Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Foto af Jeanette Mayland Olsen, kommunikationschef i Tjek
Kommunikationschef Jeanette Mayland Olsen blev kandidat fra Københavns Universitet midt under finanskrisen og gik arbejdsløs i 10 måneder. Dengang skulle ledige piskes til at finde job, selvom der ikke var nogen, mener hun, men i dag er fokus skiftet til skabelse af vækst, og det er godt.
Foto: Lars Bech

Jeanette trodsede krisen og vandt

Nok betaler de en pris nu og de næste par år, men nyuddannede unge er ikke evigt fordømte på grund af coronakrisen, viser en undersøgelse af tidligere kriser. Men ulighed og marginalisering risikerer at vokse yderligere, siger eksperter.

Sommeren er på retur, og udløbet af statens alønkompensation den 29. august varsler et efterår i grå nuancer. 47.000 personer er fortsat omfattet af ordningen, mens krisen ifølge Danmarks Statistik allerede har kostet 87.000 job.

Men hvilke danskere bliver krisens tabere, og er der nogle vindere?

Ifølge cheføkonom i Nordea Helge­ J. Pedersen er det karakteristiske ved den nuværende krise, at den har ramt bredt og dybt på tværs af brancher. Handel, transport, hoteller og restauranter i særlig grad, men også service og sågar fritid og kultur er hårdt ramt, mens også industrien og eksperterhvervene spås store tab.

 

“Det her går ud over såvel den lavtuddannede servicemedarbejder som den nyuddannede akademiker. Det er Københavns Lufthavn et godt eksempel på, hvor du har masseafskedigelser på alle niveauer”

Cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen

Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering har registreret 204.530 nytilmeldte ledige fra 9. marts til 2. august sammenlignet med 145.022 personer i samme periode i 2019. Og ledigheden ser ud til at ramme bredt. Fx har væksten blandt uuddannede været på 34,5 pct. siden marts og blandt akademiker 33,4 pct.

“Krisen har ramt såvel den lavtuddannede servicemedarbejder som den nyuddannede akademiker. Det er Københavns Lufthavn et godt
eksempel på, hvor du har masse­afskedigelser på alle niveauer”, siger Helge­ J. Pedersen.

For nyuddannede og kommende dimittender er der ifølge Bent Greve, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet, særligt én udfordring, de nu skal konfrontere: mangel på erfaring.

Ingen tror på, at væksten næste år kommer tilbage til niveauet før krisen, og det betyder færre jobopslag. Derfor risikerer nogle nyuddannede at havne i langtidsledighed, fordi de konkurrerer med andre med højere anciennitet, lyder den typiske vurdering, som også Bent Greve deler.

Når han alligevel ikke vil udpege­ fx nyuddannede DM-medlemmer som krisens kommende tabere, skyldes det, at de i kraft af deres lange uddannelse har et afgørende fortrin. Men det er en fordel, der også sætter dem i knibe.

“Der er ingen tvivl om, at de højtuddannede har en langsigtet kompetencemæssig fordel, som kan bruges til at søge lidt bredere. Men set med de unges briller er det et frygteligt dilemma: Hvis de kun søger inden for deres eget felt, så bliver det svært, og omvendt: Søger de langt fra deres faglighed, bliver det svært at komme tilbage til udgangspunktet”, siger Bent Greve.


Uuddannede hænger fast i indtægtstab

At unge risikerer at blive tabere­ i krisetider, kan illustreres med to ­undersøgelser, den ene fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i 2012, den anden en undersøgelse fra tænketanken DEA i 2020.

I AE’s analyse af den høje ungdomsarbejdsløshed i 1990’erne havde unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, der var langtidsledige i 1994, selv efter ti år et lønefterslæb på 45.300 kr. årligt sammenlignet med dem, der ikke havde været ledige.

I DEA’s undersøgelse analyseres dimittender, der kom ud på arbejdsmarkedet under finanskrisen i 2009-2013 og i perioden 2000-2003, hvor dotcom-krisen og angrebet på World­ Trade Center førte til en periode­ med lavere vækst. Undersøgelsen ­viser en betydelig negativ effekt af at dimittere i krisetid med et indkomsttab på henholdsvis 26 pct. det første år efter dimission for kortuddannede, 30 pct. for professionsbachelorer og 20 pct. for unge med en lang videregående uddannelse.

Men undersøgelsen viser også, at lønefterslæbet efter fem år stort set er udlignet uanset uddannelsesretning, og for dimittender med en lang videregående uddannede afviger indkomstren fem år efter dimission med højst 5 pct. på tværs af årgangene. I gennemsnit er tabet 40.000 kr. årligt i løbet af de fem år.

Ifølge Lena Lindbjerg Sperling, ­seniorøkonom i DEA, viser analysen, at der på sigt ikke er markante lønforskelle, afhængigt af om man er “krisedimittend” eller uddannet i en højkonjunktur.

“Jeg havde forventet, at effekten ville være større, men det tyder på, at det danske arbejdsmarked er velfungerende sammenlignet med fx USA, hvor virkningen er langt større­ og længerevarende. I Danmark får du måske ikke lige drømmejobbet med det samme, men så kan du bevæge dig videre”, siger hun.

“Vi ved selvfølgelig ikke, hvordan den nuværende krise kommer til at påvirke de nyuddannede, men analysen viser, at der ikke ser ud til at være et behov for store strukturelle tiltag for at få dimittenderne fra de lange videregående uddannelser i job”.

En anden, der ikke tror, at de kommende nyuddannede vil opleve krisen på samme måde som nyuddannede under finanskrisen, er Jeanette Mayland Olsen, der i dag er kommunikationschef i Tjek. Hun blev kandidat i statskundskab i 2012 og var herefter ledig i 10 måneder. Hun husker perioden, hvor ledigheden voksede til 40 pct. for samfundsvidenskabelige dimittender, som den sværeste i sit liv.

“Jeg var sindssygt stolt over at blive kandidat, men ligesom andre nyuddannede ledige havnede jeg hurtigt i en skammekrog i den offentlige debat, hvor budskabet var, at alle kan finde et job, hvis de gør sig umage nok. Derfor skulle man piskes. Men hver gang jeg sendte en ansøgning, var der 400 andre, der søgte, og mange havde mere erfaring end mig”, fortæller hun.

Derfor valgte hun at deltage i den offentlige debat og gjorde sig til talsmand for det synspunkt, at det ikke var de ledige, der var noget i vejen med, men derimod manglen på job og et fravær af politiske vækstinitiativer. Jeanette Mayland Olsen konstaterer, at debatten i dag er helt anderledes end efter finanskrisen.

“Jeg hører ikke nogen tale om at skære i dagpengene eller piske ledige til at søge job. I stedet for ­taler vi meget mere om, hvilke tiltag der skal til for at skabe vækst
og dermed job. Det er en afgørende og positiv forskel fra 2012, ikke mindst for nyuddannede”, siger hun.

Også Bent Greve vurderer, at situationen i dag er anderledes end efter finanskrisen.

“Der har bredt sig en erkendelse af, at man skal se på, hvad der øger efterspørgslen efter arbejdskraft, frem for incitamenter til at søge arbejde. Derfor taler vi om feriepenge frem for arbejdsudbuddet. Diskussionen er den samme i EU, hvor der er et skifte til en klassisk keynesiansk efterspørgselstankegang”, siger han.

Billede af Jeanette Mayland Olsen
”Hver gang jeg sendte en ansøgning, var der 400 andre, der søgte, og mange havde mere erfaring end mig”, siger Jeanette Mayland Olsen, kommunikationschef hos Tjek.

Pengepolitikken gavner dem med formuer


Giver analysen fra DEA og det øgede politiske fokus på jobskabelse håb om, at de kommende dimittender trods krisens omfang nok skal finde fodfæste på arbejdsmarkedet, er der ifølge Helge J. Pedersen et andet område, hvor de unge vil få svært ved at frigøre sig fra taberrollen.

Cheføkonomen peger på, at den førte pengepolitik i dag gentager finanskrisens, hvilket vil sige, at man pumper penge ud på finansmarkederne for at holde samfundsøkonomien kørende.

“Men det kommer bare til at forlænge perioden med renter tæt på nul. Det betyder, at boligpriserne ­løber fra indkomsterne, og de unge får endnu sværere ved at komme ind på boligmarkedet. Samtidig giver de lave renter store gevinster på finansielle formuer som aktier, så krisen risikerer at gøre formuefordelingen endnu mere skæv de kommende år”, siger han.

Ifølge Danmarks Statistik har udviklingen i den disponible indkomst da også taget en skæv retning siden finanskrisen. Fra 2008 til 2017 er de 20 pct. højeste indkomster vokset med 15 pct., mens de 20 pct. laveste indkomster blot er vokset med 3 pct. En typisk forklaring på udviklingen er skattelettelser i toppen og forringelser i velfærdsydelser i bunden, men en ny undersøgelse fra CBS ­giver en alternativ forklaring, som også kaster et nyt lys på coronakrisens hjælpepakker.

Ifølge lektor ved CBS Lasse Folke Henriksen, der har medvirket til undersøgelsen af lønudviklingen over 25 år i 14 højindkomstlande, skyldes den øgede ulighed i det store og hele lønforskelle mellem virksomheder.

“Udviklingen i lønninger afhænger dybest set af, hvor du arbejder, og forskellen i lønninger på tværs af virksomheder er steget markant. Det kan skyldes, at højtbetalende virksomheder i stigende grad koncentrerer sig om kerneaktiviteten og derfor outsourcer fx rengøring, pedelarbejde eller kantinen”, siger han.

Det medfører ifølge Lasse Folke­ Henriksen, at arbejdsmarkedet i ­højere grad opdeles i højtbetalende arbejdspladser og virksomheder eller løsansatte, der står for lavt betalt service. Dermed er der ikke længere en afsmittede effekt fra de højtbetaltes gode vilkår til de lavtlønnede.

En anden mulig forklaring handler om magt og indflydelse og afspejler sig ifølge Lasse Folke Henriksen også i den måde, coronakrisens hjælpepakker er blevet til på.

“Hjælpepakkerne har enorme konsekvenser for ressourcefordelingen på arbejdsmarkedet og i økonomien, og virksomheder og fagforeninger med et stærkt netværk har en fordel i krisehåndteringens beslutningsproces. Her har prekært ansatte, vikarer og små selvstændigt erhvervsdrivende haft det svært. Så der er en risiko for, at krisen vil forstærke en udvikling, vi allerede har set”, vurderer han.

Krisens dimittender bør minde sig selv om, at de befinder sig i en ekstraordinær situation, hvor der højst sandsynligt vil værre færre job, men samtidig tro på deres kompetencer, siger kommunikationschef Jeanette Mayland Olsen.

“De skal tage en dyb indånding og tænke, at det nok går, og så ikke sidde på laurbærrene. De skal tværtimod være meget aktive i deres jobsøgning. Det gælder ikke kun om at gå efter stillingsopslagene, men også om at kontakte virksomheder og sætte sig selv i spil”, mener hun.

“Jeg har selv lige været ledig på grund af en coronaopsigelse og oprettede en blog, hvor jeg viste min faglighed. Jeg er godt klar over, at jeg har en fordel på grund af erfaring, men nyuddannede kan også noget, som ikke alle kan”.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen