rolle, det er at være kvindelig konsulent, som i princippet lever af at sælge sig selv, og hvor grænsen mellem faglighed og personlighed derfor meget nemt flyder sammen”, siger Julia Hunt, som også er formand for DM’s sektor for privatansatte og selvstændige.

Hun flyttede for nylig fra København til Roskilde og har derfor brug for at danne et netværk med kvindelige konsulenter, som kan samles uden for hovedstaden. Med netværket ønsker hun et refleksionsrum, hvor hun og andre kvinder kan tale fortroligt uden at skulle bruge tid på at forklare, at der er forskel på, hvordan mænd og kvinder bedømmes, når de får og er på en arbejdsopgave.

“Jeg oplever, at den forskelsbehandling er mindre nu, end da jeg startede som konsulent, men jeg kan stadig mærke og konstatere, at de overvejelser, problemer og snakke, jeg har med andre om at begå mig som selvstændig kvindelig konsulent, ikke altid bliver genkendt, når jeg taler med mandlige kolleger”, siger Julia Hunt.

“Jeg har derfor brug for et fortroligt rum, hvor man vil stå ved, at det kan være sårbart i arbejdet, og hvor man frit og åbent kan tale om, når man føler sig underkendt eller fravalgt på grund af sit køn”.

Forventninger omkring, at kvinder skal rende rundt i høje hæle og med læbestift for at se professionelle ud, er jo noget vås

Julia Hunt

Som en slags “Mads og Monopolet”

Julia Hunt er åben over for, hvad netværket skal tale om. Men det skal være jobrelateret, og hun har ikke brug for at tale om situationer “fra gamle dage”.

“Men jeg håber, vi kan bruge vores historik som kvinder og konsulenter som ballast til at vende konkrete udfordringer og jobsituationer som en slags “Mads og Monopolet”, siger Julia Hunt.
Hun forklarer, der fx er masser af pres på konsulenters ytringsfrihed og diskussionen om, hvorvidt man hyres til at fremstille bestemte konklusioner.

”Vi skal kunne give hinanden redskaber til at komme ud af låste situationer. Og så er det altid superspændende med faglig sparring”.

Julia Hunt er ofte ude til kundemøder og til foredrag. Og der lever hverdagssexismen. Hun oplever fx, at det i særlig grad bliver bemærket, når der er kvinder på talerstolen. Men det gælder fx også påklædning.

“Mænd har typisk en standard med jakkesæt. Det er nemt. Men kvinder skal gøre sig ekstra umage for at se professionelle ud – uden at man må ligne en mand, men samtidig skal man være autentisk og ikke spille på sit køn. Når man er nyuddannet kvinde, fylder det utrolig meget”, siger Julia Hunt og tilføjer:

“Forventninger omkring, at kvinder skal rende rundt i høje hæle og med læbestift for at se professionelle ud, er jo noget vås”.

Selv om Julia Hunt også selv jævnligt oplever sexisme, så synes hun, det var værre i starten af hendes karriere. I dag er den type oplevelser ofte mere subtile.

“Jeg oplever da stadig eksempler på sexisme. Det kan fx være, når jeg taler med en mandlig kursist, der lige laver lidt sjov med, at nu har han mit nummer, så måske vi lige kan tage en kop kaffe en dag”, siger Julia Hunt.

“Man skal bruge meget energi på at overbevise folk om, at sexisme er et problem. Den tid skal vi ikke bruge på at forsvare eller forklare det i et kvindenetværk. Det gider jeg ikke bruge tid på længere”, siger hun.

Emneord:
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad